Regeringen underminerer sin egen sundhedspolitik

Af Søren Bach-Petersen,
Tandlæge, forhandlingsleder, Tandlægeforeningen

Regeringen prioriterer sundhedsvæsenet højt. Det siger sundhedsministeren i hvert fald selv. Men når det handler om tænder og mund, virker de flotte ord om høj prioritet mest som varm luft i en skåltale. Virkeligheden er, at regeringen på tandplejeområdet med de beslutninger, den har truffet, er godt i gang med at underminere sine egne sundhedspolitiske mål.

Regeringen har syv sundhedspolitiske mål. Det er mål, som voksentandplejen allerede lever op til. Men regeringen gør det i disse år sværere og sværere for tandlægerne, og konsekvensen bliver, at danskerne ikke får de sundhedsydelser, som regeringen selv ønsker, at danskerne skal have.

De syv sundhedspolitiske mål er:

Det har dog indtil nu kun medført, at en fjerdedel af det bevilgede beløb er kommet patienterne til gode. Resten af beløbet har finansministeren brugt til noget andet.

Søren Bach-Petersen
Tandlægeforeningen

.  Let og lige adgang

·  Behandling af høj kvalitet

·  Sammenhængende patientforløb

·  Valgfrihed

·  Let adgang til information

·  Gennemsigtighed

·  Kort ventetid på behandling

Det første mål omfatter reelt to. Det ene mål handler om let adgang til sundhedsvæsenet, og det har danskerne allerede i dag i den private tandpleje. Markedskræfterne har bevirket, at det har været rentabelt at drive tandklinikker geografisk fordelt i hele landet, og de færreste danskere har skullet køre langt for at komme til tandlæge.

Det første mål omfatter også, at tandklinikkerne typisk har lange åbningstider. Nogle har endda åbent i weekenden, fordi det har vist sig, at der er et behov for dette. Og sidst men ikke mindst, så er flere og flere tandklinikker let tilgængelige også for fysisk handicappede patienter.

Den anden del af den første pind om let og lige adgang er regeringen ved at placere den største bombe under med sin egen sundhedspolitik.

Patienter må sige nej på grund af brugerbetaling
For enhver kan jo sige sig selv, at der ikke er lige adgang til sundhedsydelserne, når det handler om sygdomme i tænder og mund, hvilket skyldes den meget store egenbetaling for tandplejen.

Der er nu så høj brugerbetaling inden for voksentandplejen, at vi som sundhedspersoner dagligt oplever patienter, der af økonomiske grunde må sige nej tak til den behandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering ville have været den rigtige.

Det er ikke kun samfundets dårligst stillede, der rammes af den høje brugerbetaling. Det er også ganske almindelige lønmodtagere, studerende og pensionister, der nu rammes af den store egenbetaling.

Syge har større udgifter
Og det får konsekvenser for borgerne. Derudover har mange danskere et ekstraordinært stort behov for tandbehandling og derfor en endnu større egenbetaling til tandpleje pga. sygdomme andre steder i kroppen eller som følge af behandling af disse sygdomme.

Eksempelvis har mange typer af medicin den bivirkning, at man bliver tør i munden, og dermed øges risikoen for huller i tænderne meget, fordi spyttet faktisk beskytter mod udvikling af huller. Når spyt ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang, sker der ofte en hurtig udvikling af huller i tænderne.

Tandlægeforeningen har gennem flere år gjort skiftende regeringer opmærksom på, at brugerbetalingen inden for tandplejen har vokset sig så stor, at den udgør et af de største ulighedsproblemer inden for sundhedsvæsenet generelt.

Regeringen har øget brugerbetaling
Og nu skulle man så tro, at en socialdemokratisk regering ville arbejde for mere lighed i sundhed. Men nej, tværtimod.

Regeringen har skåret 300 mio. kr. væk af det offentlige tilskud til patienterne i den almene voksentandpleje alene i 2013, og regeringen forsvarer sig med, at den har givet 180 mio. kr. i særligt tilskud til kontanthjælpsmodtagere.

Det har dog indtil nu kun medført, at en fjerdedel af det bevilgede beløb er kommet patienterne til gode. Resten af beløbet har finansministeren brugt til noget andet. Og hver gang nogen vover at pippe om, at brugerbetalingen inden for sundhedsvæsenet kunne fordeles anderledes, skynder regeringen sig at lukke diskussionen ned.

Det næste sundhedspolitiske mål om behandling af høj kvalitet efterlever tandlægerne også i dag. Vi bakker op om det faglige indhold i kliniske retningslinjer og kravene i Den Danske Kvalitetsmodel.

Uddannelsen udhules
Nogle af os har endda på eget initiativ fået ISO-certificeret vores klinikker. Men nu er regeringen i gang med at fjerne selve grundlaget for, at der fortsat kan gives tandbehandling af høj kvalitet i Danmark. Regeringen ser nemlig stiltiende til, at tandlægeuddannelsen udsættes for vedvarende og store sparekrav.

Den kliniske undervisning vil blive forringet. Eksempelvis skal de studerende være to og to om behandling af hver patient. Og at lære at lægge lokalbedøvelse ved at kigge en medstuderende over skulderen, svarer til at lære at køre bil ved at sidde på bagsædet i kørelærerens bil.

Det er den kliniske undervisning på tandlægeskolerne, som skal berede de nye tandlæger til, at disse kan udføre kvalitetstandpleje på befolkningen, så også dette punkt er ved at skride i øjeblikket som følge af regeringens politik. 

Målet om sammenhængende patientforløb kan vi som tandlæger kun tilslutte os. Der er gode sundhedsfaglige argumenter for, at det sundhedsmæssigt er bedre at blive hos den samme tandlæge over en længere periode.

Styrelse giver skadelige råd
Det vil ofte også være billigst i længden – både for samfundet og for den enkelte patient. Men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som vel at mærke er en styrelse under regeringen, opfordrer danskerne til at shoppe rundt mellem forskellige tandlæger og dermed ødelægge det sammenhængende i behandlingsforløbene for patienterne.

Valgfrihed, let adgang til information, gennemsigtighed og kort ventetid er også mål, som vi tandlæger kan sætte flueben ved. Man kan frit vælge tandlæge.

Der er information om tandklinikkerne på sundhed.dk, på klinikkernes hjemmesider og i klinikkernes venteværelser.

Der er fuld gennemsigtighed om, hvad man får for pengene, idet tandlægerne bruger megen tid på information om behandlingsmuligheder og økonomi, inden behandlinger påbegyndes, og borgeren kan ved selvsyn altid se på sin regning, hvad man har fået leveret hos tandlægen. Og har man tandpine eller af anden årsag brug for hjælp her og nu, kan man altid komme til.

Sørg for penge til nye retningslinjer
Som tandlæger i Danmark er vi kendte for at prioritere forebyggelse. Vi forebygger meget hver eneste dag, og vores indsats har været medvirkende til, at danskerne i dag har en meget bedre tandsundhed end for 30-40 år siden.

I undersøgelser er danskernes tandsundhed en af de bedste i verden, selv når vi sammenligner os med de andre nordiske lande. Vi tandlæger er medspillere, der hver dag yder en væsentlig indsats for at opfylde regeringens sundhedspolitiske mål.

Hvor ville det være godt, hvis regeringen også ville spille med og arbejde for sine egne sundhedspolitiske mål på tandplejeområdet. En af de store knaster er økonomien til implementeringen af de nye nationale kliniske retningslinjer.

Jeg vil derfor opfordre regeringen til at mindske uligheden i befolkningen ved at sikre regionerne økonomi til implementeringen af de nationale kliniske retningslinjer.