Debat

Eva Secher: Gratis psykologhjælp er ikke en modsætning til bedre psykiatri

REPLIK: Psykiatrifonden frygter, at gratis psykologhjælp til unge kommer til at stå i vejen for psykiatrien. Men de to ting er ikke hinandens modsætninger. En tidlig psykologindsats kan tværtimod forebygge behovet for behandling i psykiatrien, skriver Eva Secher Mathiasen.

Det kræver hjælp både fra Christiansborg og regionerne, hvis vi skal sikre, at de unge ikke bare møder en venteliste, når de opsøger hjælp, skriver Eva Secher Mathiasen.
Det kræver hjælp både fra Christiansborg og regionerne, hvis vi skal sikre, at de unge ikke bare møder en venteliste, når de opsøger hjælp, skriver Eva Secher Mathiasen.Foto: /Dansk Psykolog Forening/Marie Hald
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Eva Secher Mathiasen
Formand for Dansk Psykolog Forening

Psykologhjælp uden egenbetaling til unge mellem 15 og 24 år er ét af de forslag, der ligger på bordet i årets finanslovsforhandlinger. Det er godt, for vi har en presserende opgave i at hjælpe de mange unge, der mistrives eller har begyndende psykiske lidelser, og der er stort behov for, at vi skaber tilgængelige tilbud, der forebygger og behandler, før tilstanden udvikler sig.

Alt for mange unge falder ud af fællesskabet, og i dag er psykiske helbredsproblemer den primære årsag til frafaldet på ungdomsuddannelserne.

I et indlæg i Altinget 25. november udtrykker Psykiatrifondens formand, psykiater Torsten Bjørn Jacobsen, og direktør Marianne Skjold blandt andet bekymring for, om psykologhjælp uden egenbetaling kommer til at stå i vejen for at opprioritere psykiatrien, og at ventetiden på psykologhjælp vil være en forhindring for de unge, der søger hjælp. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Vi deler Psykiatrifondens billede af, at psykiatrien er i knæ, og mener, at det er bydende nødvendigt at investere og tænke nyt i forbindelse med den kommende tiårsplan for psykiatrien. At udvide ordningen for psykologhjælp for de unge er dog ikke en modsætning til en bedre psykiatri – det er en del af løsningen.

En udbygget tidlig indsats sikrer, at behandling af høj kvalitet er der, når behovet opstår, og at kun de unge, der har behov for den specialiserede hospitalsindsats i psykiatrien, får hjælpen dér. For sådan er det nemlig ikke i dag.

At det i dag koster penge for den enkelte at gå til psykolog, er i høj grad en ulighedsskabende faktor, som gør, at de mest ressourcestærke har en bedre adgang til ordningen.

Eva Secher Mathiasen
Formand for Dansk Psykolog Forening

Sundhedsstyrelsen vurderer for eksempel, at cirka 25 procent af de patienter, der i dag behandles ambulant i psykiatrien for angst og depression, kunne behandles i primærsektoren – primært med psykologbehandling.

Effekten er solid
Den hjælp, som mennesker med psykiske lidelser tilbydes, skal selvfølgelig være virksom. Psykologbehandling er en veldokumenteret, effektiv og anbefalet behandlingsform til blandt andet angst- og depressionsramte.

Dansk Psykolog Forening er stor tilhænger af, at psykologernes arbejde skal kunne følges, og at vi skal måle på, om klienter får det bedre. Det væsentlige er dog ikke, at vi måler på, hvad vi gør – men om det, vi gør, virker for klienterne. Psykologer akkrediteres, en klinisk kvalitetsdatabase er på trapperne, og der er aftalt et forskningsprojekt til at dokumentere kvalitet og effekt for borgerne som supplement til den meget omfattende forskning både i Danmark og internationalt, som allerede understøtter, at psykologbehandling er virksom og betaler sig.

