
Redningskoncern Falck har udpeget Niels Smedegaard som ny bestyrelsesformand.
Det oplyser Falck i en pressemeddelelse.
Smedegaard, der har siddet i bestyrelsen hos Falck siden 2016, er blandt andet også formand for ISS, Molslinjen, Abacus Medicine og Bikubenfonden. Tidligere har han blandt andet stået i spidsen for logistikvirksomheden Dfds.
"Jeg er meget glad for den tillid, som bestyrelsen har vist mig. Falck er på en spændende rejse mod at blive en integreret sundhedsservice-virksomhed og er internationalt førende inden for sit felt," udtaler Niels Smedegaard i pressemeddelelsen.
Han kan blandt andet få til opgave at "overveje en mulig fremtidig børsnotering", som har været på tale i mange år.
Niels Smedegaard overtager posten fra Peter Schütze, som været formand for bestyrelsen i de seneste syv år. Peter Schütze fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen.
Falck omsatte sidste år for mere end 15 milliarder kroner, og endte med et overskud på 1,2 milliarder. Koncernen er ejet af Lundbeckfonden, Kirkbi og TryghedsGruppen.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl






















