Højere afgifter kan styrke sundheden
Per Bang Thomsen
JournalistDet kan godt være, at regeringen pønser på at gøre livet dyrere for landets slikmunde, rygere og ølkendere. Men blandt landets sundhedsaktører er der opbakning til ideen om at ophæve skattestoppet på de sundhedsfremmende afgifter.Jeg er positiv, da det flugter med de anbefalinger, Forebyggelseskommissionen kom med. Folk reagerer nemlig på højere priser, og derfor er det et problem, hvis man holder afgifterne på et fast beløb og derved lader inflationen udhule dem.
Mette Wier
Forhenværende formand for Forebyggelseskommissionen
Som det ser ud i dag, følger afgifterne på usunde fødevarer, vin og øl nemlig det såkaldte nominalprincip. Det betyder, at afgifterne er låst fast på et bestemt niveau, og det medfører, at afgifterne løbende bliver udhulet, i takt med at inflationen stiger.
Men i det udspil til en skattereform, som regeringen præsenterede tirsdag, står der, at den fra 2013 og frem mod 2020 vil lade afgifterne stige, så de følger den almindelige prisudvikling i samfundet. Ifølge udspillet vil afgifterne blive reguleret, så det svarer til 1,8 procent årligt frem til 2020.
Flugter med anbefalinger fra 2009
Det skal først og fremmest sikre flere afgiftsmilliarder i statskassen, som skal bruges til at finansiere skattereformen. Men det vil også have en sundhedsfremmende sideeffekt, mener Mette Wier, som var formand for VK-regeringens Forebyggelseskommission og en af fortalerne for at indføre afgifter på eksempelvis mættet fedt.
Om at hæve afgifterne på usunde fødevarer:
Regeringen foreslår, at en række afgifter reguleres svarende til 1,8 pct. årligt frem til 2020:
Vægtafgift og grøn ejerafgift, afgift af ledningsført vand, forskellige forbrugsafgifter (glødelamper mv., elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg, kaffe, te og ekstrakter heraf samt cigaretpapir og røgfri tobak) samt sundhedsfremmende afgifter (vin, øl, alkoholsodavand, mættet fedt, chokolade, konsumis og mineralvand mv.). Reguleringen foretages ved diskretionære forhøjelser i 2013 (kun sundhedsfremmende afgifter), 2015 og 2018.
Desuden foreslår regeringen, at udligningsafgiften reguleres med 1,8 pct. i 2014 og 2015 og herefter årligt med nettoprisindekset, samt at satserne i tonnageskatteordningen reguleres løbende svarende til pris- og lønudviklingen (personskattelovens § 20).
Det umiddelbare merprovenu skønnes til ca. 250 mio. kr. i 2013, ca. 1.700 mio. kr. i 2015 og ca. 2.700 mio. kr. i 2018, hvilket svarer til et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 2.570 mio. kr. Efter tilbageløb skønnes det varige merprovenu til ca. 2.180 mio. kr. Afgiftsforhøjelsen påvirker arbejdsudbuddet negativt, og det varige merprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 1.630 mio. kr.
Fra regeringens udspil til en skattereform
Sundhed
