Professor om reformudspil: Færre regler er ikke altid løsningen

DEBAT: En stor del af afbureaukratiseringsudspillet handler om at fjerne regler. Men ofte vil man kunne skabe resultater ved at forandre i stedet, skriver Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet. 

Af Jacob Torfing
Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

Afbureaukratisering har været på dagsordenen siden 1983, og det har vist sig at være meget svært at skabe mærkbare resultater.

Det skyldes blandt andet, at regler ofte har en god begrundelse, og at dokumentation af resultater og effekter er vigtig for den offentlige sektors legitimitet.

For meget af en god ting er imidlertid ofte et problem.

De senere år har den offentlige sektor været inde i en dødsspiral med flere og flere dokumentationskrav, øget identifikation af præstationsproblemer og udvikling af nye regler, der skal lukke hullerne.

Oplagt at afbureaukratisere og skabe mere velfærd på samme tid
Derfor er det fint, at regeringen med Sophie Løhde i spidsen går forrest i kampen for at afbureaukratisere den offentlige sektor og fjerne regler og dokumentationskrav, som ikke understøtter kerneopgaven.

Det skaber nemlig mere plads til medarbejdernes fagligt forankrede bestræbelse på at levere velfærdsløsninger til borgerne.

Her i den tidlige valgkamp er det oplagt for regeringen at forsøge at afbureaukratisere og skabe mere velfærd på samme tid.

En årlig besparelse på en milliard kroner målt i arbejdstid lyder dog af rigtig meget, specielt fordi borgerkontakt, regelanvendelse og registrering ofte foregår på samme tid.

Men forhåbentligt bliver det bagvedliggende regnestykke snart lagt frem til offentligt skue.

Afbureaukratisering ved at forandre - ikke fjerne
Der er bestemt brug for, at regeringen og ministerierne bestræber sig på at nedbringe antallet af regler og dokumentationskrav, men det er ikke nok at fjerne regler og dokumentationskrav.

Regler og resultatmålinger, der opleves som ”bøvl” hos medarbejderne, tjener ofte et godt formål, så som at sikre borgernes retssikkerhed eller evaluere effekten af nye indsatser, så de løbende kan forbedres.

At fjerne dem er derfor ikke altid vejen frem.

I stedet for vil man ofte kunne skabe afbureaukratisering ved at forandre regler.

Det kan ske gennem klargøring, forenkling og sammenskrivning og ved at revidere registreringskravene, så der kun måles på en håndfuld meningsfulde og påvirkelige effektmål, som understøtter kerneopgaven.

Regler bør forankres bedre
Regler og dokumentationskrav, der opleves som bureaukratiske, men hverken kan fjernes eller forandres, skal forankres bedre.

Det kan ske ved at have dialog medarbejderne om, hvorfor det er meningsfuldt at have en bestemt regel eller måle et særligt resultat.

Forankring kan også skabes gennem inddragelse af medarbejderne i udformning af de offentlige styringssystemer og ved at uddanne frontlinjen, så de er bedre i stand til at bruge de værktøjer, der stilles til rådighed.

Et lokalt projekt i Horsens uddannede således plejepersonalet i at bruge en tablet, der anvendes til registrering af de ældres trivsel og sundhedstilstand.

Resultatet var, at man både reducerede tiden brugt på registrering og skabte bedre grundlag for plejen af de ældre.

Samskabt styring rummer store fordele
Arbejdet med at fjerne, forandre og forankre regler og dokumentationskrav er allerede i fuld gang i mange kommuner.

KL har sammen med forhandlingsfællesskabet igangsat en stribe lokale afbureaukratiseringsprojekter, som involverer ledere og medarbejdere i kortlægning og evaluering af regler og registreringskrav med henblik på afbureaukratisering.

Denne form for ”samskabt styring” rummer i sammenligning med regeringens aktuelle regel- og puljesanering nogle store fordele.

For det første mobiliseres den lokale, faglige viden i vurderingen af, om regler og dokumentationskrav skal fjernes, forandres eller forankres.

For det andet skabes der et lokalt ejerskab til afbureaukratiseringsindsatsen, der langsomt ændrer de lokale aktørers mind-set og hele kulturen i organisationen.

Sidst men ikke mindst, skabes der en vedvarende, dynamisk og fremadrettet indsats for at afbureaukratisere den offentlige sektor, der rækker ud over den engangseffekt, som de centrale initiativer fra regeringens side skaber.

Løhde bør omfavne lokale bestræbelser
Sophie Løhde har sat en vigtig dagsorden og appelleret til, at andre længere ude i den offentlige sektor følger trop.

Men hun bør i endnu højere grad omfavne de lokale bestræbelser, der længe har været i gang ude i kommunerne.

Der er meget at hente gennem en lokalt forankret afbureaukratiseringsindsats. Specielt hvis den understøttes af centrale afbureaukratiseringstiltag.

Forrige artikel KL til politikere: Det nære sundhedsvæsen er allerede en realitet KL til politikere: Det nære sundhedsvæsen er allerede en realitet Næste artikel Hjerteforeningen: Forebyggelse bør være en fælles ambition Hjerteforeningen: Forebyggelse bør være en fælles ambition