Pharmadanmark om life science-strategien: Lægemiddelstyrelsen skal prioriteres politisk

Folketinget forhandler i øjeblikket om regeringens life science-strategi, som blev præsenteret i sidste måned – en strategi med en lang række gode initiativer, som forhåbentligt kan medvirke til at fremtidssikre en af Danmarks vigtigste erhvervsområder.

Klinisk forskning har fået god opmærksomhed i strategien. Heldigvis, for klinisk forskning har stor værdi for Danmark og vores sundhedsvæsen. Den giver lægerne adgang til faglig udvikling og patienterne adgang til ny og innovativ behandling. Samtidig kan klinisk forskning også skabe job.

Lægemiddelstyrelsens rolle i tiltrækning af kliniske forsøg bør dog få endnu mere opmærksomhed, end der i første omgang kan læses ud af strategien. Styrelsens vigtige rolle inden for klinisk forskning er netop blevet tydeligt understreget under covid-19-pandemien.

Her har Danmark været med helt i front i udførelsen af kliniske studier for behandling af covid-19-patienter, og det skyldes ikke mindst, at der fra dansk side har været hurtig sagsbehandlingstid for godkendelse af forsøg, ligesom der også har været et konstruktivt og flydende samarbejde mellem myndigheder, forskere og virksomheder. Det skal vi lære af og tage med os fremad.

Afgørende konkurrenceparameter
Klinisk forskning er en dansk styrkeposition, men den udfordres af andre lande med store ambitioner inden for life science.

Når virksomheder beslutter, i hvilket land de placerer deres kliniske studier i, er myndighedsbetjening utvivlsomt en af de afgørende faktorer. I en industri, hvor det kan koste en milliard dollar at få et lægemiddel på markedet, forventer virksomhederne hurtig og effektiv sagsbehandlingstid, mulighed for kompetent sparring med myndighederne og videnskabelig rådgivning.

Strategien berører vigtigheden af Lægemiddelstyrelsens rolle som videnskabelig rådgiver, men ønsket om at prioritere tilstrækkelige ressourcer til at udføre hurtig og effektiv myndighedsbetjening mangler.

Det handler også om, at styrelsen skal kunne fastholde dens dygtige specialister, som på et højt fagligt plan kan både sparre med virksomhederne og kontrollere dem. Lægemiddelstyrelsen skal altså prioriteres politisk, så den fremstår som en attraktiv arbejdsplads for dygtige regulatoriske medarbejdere.

Gebyrerne er også en af kilderne til finansieringen af styrelsens drift

Rikke Løvig Simonsen
Formand, Pharmadanmark

I den forbindelse er det værd at bemærke, at der i strategien lægges op til, at kommercielle virksomheder har udsigt til gebyrlettelser i forbindelse med kliniske forsøg.

Det har helt sikkert en positiv indflydelse på ambitionen om at tiltrække kliniske forsøg, men gebyrerne er også en af kilderne til finansieringen af styrelsens drift og er på den måde med til at sikre, at Lægemiddelstyrelsen kan forblive i europæisk topklasse.

Gebyrnedsættelserne må derfor ikke resultere i en mindre optimal myndighedsbetjening, for så er vi lige vidt. Så se nøje på styrelsens ressourcer, og fasthold samtidig de gode initiativer i strategien, blandt andet statslige videnskabsetiske medicinske komitéer og forsøgsordningen med virtuelle kliniske forsøg.

Skal prioriteres på sygehusene
Dansk succes inden for klinisk forskning er også helt afhængig af, at læger og andre sundhedsprofessionelle på landets hospitaler rent faktisk har mulighed for at engagere sig i forskningen. Det gælder både den forskning, som er startet af industrien, og den uafhængige kliniske forskning.

På mange sygehusafdelinger er der helt givet ambitioner om at forske og indgå i spændende og nyttigt samarbejde om klinisk forskning, men hvis man kun bliver målt på ventetider og aktivitet, så er risikoen, at det bliver det prioriteret fra. Det må life science-strategien forholde sig konkret til. Det skal gøres attraktivt at bidrage til projekter, som er til gavn for patienterne og samfundet. 

Dansk life science er defineret ved, at dens succes i høj grad bygger på kompetencer. Men rammerne skal være til stede for, at branchens medarbejdere kan holde deres kompetencer skarpe gennem efteruddannelse og kompetenceudvikling. 

Det må udmøntningen af regeringens strategi på området også meget gerne bære præg af. Ét godt bud kunne være at oprette en fond, som små- og mellemstore life science-virksomheder kan søge til kompetenceudvikling af deres medarbejdere.

De har nemlig generelt sværere ved at finde tid og ressourcer til at tilbyde og finde den rette efteruddannelse. Derfor vil etableringen af en life science efteruddannelsesfond være med til at understøtte Danmarks stærke videns- og forskningsposition inden for life science og sundhed.

Nu er ideen givet videre til de politiske forhandlinger.