Sådan fandt Novo og Røde Kors sammen i kampen mod diabetes

PARTNERSKABER: "Jeg har enormt stor respekt for organisationer som Røde Kors, der tør gå sammen med privatsektoren," siger Novo-manager Mia Bülow-Olsen. Se, hvordan samarbejdet til mere end 20 millioner kroner blev en realitet.

Ubehandlet diabetes bliver et større og større problem blandt mennesker på flugt. Det er Røde Kors og Novo Nordisk gået sammen for at løse.
Ubehandlet diabetes bliver et større og større problem blandt mennesker på flugt. Det er Røde Kors og Novo Nordisk gået sammen for at løse.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Rasmus Dahl Løppenthin

Begyndelsen
Allerede efter det første møde var Mia Bülow-Olsen optimist. Novo Nordisk senior health advocacy manager var tilbage i 2015 taget til Genéve for at se, om der mon var basis for et partnerskab med Internationalt Røde Kors.

Og begge parter lagde kortene på bordet fra start. Nødhjælpsorganisationen fortalte åbent, at man ikke var gearet til at håndtere den begyndende diabetesepidemi i flygtningelejrene. Samtidig forklarede Novo ærligt, at man ikke var vant til at operere i katastrofer. Men at man omvendt i årevis havde kæmpet for at sikre medicin til ubehandlede diabetespatienter i udviklingslande.

"Jeg havde en rigtig god mavefornemmelse efter det møde. Vi talte ret detaljeret, hvilket jeg fandt rigtig interessant. For der er en del humanitære organisationer, som er ret restriktive i forhold til dialogen med private virksomheder," husker Mia Bülow-Olsen.

Dialogen kulminerede foreløbig i april 2018, da Novo Nordisk, Dansk Røde Kors og Internationalt Røde Kors lancerede et partnerskab.

Det har ikke været sådan, at Novo styrede møderne, fordi de havde pengene. 

Anne-Sofie Munk
Partnerskabsrådgiver, Dansk Røde Kors

Et partnerskab, som håber på at få taget livtag med den voksende diabetesepidemi i flygtningelejrene. Men samtidig et partnerskab, hvor de største udfordringer venter forude.

Altinget har tidligere beskrevet, hvordan verdensmålene har været med til at starte en bølge af partnerskaber mellem store ulandsorganisationer og virksomheder. Men ifølge Dansk Industri er det ikke altid lige nemt, når bundlinjen og idealerne skal få enderne til at mødes.

Derfor har vi talt med Mia Bülow-Olsen fra Novo Nordisk og Anne-Sofie Munk, der er partnerskabs-rådgiver i Dansk Røde Kors. De var begge to medlemmer af den arbejdsgruppe, som gjorde 21,5 millioner kroners-aftalen mulig. 

Vi har spurgt dem, hvordan det gik til.

Problemet
Når man skal forstå, hvorfor mastodonter inden for henholdsvis nødhjælpsbranchen og medicinalindustrien er gået sammen, er det nødvendigt at se på det problem, de gerne vil løse. Intuitivt vil mange nok tænke, at diabetes er et mindre problem for mennesker, som har fået revet deres tilværelse op ved roden og nu lever på flugt og i uvished.

Men en stor del af de 65 millioner mennesker på flugt har en ubehandlet, kronisk sygdom. Det slår mennesker ihjel, og op imod hver fjerde af de amputationer, Internationalt Røde Kors foretager, er diabetesrelateret.

"Det er jo en katastrofal menneskelig omkostning, som kunne være forhindret," siger Mia Bülow-Olsen.

Den opfattelse delte man i Røde Kors-familien, og man var nået frem til, at man måtte handle på det. Og der var logisk at se mod Novo Nordisk, mener Anne-Sofie Munk fra Dansk Røde Kors.

"Novo har det der overlegne kendskab til insulin og tilvejebringelse af insulin," siger hun.

Hovedbrud
Det var sådan set ikke så svært at nå frem til, at man ville hinanden. Men det tog lidt tid at blive enige om hvordan.

Dialogen begyndte mellem Internationalt Røde Kors og Novo Nordisk, men Dansk Røde Kors blev hurtigt koblet på. 

I løbet af 2016 og 2017 havde man så en række samtaler om, hvordan man skulle bekæmpe diabetes i verdens brændpunkter. Man mødtes i perioder ofte, op til en gang om måneden fysisk og derudover via conference calls.  

Her var analyserne af behovene lidt forskellige.

Internationalt Røde Kors mente primært, man skulle behandle diabetespatienterne. Dansk Røde Kors mente derudover, at man også skulle satse på forebyggelse.

"Der havde vi helt ærligt nogle faglige diskussioner om, hvorvidt det giver mening, at mennesker for eksempel i flygtningelejre skal eller kan tænke på self-care og motion for at forebygge diabetes og følgevirkninger," siger Anne-Sofie Munk.

Selvom begge organisationer tilhører Røde Kors-familien er der nuanceforskelle, og det kom til udtryk undervejs.

