Ny servicelov: Styrbar økonomi og tillid i centrum

ANALYSE: I korridorerne er konturerne til den bebudede reform af serviceloven ved at tegne sig. Altinget er i besiddelse af kommissoriet, der lægger op til bedre kommunal styring og lovforenkling. Sidste års fiasko skal forhindres med følgegruppe.

Den tidligere socialminister Manu Sareen (R) undrede sig, mens de sociale organisationer jublede, da forsøget på at reformere voksenbestemmelser faldt til jorden med et brag for godt et år siden.

Alle politikere, organisationer og forskere var ellers enige om, at der var behov for at reformere og forenkle den måde, som kommunerne bevilger ydelser til udsatte voksne og handicappede.

Men Manu Sareen måtte tilbage i februar 2015 hurtigt sande, at han havde forregnet sig med sit lovforslag om nye voksenbestemmelser, der netop skulle forenkle området.

De sociale organisationer som Danske Handicaporganisationer og LEV var hurtigt ude at kritisere lovforslaget i skarpe vendinger: Det var et ”carte blanche” til et minimalt serviceniveau og en udhuling af retssikkerheden, lød det blandt andet.

Prøver igen
Kritikken var så massiv, at ministeren til sidst stod afpillet tilbage, da parti efter parti trak stikket til det meget komplicerede og tekniske lovforslag. Selv SF, der ellers tydeligt havde bakket lovforslaget op, var vendt på en tallerken.

Nu prøver V-regeringen med social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) så at samle trådene op for at få en afbureaukratisering af området igennem, som ellers har indskrevet sig i økonomiaftalerne med KL siden 2013.

Det fremgår af kommissoriet fra Social- og Indenrigsministeriet samt Finansministeriet til en ”revision af serviceloven på voksenområdet”, som Altinget er i besiddelse af.

Tæt på kroppen
Og denne gang ser det ud til, at regeringen holder de sociale organisationer tættere på kroppen. Man ønsker nemlig ikke en gentagelse, når de politiske forhandlinger skal i gang til august-september 2016.

Derfor har regeringen nedsat en såkaldt følgegruppe af repræsentanter fra KL og Danske Handicaporganisationer samt en repræsentant for hhv. Rådet for Socialt Udsatte og Dansk Socialrådgiverforening. 

Målet er ifølge kommissoriet at ”kvalificere analyseresultater og løsningsforslag og sikre, at alle relevante perspektiver inddrages”. Men som der står: ”Det skal imidlertid ikke nødvendigvis opnås enighed i eller med følgegruppen”.

Fuldstændig enig i følgegruppen er også svært at forstille sig. Forholdet mellem KL og især handicaporganisationerne er præget af relativt stor mistillid, der stikker dybt.

Økonomi deler
På den ene side er KL med ønsket bedre at kunne styre økononien. Mens de sociale organisationer på den anden side frygter, at en reform af serviceloven bliver en sparerunde, der går ud over kvalitet og ydelsesniveau.

Men ved at inddrage følgegruppen tidligt allerede i de indledende øvelser omkring at sikre forenkling og reform af serviceloven, håber regeringen, at det kan give større legitimitet hos organisationerne. Dermed kan man måske forebygge, at det endelige lovforslag ikke giver lige så stor palaver og kritik som sidste år.

Og netop økonomien står da også centralt i kommissoriet. Ud over at ændringerne skal være udgiftsneutrale, så skal kommunerne ifølge kommissoriet have bedre mulighed for ”at styre og prioritere” indsatsen, så ressourcerne på området bruges bedst muligt.

”Det er afgørende i en tid med knappe ressourcer,” hedder det. Og så er der behov for en ”gensidig forventningsafstemning om, hvilke service det offentlige kan levere,” som der også står.

Retssikkerhed og tillid
En praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viste, at kommuner lavede fejl i to ud af fem sager på handicapområdet. Og det sendte Karen Ellemann i samråd:

”Der er en markant mistilid mellem borgere og kommuner. Uden tillid vil det spænde ben for alle tiltag, vi vil tage,” sagde hun tilbage i januar 2016.

Her gjorde hun det klart, at kommuner skulle gøre det bedre. Men hun fastslog også, at der er behov for en ”mærkbar” forenkling af loven. Og det lægges der da også op til i kommissoriet.

I dag består serviceloven på voksenområdet af en række særskilte bestemmelser, som hver især regulerer en enkelt ydelse, som ifølge oplægget fra regeringen gør det svært for kommunerne at sammensætte en ”helhedsorienteret” løsning for borgerne.

Fokus på ressourceudnyttelse
Blandt andet derfor lægger man op til at ”samle en række ydelser i én bestemmelse”. Sagsbehandlingstiden står nemlig ikke altid mål med den udmålte ydelse, hedder det i kommissoriet. Her nævnes merudgiftsydelsen til eksempelvis medicin og kørsel på et område, der er for ressourcetungt.

Omvendt er der områder, der er så komplekse, at de kan have brug for grundig sagsbehandling og udredning af borgernes behov og problemer, står der i kommissoriet.

I det hele taget lægges der op til at revidere formålet med loven, så der kommer yderligere fokus på at sikre borgeren en positiv udvikling hen mod uddannelse eller job.  Regeringens ambition er ifølge kommissoriet, at den sociale indsats ikke bare skal kompensere for borgerens funktionsnedsættelse.

Og oplægget fra ministerierne er da også fokus på en række andre elementer. Der er således tre ”hensyn”, der skal varetages ifølge kommissoriet: afbureaukratisering, kommunernes styringsmuligheder samt retssikkerhed og tillid.

Nyt flertal, nye muligheder 
Det var netop den store og rungende kritik fra de sociale organisationer, der var en af hovedårsagerne til, at Venstre og Dansk Folkeparti valgte at droppe støtten til Manu Sareens lovforslag.

Men mulighederne for at få en ny lov igennem ser umiddelbart bedre ud denne gang. Venstre er blevet en del af regeringen og er naturligvis bag lovforslaget, når det kommer.

Og i oplægget er der allerede et oplæg til at gennemføre en såkaldt tro-og-love-erklæring, der skal sikre genbevilling af en ydelsen uden en ny visitation af borgeren. Det er nemlig på DF’s ønskeseddel, som allerede har gjort forslaget mere spiseligt for partiet.

Omvendt har ministeren for nylig afvist et andet DF-forslag om en kompensationsordning, når ydelser tages fra en person, der ellers havde krav på ydelsen. Det ville være for administrativt tungt og dyrt, mener ministeren.

Man har dog givet sig selv så relativt god tid til at skære lovforslaget til, at det måske efter fire år skal lykkes en regering, rød såvel som blå, at lande en reform af serviceloven, som alle parter har råbt på i flere år.

Forrige artikel KORA-rapport: Brugerbetaling øger ulighed Næste artikel Nye ADHD-retningslinjer bekymrer praktiserende læger Nye ADHD-retningslinjer bekymrer praktiserende læger