
Simon Toftgaard Jespersen har meldt sig på banen som kandidat til næstformandsposten i Danske Handicaporganisationer.
Det skriver han selv i et opslag på LinkedIn.
Til dagligt sidder Jespersen som bestyrelsesformand i Muskelsvindsfonden og er dertil et siddende medlem af Danske Handicaporganisationers bestyrelse.
"Jeg er langt fra færdig med at være formand i Muskelsvindfonden, jeg håber på mange år endnu, men der er behov for at gøre noget centralt også. Handicapområdet har det meget skidt, og det føles rigtigt for mig at kaste flere kræfter ind," skriver Simon Toftgaard Jespersen i opslaget.
Den nuværende næstformand, Sif Holst, offentliggjorde i maj sit kandidatur til formandsposten i Danske Handicaporganisationer.
Hun skal derfor dyste om øverste post med den nuværende formand, Thorkild Olesen, hvis ikke flere kandidater melder sig på banen inden.
Thorkild Olesen har været formand siden 2014. Han er desuden også næstformand i Det Centrale Handicapråd og har tidligere været formand i Dansk Blindesamfund.
I dag er 36 handicaporganisationer medlem af Danske Handicaporganisationer og repræsenterer omkring 400.000 mennesker.
Danske Handicaporganisationer afholder repræsentantskabsmøde 3. til 4. oktober, hvor det nye formandskab skal vælges.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Nu skal århundredets reform sikkert i havn. Her er Kjeld Møllers ønskeliste til en ny regering
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner




















