Psykologformand: Påtrængende behov for at forebygge indlæggelser i psykiatrien

DEBAT: Gør PPR til den naturlige indgang for børn og unge med psykiske problemstillinger, så ingen falder mellem to stole, skriver Eva Secher Mathiasen.

Af Eva Secher Mathiasen
Formand for Dansk Psykolog Forening

Når politikerne snart skal forhandle en 10-års plan for indsatsen mod psykiske lidelser, bør det overordnede mål være at skabe et bedre liv for flere.

Det kræver en 10-års plan, hvor vi både løser de akutte udfordringer og samtidig har en mere visionær tilgang til nødvendige forandringer. For mere af det samme løser ikke opgaven.

Det overordnede mål i den kommende plan bør derfor være, at flere skal leve et bedre liv på trods af psykisk lidelse.

Det kræver blandt andet, at vi gør op med at måle på hvad vi gør, men i stedet måler på om det vi gør virker. Og bliver ved med at have en effekt på patienter og pårørendes livskvalitet.

Kræver systematisk undersøgelse
Vi skal systematisk undersøge, om patienter får det bedre af den behandling, de modtager. Får de færre symptomer? Bliver flere raske og stabiliserede? Får flere større indflydelse på, hvordan behandlingen tilrettelægges? Giver støtte og hjælp anledning til, at flere tager en uddannelse eller fastholder et job?

Sikres ro og bedre livskvalitet for dem, for hvem uddannelse og job ikke er vejen videre? Skaber vi håb? Sikres pårørende rammer og muligheder for at være den kolossale støtte, de kan være for mange? Lever flere længere og bedre liv?

For psykiske lidelser koster på livskvalitet, håb og muligheder. Og mange ender med et liv på kanten af samfundet, fordi det at holde fast i uddannelse, job og samfundsfællesskabet bliver for svært. En tur igennem en række ubarmhjertige statistikker tegner samme triste billede.

Førtidspension og dårlig livskvalitet
Fakta er nemlig, at mentale og psykiske helbredsproblemer er den primære årsag til frafald på ungdomsuddannelserne og 70 procent af 19-64-årige, som behandles i psykiatrien, står i dag uden for arbejdsmarkedet. I det lys er det ikke så overraskende, at psykiske lidelser er langt den hyppigste årsag til førtidspension.

Mennesker med langvarig psykiske lidelser, er desuden den patientgruppe, der har den dårligste livskvalitet og i den sidste ende koster en psykisk lidelse ofte også leveår – op mod 15 år i forhold til den gennemsnitlige dansker blandt andet på grund af fysiske sygdomme som for eksempel hjertekarsygdomme, selvmord og ulykker.

Danmarks dyreste sygdom
Bag hver statistik er menneskelige historier med tab, sygdom og svære livsforløb, som har store konsekvenser både for den, der er ramt og de pårørende. Men det er ikke bare i patienternes livsforløb, at det afspejles.

Tager man de samfundsøkonomiske briller på, er det tydeligt, at der også er en regning. OECD skønner, at de samlede omkostninger i Danmark på grund af fravær fra arbejdsmarkedet grundet psykiske problemstillinger er cirka 42 milliarder kroner årligt.

Alene angst koster samfundet 9,5 milliarder kroner primært på grund af sygefravær og produktionstab. Det gør angst til Danmarks dyreste sygdom.

Forebyggelse før psykiatri
Skal vi skabe et bedre liv til flere med en psykisk lidelse, så kræver det, at vi gentænker den måde, vi ser patienterne og deres behov på og i det hele taget anerkender og handler på, at et bedre ståsted i livet på trods af psykisk lidelse, kræver at vi griber forebyggelse, behandling og rehabilitering an på nye og bedre måder.

På den korte bane er der for eksempel et påtrængende behov for at forebygge og udvide hjælpen til både børn og voksne med lette psykiske lidelser og udfordringer, før de bliver så dårlige og forpinte, at indlæggelse bliver det bedste bud på behandling.

Alt for mange patienter møder i dag en venteliste, når de henvises til psykologbehandling – ikke fordi der mangler psykologer, men fordi der ikke er afsat midler nok, til dem, der har behov for psykologsamtaler.

Man bliver ikke rask af at stå i kø – og egenbetalingen på psykologhjælp skaber desuden ulighed i adgangen til behandlingen. Der er behov for, at man hurtigt og gratis kan få psykologhjælp, når behovet opstår.

På samme måde er hjælpen til børn og unge heller ikke altid systematisk eller tilgængelig. 20 procent af de tusindvis af børn og unge, der hvert år henvises til en hospitalsbaseret indsats, afvises igen, fordi det ikke er det rigtige tilbud.

Der er behov for at gøre Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som findes i alle kommuner, til den ene og naturlige indgang for børn og unge med psykiske problemstillinger og udvide med forebyggende og lettere behandlingsindsatser, så ingen børn falder mellem to stole – og så alle ved, hvor man går hen for at få hjælp til et barn, hvis udvikling er på spil.

Skal se anderledes ud om ti år
En kommende 10-års plan for indsatsen mod psykiske lidelser rummer samtidig en mulighed for at være katalysator for de tiltrængte kulturforandringer, der sikrer, at indsatsen og resultaterne i 2030 ser markant anderledes ud, end den gør i dag. 

Hvis vi har ambitioner om at udvikle arbejdet derhen, hvor vi ikke bare bliver ved med at løse de samme problemer, så skal vi rykke på økonomi, kvalitet i behandlingen, tidligere indsats og forebyggelse og mange andre ting. Men vi skal også turde skubbe på en kulturforandring drevet af, at flere patienter skal have et bedre liv, og at indsatsen skal sammensættes med udgangspunkt i patienternes behov.

En forandring, der starter med, at vi ser vores behandlingssystem med patienterne og de pårørendes øjne. Det vil sige, at vi skal sikre en behandling, som fokuserer bredt på patientens psykiske lidelse, lave behandlingsplaner, der bygger på helhedsorienteret behandling og indsatser. Vi skal lytte til patientens egne ønsker og tage hånd om den psykiske lidelse, men også det liv der følger med.

Ingen snuptagsløsninger
Et liv med færre symptomer, bedre livskvalitet og et liv som opfylder basale menneskelige behov om at være en del af fællesskabet. Det kan lyde næsten enkelt. Det er det ikke. Var det det, så havde de to foregående psykiatriplaner nok haft større effekt.

Derfor er der desværre ingen snuptagsløsninger her. Og i Dansk Psykolog Forening har vi heller ikke alle svarene. De svar skal vi finde sammen.

Det kræver skyhøje ambitioner og inddragelse på Christiansborg – men også mod til at tænke nyt. Mon ikke vi alle sammen, uanset om man er politiker, patient, pårørende eller sundhedspersonale, kan være enige om, at mennesker med psykiske lidelser fortjener et bedre liv.

Derfor er det dét planens succes skal måles på.

Forrige artikel Ekko: Sådan løser vi psykiatriens åbenlyse problemer Ekko: Sådan løser vi psykiatriens åbenlyse problemer Næste artikel Professor: Frisk luft bør være en sundhedsfaglig anbefaling Professor: Frisk luft bør være en sundhedsfaglig anbefaling