Medicoindustrien: Hvad sundhedsvæsenet kan lære af Nomas succes

Af Peter Huntley
Direktør i Medicoindustrien

I det tidlige forår 1873 blev der i Nordvestsjælland truffet en beslutning, der her 140 år efter stadig har kolossal betydning for Danmark. Baron G.F.O. Zythpen-Adeler tog det første spadestik til inddæmningen af lammefjorden i Odsherred. Over de næste 70 år blev et område på størrelse med Amager, der tidligere var dækket af vand, til frodig landbrugsjord. Infrastrukturen i området blev løftet markant, jordpriserne steg, og lammefjordsafgrøderne blev en kvalitetsvare, der eksporteres til hele Europa, og som er en hjørnesten i det ny nordiske køkken og Restaurant Nomas succes. En fremsynet persons vilje til at investere en stor sum penge ændrede selve grundlaget for udviklingen af et stort geografisk område, der fik positive konsekvenser for hele Danmark.

Vi har brug for at overføre denne tankegang til vores sundhedsvæsen. Det danske sundhedsvæsen er konstant udfordret. Af krav om effektivitet og omkostningsreduktioner og om krav til at kunne håndtere stadigt flere behandlinger med kortere ventetider og bedre kvalitet.

Arbejdet med at løse disse udfordringer følger en fornuftig strategi, men har en naturlig smertegrænse for, hvor meget vi kan effektivisere. Det kan illustreres ved at låne nogle begreber fra landbruget.

Forbedret udbytte
Udfordringerne i sundhedsvæsenet stiller store krav til dem, der bestemmer, hvordan pengene skal bruges. Hele tiden skal der tænkes kreativt og forhandles benhårdt, når vi skal have de samme eller færre midler til at række længere. Der skal konstant findes nye løsninger på, hvordan vi får de samme afgrøder til at give et endnu bedre udbytte for at dække et stigende behov.

En konsekvens af dette er, at sundhedsvæsenets underleverandører er under pres. Der skal indkøbes ”bedst og billigst”, når det gælder indkøb af medicinsk udstyr. Det er som udgangspunkt et effektivt princip. Der sikres en god konkurrence om at levere produkter, der netop kan, hvad der efterspørges, i netop den kvalitet, der efterspørges. Og så må udbudsbetingelserne afgøre, hvem der bedst opfylder de stillede krav til den bedste pris.

Vi er ved at nærme os loftet for, hvad vi kan spare på stordriftsfordele, og afgrøderne producerer efterhånden så meget, at det er svært at få mere udbytte for den samme pris.

Peter Huntley
Direktør i Medicoindustrien

Stordriftsfordele
Medicinsk udstyr indkøbes i stadig større ordrer ved, at regioner slår sig sammen om at efterspørge leverancer, hvor det giver mening. I stedet for at have mange forpagtere til mange afgrøder samler man ressourcerne og udnytter de fordele, der er ved stordrift.  For så vidt også et fornuftigt princip. Jo større man køber ind, jo mere rabat kan man opnå. Og der hvor det giver mening med decentrale indkøb, gør regioner og kommuner dette hver for sig. Desuden inddrager indkøberne behandlerne for at definere relevante, præcise og fremadrettede specifikationer på det udstyr, man ønsker at indkøbe. Dermed forvaltes skattekroner ansvarligt, fornuftigt og effektivt.

Hidtil har disse værktøjer været tilstrækkelige, når det gælder om at sikre, at sundhedsvæsenet har det udstyr og den teknologi, der skal til for at levere de krævede resultater. Regionerne har oveni købet konstateret en reel besparelse over de seneste 5 års strategiplan for indkøb.

