DSAM og Danske Patienter efter Novo-melding: Vi må sikre et klart skel mellem oplysning og reklame

Ulighed forstærkes

Efter kritik fra en række organisationer valgte Novo Nordisk at droppe kampagnen, men Novo Nordisk er ifølge et debatindlæg skrevet af Mads W. Ø. Larsen, landechef for Novo Nordisk i Danmark og Island, i Altinget 16. januar i år, ikke færdige med at informere om for eksempel overvægt i offentligheden.

Det rejser et principielt spørgsmål:

Udfordringen er sjældent forkerte fakta, men hvordan fakta udvælges, indrammes og prioriteres.

Når én forklaringsmodel bliver standard, når medicinsk behandling fremstår som den mest konkrete løsning, og når usikkerheder, bivirkninger og ikke-medicinske alternativer fylder mindre, påvirkes borgernes forventninger – før de overhovedet møder sundhedsvæsenet.

Den almindelige borger har ikke forudsætninger for at vurdere studiedesign, relative risikoreduktioner og behandlingsgrænser.

Maria Krüger og Morten Freil
Hhv. konstitueret formand, Dansk Selskab for Almen Medicin og direktør, Danske Patienter

Konsekvenserne kan være skæve forventninger før lægebesøget. Risiko for lavere efterlevelse, når den faglige vurdering ikke matcher kampagnens implicitte løfte. Øget pres på sundhedsvæsenet. Borgere med begrænset sundhedsfaglig viden er særligt udsatte, og det kan øge uligheden i sundhedsvæsenet.

Og i sidste ende kan massiv kommerciel påvirkning skabe generel mistillid til medicinsk behandling.

Spørgsmålet er ikke, om virksomheder vil det bedste. Spørgsmålet er, om vi som samfund bør overlade patientrettet sygdomsoplysning til aktører, der har en direkte økonomisk interesse i behandlingsvalget.

Når afsender har økonomisk interesse i udfaldet, opstår der en strukturel interessekonflikt. Derfor bør patientrettet sygdoms- og behandlingsinformation være uafhængig af økonomiske interesser i den konkrete behandling.

Vi anerkender, at der på flere sygdomsområder kan være underdiagnostik og utilstrækkelig viden i befolkningen. Netop derfor er uafhængig og balanceret sygdomsoplysning afgørende.

Tre nødvendige skridt

Hvis tomrummet udfyldes af aktører med økonomisk interesse i behandlingsvalget, risikerer vi både overbehandling, skæve forventninger – og i sidste ende mistillid til medicinsk behandling generelt.

Her er Dansk Selskab for Almen Medicin og Danske Patienter enige:

Sundhedsoplysning til borgere bør forankres hos myndigheder – i samarbejde med faglige miljøer og patientforeninger – og uden økonomiske interesser i den konkrete behandling.

Lægemiddelindustrien har en afgørende rolle i forskning og udvikling. Men deres dokumentation skal overbevise læger, faglige selskaber og myndigheder. Det er her, evidens vurderes, effekt sættes i klinisk kontekst, og balancen mellem gevinst og risiko fastlægges.

Den almindelige borger har ikke forudsætninger for at vurdere studiedesign, relative risikoreduktioner og behandlingsgrænser.

Derfor bør virksomheder ikke påvirke behandlingsforventninger direkte i befolkningen – heller ikke gennem såkaldte "oplysningsformater".

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har i januar 2026 i et svar til Kirsten Normann Andersen (SF), medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, åbnet for en drøftelse af reglerne. Det er både nødvendigt og rettidigt.

Vi foreslår tre konkrete skridt:

1. En politisk præcisering af grænsen mellem sygdomsoplysning og indirekte markedsføring, så lovens intention ikke udhules i praksis.
2. Krav om tydelig transparens, hvor kommercielle interesser fremgår klart og synligt i alt patientrettet materiale.
3. Styrkelse af uafhængig, offentlig sygdomsoplysning, så borgere har adgang til balanceret information om både medicinske og ikke-medicinske behandlingsmuligheder.

Hvis vi vil bevare et sundhedsvæsen, hvor behandlingsvalg træffes på et fagligt grundlag og ikke formes af markedslogik, må vi sikre, at sundhedsoplysning ikke bliver en forretningsmodel.

Vi inviterer Folketingets partier til en principiel drøftelse af, hvordan vi beskytter borgernes beslutningsgrundlag – og fastholder et klart skel mellem oplysning og markedsføring.