Statsministeren har sat gang i intern S-debat om aktiv dødshjælp: "Vi kommer til at konkludere på et tidspunkt"
Socialdemokratiet har forpligtiget sig på at nå frem til en konklusion i debatten om aktiv dødshjælp, som Mette Frederiksen satte gang i på Folkemødet, fortæller politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen: "Det er den opgave, vi har stillet os selv".
Malte Bruhn
JournalistDet er et spørgsmål om tid, før Socialdemokratiet bekender kulør og kommer med et samlet indspil til den debat om aktiv dødshjælp, som statsminister og partiformand Mette Frederiksen i sidste uge forsøgte at starte på Folkemødet.
Men om partiet ender med at erklære sig enig med Mette Frederiksen, der på Bornholm sprang ud som tilhænger af at indføre aktiv dødshjælp i Danmark, er endnu uvist.
Alt tyder dog på, at Socialdemokratiet kommer til at opdatere partiets politik med formålet om at "sikre en mere værdig død for flere."
Det fortæller Christian Raabjerg Madsen, der er partiets politiske ordfører, til Altinget.
"Vi har forpligtiget os på at tage en meget svær debat. Og når man gør det, så forpligtiger man sig selvfølgelig også til at konkluddere på den på et tidspunkt. Det er den opgave, vi har stillet os selv," siger han.
Folketinget skal snart behandle et borgerforslag om at legalisere aktiv dødshjælp. Hvad stemmer Socialdemokratiet til det?
"Vi har ikke behandlet det i gruppen, så vidt jeg ved. Men i og med, at vi ikke har konkluderet, så vil det ikke give mening at stemme for forslaget."
Hvorfor stemme nej, når jeres formand og statsminister lige har sagt, at hun støtter aktiv dødshjælp?
"Statsministeren har været meget tydelig om, at det her handler om at starte en debat. Det er det, vi gør nu."
Etiske, sociale og åndelige dilemmaer
Christian Rabjerg Madsen vurderer, at der på tværs af alle Folketingets partier, inklusive Socialdemokratiet, hersker forskellige holdninger til aktiv dødshjælp. Det er også derfor, at partiet endnu ikke har lagt sig fast på en fælles holdning.
På samme måde har partiet ikke diskuteret, om medlemmerne eventuelt skal stilles fri, hvis det skulle komme til en afstemning for eller imod aktiv dødshjælp i Folketingssalen.
"Vi starter en debat, fordi vi vil sikre en mere værdig død for flere," siger Christian Rabjerg Madsen og uddyber:
"Og i den forbindelse er det meget relevant at diskutere aktiv dødshjælp. Men det er også klart, at det er en debat, der skal have lov til at køre og leve. Og det er en debat, som er svær, og som indeholder dilemmaer, der er både etiske, moralske, åndelige og sociale," siger han og fortsætter:
"Men det er også en debat der er svær på et medicinsk niveau, fordi det kræver en afgrænsning af, hvilke sygdomme og stadier, det kræver, hvis man skal tilbyde det," siger han.
Aktiv dødshjælp er en forsætlig handling, hvor formålet er at fremkalde døden. Det kan for eksempel ske ved, at man giver et dødbringende stof, hvis patienten har ytret ønske herom. Det er strafbart i Danmark, men tilladt i blandt andet Holland, Canada, Portugal, Schweiz og Spanien. Hverken Lægeforeningen eller Etisk Råd ønsker en legalisering.
Passiv døshjælp, hvor man undlader at iværksætte foranstaltninger, som man må formode at kunne forlænge patientens liv, er tilladt og udbredt i Danmark.
Er det udelukket, at I ender med at stå fast på jeres nuværende synspunkt og sige nej til aktiv dødshjælp i Danmark?
"Jeg mener, vi bør ende et sted, hvor vi tager initiativer, der sikrer en mere værdig død for flere. Men når man starter en debat, så starter man ikke med at konkludere, og det har vi heller ikke gjort i Socialdemokratiet."
Han ved ikke, hvornår partiet er klar med et fælles svar på spørgsmålet om aktiv dødshjælp.
Da Mette Frederiksen blev spurgt på Folkemødet sagde hun, at der formentlig er brug for "nogle års debat."
Er det ikke lidt for nemt og smart at starte så svær debat, uden I selv er mere konkrete på, hvad I vil?
"Der er ingen nemme positioner i den her debat. Uanset hvordan man stiller sig, så tager man nogle svært til- og fravalg. Men når vi anmelder en sådan debat, så anmelder vi også, at der på et tidspunkt skal konkluderes."