Nye tider – nye løsninger
Det helt store spørgsmål, der trænger sig på, er dog, om dette system også er tilstrækkeligt i fremtiden? Vi er ved at nærme os loftet for, hvad vi kan spare på stordriftsfordele, og afgrøderne producerer efterhånden så meget, at det er svært at få mere udbytte for den samme pris. Den forbedringsmargen, der ligger i denne strategi, må siges efterhånden at være begrænset. Hvad vi derimod ved med sikkerhed er, at vi vil se en kraftig stigning af folk med kroniske sygdomme, store årgange, der går på pension, og små årgange til at finansiere sundhedsvæsenet og større krav fra brugerne i systemet

Hvis vi skal undgå at vores sundhedsvæsen forringes, skal vi ændre den måde, vi tænker på. Her kan vi passende lære af Baron G.F.O. Zythpen-Adeler - det kan nogle gange være nødvendigt at investere mere for at ændre forudsætningerne for succes på lang sigt.

Udviklingen af medicinsk teknologi har aldrig gået stærkere. Nye innovative løsninger erstatter gamle kendte teknologier og processer med kæmpe effektivitetsfordele. Her bør vi kigge på, om vores indkøbspraksis er finmasket nok til at tage tilstrækkelig højde for den teknologiske udvikling og til at træffe produktvalg, hvor den samlede omkostning for hele behandlingsforløbet får større betydning end produktprisen i sig selv.

Den nuværende models klare begrænsninger er, at indkøbere arbejder ud fra ret snævre besparelsesmål. Modellen har dermed en begrænsende effekt på det offentlig-private innovationssamarbejde, som kan skabe de banebrydende fremskridt og fornyelse i behandlingen.

Inddæmning af nyt land
Det danske sundhedsvæsen har hårdt brug for, at teknologier og behandlingsmetoder anskues mere overordnet. At der anlægges en sundhedsøkonomisk beregning på den samlede behandling. Det vil medføre, at vi kan anskue værdien af teknologi i flere dimensioner og på den baggrund undersøge mulighederne for at udvide vores dyrkningsareal i stedet for at udpine det, vi har.

For at kunne gøre det er Medicoindustrien gået sammen med vores svenske, norske og finske søsterorganisationer for medicinsk udstyr i et fællesnordisk samarbejde for at kortlægge, hvordan vi bliver bedre til at inddrage sundhedsøkonomiske beregninger i indkøbsprocessen. Projektet starter tirsdag 24. marts, og fra dansk side er Danske Regioner, Amgros, KL og IKA inviteret til at deltage.

Projektets formål er at udvikle og støtte anvendelsen af værktøjer til vurdering af de totale omkostninger ved indkøb og brug af medicinsk udstyr – fra vugge til grav – de såkaldte Medicinske teknologivurderinger (MTV). De vil give de offentlige indkøbere flere parametre at vurdere ny teknologi på end blot indkøbspris. Dermed får det offentlige bedre mulighed for at købe smart ind til gavn for patienter, økonomien i sundhedssektoren og innovationskraften hos den nordiske medicoindustri .

Projektet vil forhåbentligt flytte fokus fra en stræben efter at vride mere ud af det samme til at kigge på, om der er en radikalt anderledes måde at gøre tingene på, som kan sikre en langt større effektivitet, så vi kan imødekomme fremtidens krav til sundhedssektoren. Er der land, der kan inddæmmes? Det skal projektet hjælpe med til at svare på.

Inddæmningen af lammefjorden havde foruden muligheden for at opdyrke mere land en række andre positive konsekvenser. Erfaringerne med inddæmning af større landarealer kunne eksporteres, og de afgrøder, der kunne dyrkes, var af en så god kvalitet, at den hurtig blev en efterspurgt eksportvare. Lammefjorden som dyrkningsområde har de senere år haft en helt central placering i det ny nordiske køkken, der for alvor har været med til at brande Danmark globalt.

Det er meget sandsynligt, at et radikalt nyt sundhedsøkonomisk beredskab ved indkøb i sundhedsvæsenet på samme måde vil kunne resultere i eksport af idéer og knowhow og generelt bidrage til en markedsføring af det danske sundhedsvæsen globalt.