Sundhedsstyrelsen vurderer desuden, at udvidet adgang til psykologbehandling vil medvirke til at forebygge udviklingen af sværere symptomer og behovet for behandling i psykiatrien. Ligesom det er velkendt, at internationale studier af direkte og vederlagsfri adgang til psykologbehandling i for eksempel England viser, at det ikke alene er effektivt - det sparer også samfundet for større udgifter til anden behandling i sundhedsvæsenet og får folk hurtigere tilbage til hverdagen.

Psykologhjælp giver dermed ikke bare en sundhedsmæssig gevinst – det gavner i høj grad også samfundsøkonomien. For det første fordi det kan betale sig at hjælpe de unge hurtigere tilbage i hverdagen, i uddannelse, job og forebygge, at de tager psykiske lidelser og problemer med sig ind i voksenlivet. Beregninger af sygdomsbyrden fortæller os allerede i dag, hvor dyrt det er.

For det andet er det langt bedre brug af sundhedsvæsenets ressourcer, fordi et pakkeforløb for angst eller depressionsbehandling i psykiatrien rundt regnet er fire gange så dyrt som et psykologbehandlingsforløb i primærsektoren. Og fordi psykiatrien dermed kan koncentrere sine ressourcer om de mest syge og de patienter med de mest komplicerede behandlingsbehov.

Ventetiden er en politisk opgave
Ventetiden på psykologhjælp er en af de udfordringer, der skal løses, hvis man fra politisk hold vælger at udvide ordningen med psykologhjælp uden egenbetaling. I øjeblikket er den gennemsnitlige ventetid i ordningen for de 18-21-årige cirka 11 uger.

Ventetiden er der, fordi der er afsat for få midler i hele psykologordningen, men også fordi pengene ikke altid bruges på psykologbehandling ude i regionerne. Det giver kø til psykologbehandling. Det kræver hjælp både fra Christiansborg og regionerne, hvis vi skal sikre, at de unge ikke bare møder en venteliste, når de opsøger hjælp.

Heldigvis er problemet ikke mangel på autoriserede psykologer, for der står kvalificerede psykologer klar i hele landet.

Der er behov for, at man giver flere psykologer mulighed for at arbejde i psykologordningen og giver de psykologer, der allerede er der, lov til at behandle flere og samtidig afsætter midler til at hjælpe dem med behov. På den måde kan vi komme de alt for lange ventetider til livs.

Læs også

De svageste kommer ikke bag i køen
Vi møder også af og til påstanden om, at psykologhjælp uden egenbetaling mest kommer de ressourcestærke til gavn. Det forholder sig dog lige omvendt.

Vi har undersøgt det blandt de psykologer, som behandler de 18-21-årige, som er omfattet af den nuværende ordning, hvor de unge ikke selv skal have penge op af lommen. 94 procent af psykologerne oplyser, at de nu behandler flere unge, som tidligere ikke har opsøgt behandling, fordi de ikke havde råd.

Det er et tydeligt bevis på, at vi med psykologhjælp uden egenbetaling bekæmper ulighed i sundhed, og at vi netop får rakt hånden ud til en gruppe af unge, som tidligere har været afskåret fra psykologhjælp, fordi de ikke havde råd. Vi ved samtidig, at de unge, som ikke selv har råd, også typisk er i større risiko for psykisk lidelse.

At det i dag koster penge for den enkelte at gå til psykolog er i høj grad en ulighedsskabende faktor, som gør, at de mest ressourcestærke har en bedre adgang til ordningen – og det gælder sådan set ikke kun blandt de unge.

Når alt kommer til alt, så bør psykologhjælp være et sundhedstilbud, som betales af fællesskabet på lige fod med at få hjælp til andre sundhedsudfordringer.

Når det handler om unges stigende mentale mistrivsel og psykiske lidelser, så haster det med tilgængelige tilbud, der virker, forebygger, mindsker psykisk lidelse og for nogle kan forebygge et kompliceret behandlingsforløb i fremtiden. Det kan betale sig – menneskeligt og samfundsøkonomisk. For det handler om resten af deres liv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Secher Mathiasen

Direktør, Mændenes Hjem
cand.psych. (Københavns Uni. 2007)

0:000:00