Mindre administrativt arbejde og forlænget behandlingsret: Her er regeringens akutpakke for sundhedsvæsnet

Flere uddannelsesstillinger, midlertidig forlængelse af behandlingsretten og bedre tilrettelæggelse af vagtfordelingen. Det er blot nogle af regeringens initiativer i akutpakken for sundhedsvæsnet. Få overblikket her.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde præsenterede fredag 3. februar en akutpakke til sundhedsvæsnet efter regeringsseminaret på KolleKolle i Værløse.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde præsenterede fredag 3. februar en akutpakke til sundhedsvæsnet efter regeringsseminaret på KolleKolle i Værløse.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Cindy Shummontien Green

To milliarder kroner skal afhjælpe sundhedsvæsnets udfordringer med elleve konkrete tiltag.

Det præsenterede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde på et pressemøde efter regeringsseminaret i Værløse. 

Regeringen og Danske Regioner forhandler på nuværende tidspunkt en akutplan for sundhedsvæsnet, som skal afhjælpe en lang række problemer i sundhedsvæsnet.

Det er særligt de lange ventetider på operationsstuerne, robustgørelsen af akutmodtagelserne samt udnyttelsen af kapaciteten på både private og offentlige sygehuse, som regeringen ønsker at imødekomme med de elleve initiativer.

Få et overblik over regeringens initiativer her:

  • Akutpakkens midler kan anvendes til at honorere ekstraarbejde i forbindelse med afviklingen af udskudte aktiviteter på sygehusene.
  • Sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande skal ensrettes med kravene fra EU/EØS-land, og processer for autorisation og opholds- og arbejdstilladelser skal smidiggøres. Derudover skal sagspuklen i Styrelsen for Patientsikkerhed nedbringes.
  • Personalegruppernes arbejde skal tilrettelægges, så mængden af administrativt arbejde begrænses, så det er mere tid til de patientnære opgaver. Dog kan forskning, udvikling og ph.d.-arbejde vige for det kliniske arbejde i en periode, hvis det er muligt.
  • Vagtarbejdet skal i højere grad fordeles. Derfor ønsker regionerne at vedtage principper, hvor flere kan få fuldtidsarbejde og familieliv til at hænge sammen.
  • Modregningen af efterlønnen skal afskaffes midlertidigt for medarbejdere i sundhedsvæsnet i 2023 og 2024. Det har til formål at sikre, at flere kan bidrage.
  • Antallet af sygeplejersker skal øges ved at indføre flere uddannelsesstillinger i anæstesiologi
  • Udbrede ordningen, hvor sygehuset bevarer behandlingsansvaret 72 timer efter udskrivelsen. Denne ordning er kendt fra blandt andet Region Hovedstaden.
  • Samarbejde i sundhedsklynger skal forebygge sygehusophold med kommuner og almen praksis.
  • Udeblivelser fra undersøgelser og behandlinger på sygehuse skal mindskes. Det kan eksempelvis være gennem brug af påmindelses-sms'er.
  • Den høje anvendelse af privat kapacitet skal afspejles i afregningstaksterne. Derudover ser regeringen på, om private sygehuse kan bidrage til at løfte specialiseret behandling på nogle af de områder, som har særligt lange ventetider og udfordringer.
  • Behandlingsretten forlænges midlertidigt fra 30 til 60 dage. Det har til formål at øge regionernes mulighed for at prioritere samt sikre, at de mest syge vil blive behandlet først.

De to milliarder kroner er afsat i perioden 2022-2024.

Læs hele pressemeddelelsen for regeringens akutplan for sundhedsvæsnet her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

0:000:00