Debat

Lundbeckfonden: Dansk forskning skal prioritere hjernesygdomme

Vi svigter hjerneforskningen, mens et stigende antal danskere bliver ramt af hjernesygdomme. Det kalder på handling. Så kære politikere, husk hjerneforskningen og prioritér den, når I skal forhandle om forskningsreserven, skriver Lene Skole og Jan Egebjerg. 

Politikerne skal huske hjerneforskning, når de skal&nbsp;forhandle om forskningsreserven, for det er&nbsp;et langt sejt træk, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at hjælpe de mange danskere, der rammes af hjernesygdomme, skriver Lene Skole og Jan Egebjerg.&nbsp;<br>
Politikerne skal huske hjerneforskning, når de skal forhandle om forskningsreserven, for det er et langt sejt træk, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at hjælpe de mange danskere, der rammes af hjernesygdomme, skriver Lene Skole og Jan Egebjerg. 
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lene Skole
Jan Egebjerg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vores hjerner er under pres. Vi ved det godt. Det organ, der mere end noget definerer os som mennesker, er udfordret. Alligevel er det, som om vi sidder på hænderne og kigger den anden vej. Vi svigter forskningen i hjernen, mens et stigende antal danskere bliver ramt af hjernesygdomme.

Kendsgerningen er, at vi lever længere end tidligere generationer, der kommer flere patienter med neurodegenerative sygdomme, flere børn og voksne diagnosticeres med psykiske lidelser, og nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at andelen af danskere med en lav score på den mentale helbredsskala er vokset fra ti procent til næsten 20 procent på bare 11 år.

Det handler ikke bare om ’de andre’: Ser man på tallene over en 20-årig periode, vil en ud af fem danskere få en hjernesygdom, der kræver indlæggelse på et hospital. Bliver man ramt af en hjernesygdom, har man statistisk set en fem gange større overdødelighed end resten af befolkningen – inden for det første år efter diagnosen bliver stillet. Og i takt med, at vi bliver ældre, har vi en højere risiko for at blive ramt af en hjernesygdom på et tidspunkt i livet.

Det viser en omkostningsanalyse af hjernesygdomme i Danmark for perioden 1995-2014, som Aarhus Universitet udgav i 2020 med støtte fra Lundbeckfonden. Her er konklusionen, at hjernesygdomme har enorme økonomiske omkostninger for samfundet.

Alene i Danmark koster hjernesygdomme samfundet mere end 120 milliarder kroner årligt i direkte omkostninger til indlæggelse og behandling samt indirekte omkostninger, særligt i form af produktivitetstab som følge af hjernesygdom. Det svarer til 5 procent af Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Og det er et forsigtigt estimat.

Hjernesygdomme på prioriteringslisten

Tallene taler deres eget tydelige sprog. Hjernesygdomme er dyrt. Både for den enkelte og for samfundet.

Der er derfor behov for at knække koden til, hvordan vi får en kur mod eksempelvis demens eller psykiske lidelser: Problemet er hjernens kompleksitet. Inden for hjernesygdomme mangler vi de gennembrud, der kan føre til behandlinger, lige som dem, der er kommet på kræftområdet de sidste 20 år.

Ser man på tallene over en 20-årig periode, vil en ud af fem danskere få en hjernesygdom, der kræver indlæggelse på et hospital

Lene Skole og Jan Egebjerg
Hhv. administrerende direktør og forskningsdirektør, Lundbeckfonden

Det kalder på handling i form af forskning. Men vi får ikke de forskningsmæssige gennembrud, hvis vi ikke begynder at sætte hjernesygdomme højere i vores forskningsprioriteringer.

Der bliver skrevet og sagt meget om at sætte turbo på forskningen. Når der er akutte problemer, vender vi os mod forskningen. Det gjorde vi under corona, og det gør vi med den grønne omstilling. Men hjernesygdomme er også et akut problem. En bæredygtig verden er også en verden med sunde hjerner. Derfor skal Danmarks forskningsfokus bredes ud til også at rumme hjerneforskningen. Hvis vi håber på at se resultater i vores levetid, er det nu, der skal handles. For det tager tid at skabe banebrydende resultater inden for hjerneforskning.

Danmark har gode kort på hånden

Sidste år hyldede vi 40 års international forskning i migræne med verdens største pris til hjerneforskning, The Brain Prize. Forskningen har revolutioneret vores forståelse af migræne, der rammer op mod 1 milliarder mennesker på verdensplan, og har ført til behandlingsgennembrud de seneste år.

I denne måned modtager den danske forsker Ole Kiehn sammen med sine to internationale kolleger, Silvia Arber og Martyn Goulding, prisen. Deres helt fundamentale forskning rummer perspektiver for behandling af Parkinsons og andre sygdomme, som udfordrer vores bevægeapparat, eksempelvis ALS og rygmarvsskader. Deres resultater bygger på mere end 20 års forskning.

Hvis vi håber på at se resultater i vores levetid, er det nu, der skal handles. For det tager tid at skabe banebrydende resultater inden for hjerneforskning

Lene Skole og Jan Egebjerg
Hhv. administrerende direktør og forskningsdirektør, Lundbeckfonden

Det er den slags resultater, der giver håb om, at en kur mod hjernesygdomme som Parkinsons, Alzheimers eller psykiske lidelser kan realiseres i vores levetid.

Derfor er det nu, der skal handles. For det er et langt sejt træk, der skal til, og der skal prioriteres mange flere ressourcer til hjerneforskningen, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at kunne hjælpe de mange af os, der bliver ramt.

Det kan undre, at et foregangsland som Danmark ikke prioriterer forskningen i hjernesygdomme højere. Vi har mulighederne og mange gode kort på hånden. Vi har dygtige universiteter, stærke life science-virksomheder og gode muligheder for samarbejde om forskningen mellem universiteter og fonde. I Lundbeckfonden vil vi gerne geare den offentlige forskning inden for hjernen og bidrage til løsning af denne samfundsopgave. Men vi kan ikke gøre det alene.

Derfor, kære forskningspolitikere. Husk hjerneforskningen, når I skal forhandle om forskningsreserven. Vi er afhængige af vores hjerner. Sæt fokus på dette område, så vi sammen kan skabe viden, der kan udvikle behandlinger og løsninger til glæde for patienter i hele verden. Danmark får helt sikkert brug for dem.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lene Skole

Adm. direktør, Lundbeckfonden og Lundbeckfond Invest 2014-, næstformand i Ørsted 2015-
shipping (A.P. Møller-Mærsk 1980), HD i finansiering (CBS 1986)

Jan Egebjerg

Forskningsdirektør, Lundbeckfonden
cand.scient. (1987), PhD (Aarhus Uni. 1993), postdoc (Salk Institute, San Diego 1993)

0:000:00