Patienter: Diabetikerne skal reddes igennem sundhedsvæsenets Bermuda-trekant
SATSPULJE: Den kommende handlingsplan på diabetesområdet skal gøre det klart, hvem der har det behandlingsmæssige og økonomiske ansvar for diabetespatienterne, mener man i Diabetesforeningen. PLO ser frem til at løfte behandlingen for diabetikernes andre sygdomme.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerFolketingets partier høster ros for beslutningen om, at der skal laves en handlingsplan på diabetesområdet. Rosen kommer fra både regioner, PLO og patienter.
Diabetesforeningens direktør, Henrik Nedergaard, er særdeles positiv overfor politikernes skitse til handlingsplanen. Når man taler handlingsplaner, er der ofte afsat trecifrede millionbeløb til implementeringen af handlingsplanen. I dette tilfælde er der dog kun afsat 65 millioner over fire år i bevillinger, som ikke er varige. Det bekymrer dog ikke Diabetesforeningen.
”Vi kan gøre det bedre for de samme penge. Der ligger meget evidensbaseret viden og retningslinjer på diabetesområdet allerede. En stor del af opgaven med handlingsplanen er at sikre, at den viden bliver brugt systematisk i hele sundhedsvæsenet,” siger Diabetesforeningens direktør, der længe har efterspurgt en ny handlingsplan på diabetesområdet.
Forligstekst om den kommende diabeteshandlingsplan
Diabetes er en af de kroniske sygdomme, som rammer flest danskere, og antallet er fordoblet siden
1997. Cirka 250.000 danskere er diagnosticeret med diabetes, og årligt diagnosticeres ca. 15.000 nye
patienter.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 65,0 mio. kr. fra 2017-2020 til en national diabeteshandlingsplan.
Handlingsplanen skal styrke indsatsen for at færre borgere rammes af diabetes, og at de
opdages tidligere, at uligheden i diabetesbehandlingen mindskes, samt at livskvaliteten for diabetespatienter
øges ved, at de tilbydes støtte og uddannelse med udgangspunkt i den enkeltes behov.
Det foreslås ikke, at indsatsen rettes mod regulering af borgernes adfærd, men at borgere med behov
herfor tilbydes de rette redskaber og støttemuligheder med fokus på den enkelte.
Satspuljepartierne er enige om, at den styrkede indsats på diabetesområdet skal tage udgangspunkt i
den store faglige viden, som allerede findes på området, og at de mange gode eksisterende og kommende
indsatser i regioner og kommuner udbredes og styrkes, så de kommer alle diabetespatienter til
gode.
Formålet med handlingsplanen er derfor en fælles national ramme, som skaber mål og retning for de
mange indsatser, som allerede finder sted eller er på vej.
Der er enighed om, at den nationale diabeteshandlingsplan skal fokusere på følgende tre indsatsområder:
1) En styrket indsats på forebyggelse samt tidlig opsporing
2) En styrket indsats for støtte, uddannelse og omsorg til diabetespatienter med udgangspunkt i
den enkeltes behov
3) En indsats for at løfte og udbrede eksisterende indsatser, retningslinjer og tilbud for at sikre
høj kvalitet i hele landet
Der er enighed om, at handlingsplanen udarbejdes i en inddragende proces med relevante aktører, og
at handlingsplanen forventes færdiggjort og forhandlet med satspuljepartierne i 2. halvdel 2017. Herefter
skal der forelægges aktstykke for Finansudvalget med henblik på at få hjemmel til at udmønte
2017-midlerne i henhold til handlingsplanen.
På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte 65,0 mio. kr. fra 2017-2020 til en national
diabeteshandlingsplan. Der afsættes ikke administration til initiativet på nuværende tidspunkt, da indholdet
i handlingsplanen endnu ikke er fastlagt.
Sundhed