Vi bør ende et sted, hvor vi tager initiativer, der sikrer en mere værdig død for flere
Christian Rabjerg Madsen (S)
Politisk ordfører
Læger frygter glidebane
Selvom et stort flertal af danskerne ifølge meningsmålinger er enige med Mette Frederiksen i, at der bør indføres aktiv dødshjælp i Danmark, er der ikke meget, der tyder på, at debatten bliver nem at vinde for dem, der gerne vil ændre straffelovens paragraffer om assisteret selvmord.
Både Etisk Råd og Lægeforeningen har nemlig flere gange talt imod forslag om at indføre aktiv dødshjælp i Danmark.
I forbindelse med Mette Frederiksens tale på Folkemødet sagde Lægeforeningens formand Camilla Rathcke, at hun "deler ønsket om at sikre døende en bedre og værdig sidste tid".
"Men der er brug for at styrke mulighederne for at give lindrende behandling, ikke at forårsage patientens død," lød det.
Hun mener, at erfaringer fra udlandet viser, at aktiv dødshjælp skaber problemer.
"Vi har set en sådan glidebaneeffekt eksempelvis i Holland, hvor antallet af tilfælde af aktiv dødshjælp er stigende, og hvor det også tilbydes til grupper, som ældre der lider af demens, og børn over 12 år. Det er helt uacceptabelt for os."
Christian Rabjerg Madsen anerkender Lægeforeningens argument:
"Det er klart, at det er en situation, vi aldrig må komme i. Både Lægeforeningen og Etisk Råds meget modne overvejelser gør indtryk. Det er også derfor, vi ikke træffer en beslutning, men åbner en debat," siger han og fortsætter:
"Der kan være alle mulige bekymringer, og de kan alle være relevante. Men det kan bare ikke føre til, at vi bliver handlingslammet som demokrati. Vi skal kunne evne at tage også svære beslutninger.”
Hvorfor er det lige her og nu, vi skal debattere aktiv dødshjælp?
"Over en årrække har der udviklet sig en situation, hvor befolkningen i massiv grad mener, vi skal indføre aktiv dødshjælp. Derfor skal vi sikre, at der som minimum har været en debat om emnet på et folkevalgt og demokratisk niveau," siger han og fortsætter:
"Samtidig hører vi løbende historier om danskere, der tager imod aktiv dødshjælp i andre lande. Derfor giver det utrolig god mening at tage den her debat, selvom den er svær."
Syge og handicappede må ikke blive glemt
Allerede i dag er det muligt for læger at udøve såkaldt passiv dødshjælp.
Det betyder blandt andet, at en patient kan afvise livsforlængende behandling. På samme måde er det ingen pligt til at holde en patient kunstigt i live, hvis patienten ikke ønsker det, eller hvis lægen vurderer, at behandling er udsigtsløs.
Hvem skal have ret til at få aktiv dødshjælp? Skal det for eksempel gælde psykisk syge?
"Det er alt for tidligt at konkludere på. Men et vigtigt hensyn er, at ingen syge mennesker må føle, at de er til gene. Samtidig må vi ikke underminere den palliative behandling, som er den vigtigste. Og som er den langt de fleste syge og døende vil få - også i en situation med aktiv dødshjælp."
"Der er også diskussionen om, hvem der skal gøre det og under hvilke omstændigheder. Der er en lang række ting, vi skal have udboret og diskuteret, før vi beslutter os," fortsætter han.
Vi har set en sådan glidebaneeffekt eksempelvis i Holland, hvor antallet af tilfælde af aktiv dødshjælp er stigende, og hvor det også tilbydes til grupper, som ældre der lider af demens, og børn over 12 år.
Camilla Ratchke
Formand for Lægeforeningen
I de seneste år har vi hørt en række historier om syge og handicappede, der ikke får den hjælp, de har ret til. Hvorfor forsøger I ikke at ændre på det, i stedet for at diskutere, om flere skal kunne få hjælp til at dø?
"Vi skal kunne begge dele. Diskussionen om aktiv dødshjælp må aldrig stå i vejen for kampen for bedre forhold for syge og handicappede."
Burde Mette Frederiksen så ikke have sagt det, da hun startede debatten?
"Det mener jeg også, vi diskuterer på Christiansborg. Det er noget, vi diskuterer hver eneste gang, vi laver aftaler med kommuner og regioner om deres økonomi. Vi har lige lanceret en indsprøjtning på fem milliarder til vores sundhedsvæsen og en ny kræftpakke. Det er vel den største investering, vi nogensinde har lavet i vores sundhedsvæsen. Det er en debat, der kan og skal køre parallelt med den om aktiv dødshjælp."