Førende stressforskere: Hvorfor er ingen af os med i regeringens stresspanel?

Af Yun Ladegaard, Malene Friis Andersen, Freja Filine Petersen og Christian Gaden Jensen
Stressforskere fra Aarhus og Københavns Universitet

Det er positivt, at regeringen nu sætter fokus på stress. Seks ministre har nedsat et stresspanel som gennem efteråret skal komme med tre løsningsforslag på stressproblematikkerne i Danmark.

Panelet har den generelle befolknings psykiske velbefindende i kikkerten og skal have fokus på forebyggelse, stresshåndtering, perfekthedskultur, sociale medier, work-life-balance og så videre.

Det er fremragende og måske endda på tide, at regeringen satser på at belyse og udvikle dette område, for stress er ved at blive et af det moderne samfunds væsentligste – og mest komplekse – sundhedsproblemer.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby udtaler i tråd med dette i Altinget den 28. juni 2018 et ”behov for bredt funderede løsninger – for stress og stigende psykisk mistrivsel løses ikke bare med et knips fra Christiansborg”. 

Vi er meget enige i, at stress ikke kan knipses væk, og Ellen Trane Nørbys udtalelser peger på, at man ønsker grundighed i det forestående arbejde for at knække stresskurven. En grundighed som optimalt vil basere sig på forskning og stærke praksiserfaringer, og som derigennem vil udmunde sig i løsninger, som bygger videre på den viden og erfaring, der er indsamlet i de sidste årtier.

Det er altså ikke en god ide at have udelukket stressforskere fra et panel, som skal samarbejde med seks ministre om Danmarks fremtidige strategier for at skabe bedre psykisk velbefindende

Yun Ladegaard, Malene Friis Andersen, Freja Filine Petersen og Christian Gaden Jensen
Stressforskere

Stresspanelet rummer dog ingen stressforskere.

Brug for både viden og handlekraft
Stressforskere inviteres til dialog med panelet, og det melder vi os gerne til, men der er brug for mere. Panelet består af 11 kompetente personer med glimrende kvalifikationer såsom læger, en operasanger, foredragsholdere, debattører og erhvervsfolk.

Ministrene selv vil også sidde med til møderne. Det er en god ide med en bred debat. Det er en god ide at invitere til kreative og tværfaglige løsninger – og det er en god ide, at der ikke sidder 11 stressforskere om bordet.

Men det er altså ikke en god ide at have udelukket stressforskere fra et panel, som skal samarbejde med seks ministre om Danmarks fremtidige strategier for at skabe bedre psykisk velbefindende.

Det er rigtigt, at forskere nogle gange kan være tøvende og nuancerende i en grad, så man kan savne handlekraft. Det er netop derfor, at forskning og praksis har brug for hinanden. Vi har brug for gennem fælles udveksling at udfordre, berige, inspirere og nuancere hinandens ståsteder og løsningsforslag.

Forskning og praksis har hver især sine styrker og faldgruber, og vi tror på, at vi ved samarbejde kan øge sandsynligheden for at klarlægge og brolægge de bedst mulige veje til bedre psykisk sundhed i et samspil mellem forskning, praksiserfaringer og erhvervsmæssig know-how. 

Faglighed knækker stresskurven
Dette indlæg er på ingen måder en kritik af deltagerne i panelet, som vi ikke nok gange kan understrege er dybt kompetente mennesker. Ej heller er det en klagesang over, at netop skribenterne til dette indlæg ikke er blevet inviteret til at sidde i panelet.

For stressforskningen er fyldt med dygtige forskerkollegaer fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Copenhagen Business School, de arbejdsmedicinske klinikker og så videre. Mange danske forskere har brugt år på at sætte sig ind i stresslitteraturen.

De har udført konkrete forskningsprojekter. De ved hvilke resultater og erfaringer, som findes – og ikke findes - på nuværende tidspunkt. De kunne kvalificere og udfordre stresspanelets diskussioner og løsningsforslag væsentligt.

De ved hvilke forudsætninger, der har betydning for, om en indsats får den ønskede effekt, når vi har med komplekse problemstillinger at gøre. De kender til specialområderne indenfor det brede stressfelt og ved hvilke muligheder, udfordringer og begrænsninger hvert af stressperspektiverne rummer.

Vi har brug for stærk og velfunderet faglighed for at knække stresskurven.  Netop dette bør være omdrejningspunktet for kommende satsninger indenfor stressområdet.

Stressproblematikken forsvinder ikke ved et knips
Risikoen ved ikke at inddrage stressforskere tilstrækkeligt i panelets vigtige arbejde med at udforme løsningsforslag er, at forslagene ikke med sikkerhed vil bygge på den omfattende tilgængelige viden.

Nogle af stresspanelets medlemmer har allerede rakt ud til os forskere og inviteret til, at vi sender den relevante litteratur. Denne invitation sætter vi stor pris på, og samtidig må vi som forskere tro på, at der er forskel på at læse udvalgt litteratur og at kende et forskningsfelt.

Vi håber og forventer, at de seks ministre ikke blot tager udfordringen op – men også tager den dybt alvorligt. Det er en sjælden chance for på tværs af ministerområdet at gøre en forskel, der kan og bør mærkes.

Vi håber og forventer, at dette kærkomne initiativ tildeles den respekt og de ressourcer det kræver at gøre det ordentligt. Stressproblematikken forsvinder nemlig ikke ved et knips, som Ellen Trane Nørby selv er opmærksom på. Det kræver viden, praksisnære erfaringer, forskningsmæssige indsigter, systematisk udførelse og kritisk stillingtagen.