"Det (forebyggelse, red.) ligger uden for Internationalt Røde Kors’ operationelle prioriteter. Men det ligger inden for vores," siger Anne-Sofie Munk.

De faglige kløfter var imidlertid ikke bredere, end at man til sidst blev enige. Og nåede frem til, at der ikke var nogen modsætning mellem at løfte behandlingen af diabetespatienter – samtidig med at man forsøgte at sætte ind med forebyggende tiltag.

"Det lyder simpelt. Men igen var nøglen at tale åbent om tingene og finde hinanden. Og vi kom heldigvis frem til, at vi kan endnu mere nu. Fordi vi kan noget hver især," siger Anne-Sofie Munk.

Det er altså ikke bare et partnerskab mellem Novo Nordisk og Røde Kors, som nu er blevet søsat. Det er et partnerskab med tre forskellige aktører. 

Og selvom medicinalgiganten sad med den store pengepung, har de ikke givet den i rollen som storebror under forhandlingerne om partnerskabet.

"Det har ikke været sådan, at Novo styrede møderne, fordi de havde pengene. Alle er med til at sætte dagsordenen. Særligt dem, som var velforberedte og havde mest på hjerte," siger Anne-Sofie Munk.

For at undgå sammenblanding af humanitære og kommercielle interesserer har man taget sine forholdsregler.

Man ville gerne undgå beskyldninger om, at Novo Nordisk bare indgik det her partnerskab for at kunne score en lukrativ aftale om at levere insulin til Internationalt Røde Kors. Derfor sendte man den opgave i udbud – et udbud, Novo Nordisk vandt blandt andet ved at give den bedste pris.

Oven på det har man så forhandlet andre dele af partnerskabet, som handler om at kapacitetsudbygge flygtningelejrene til bedre at kunne håndtere diabetespatienter. Et arbejde, der primært har været drevet af Mia Bülow-Olsen, som sidder i en helt anden afdeling end de kollegaer, som vandt udbuddet.

"Jeg tror, det er sundt, vi deler tingene sådan op," siger hun.

Novo Nordisk får desuden roser for at have været tålmodig og undervejs vist forståelse for, at forhandlings-tempoet ikke altid er højt i store, politisk styrede organisationer, som opererer i verdens brændpunkter.

Men det var ikke altid lige nemt, indrømmer Mia Bülow-Olsen nu.

"Vi blev da utålmodige undervejs. Blandt andet når vi havde dialog om, hvor vi skulle køre projekter henne. Og når vi så endelig havde identificeret et land, så opstod der måske en ny sikkerhedssituation, som ville gøre det svært at få medicinen frem," siger hun.

"Så kunne stemningen godt blive lidt tung. Og det var måske nødvendigt med et par klap på skulderen og en bemærkning om, at 'det nok skal gå'. Men det tror jeg, er en naturlig del af det at opbygge et partnerskab," fortsætter Mia Bülow-Olsen.

Gennembrud
Både Røde Kors og Novo peger på, at den fortrolighed, man efterhånden byggede op, var afgørende for, at man i sidste ende fandt hinanden. Og så var der en god sideeffekt ved den heftige mødeaktivitet.

"Det betyder noget at besøge hinandens hovedkontorer. Og lige få hilst på den chef, som måske ikke deltager i møderne, men jo også er vigtig, hvis projektet skal lykkes. Det er på sin vis banalt. Men det er bare så vigtigt at få opbygget den tillid og relation," siger Anne-Sofie Munk fra Dansk Røde Kors.

Og i løbet af 2017 fik man så talt sig frem til, at man ikke behøvede at vide, præcis hvordan lægerne skulle uddannes. Og hvor man skulle gøre det henne. Man havde behov for overordnede rammer – så måtte man eksperimentere og blive klogere i felten efterfølgende.

"Gennembruddet kom, da vi fik talt os frem til, at samtlige projektdetaljer ikke behøvede være på plads, før vi offentliggjorde aftalen. Det har helt sikkert været vigtigt," siger Anne-Sofie Munk.

Aftalen
Men hvad er det egentlig for et partnerskab, som Dansk Røde Kors, Internationalt Røde Kors og Novo Nordisk har indgået?

Groft sagt går det på tre ben.

  • Novo Nordisk skal levere insulin til Internationalt Røde Kors
  • Novo Nordisk yder en bevilling til de humanitære organisationers sundhedsprogrammer
  • Novo Nordisk finansierer to-tre projekter, der skal forsøge at forbedre diabetesbehandlingen i udvalgte flygtningelejre.

Særligt det sidste ben bliver en udfordring.

"Det, vi skal ud og teste nu, er blandt andet, hvordan en læge kan gøre en forskel over for en patient med en kronisk sygdom, som man måske tilser i få minutter for så aldrig at se patienten igen. Hvordan kan man sikre, at patienten får en indsigt og nogle redskaber til at tage vare på sin egen sygdom?” siger Mia Bülow-Olsen.

Det korte svar er, at man ikke ved det endnu.

"Det betyder så også, at der stadig venter et vigtigt stykke arbejde nu. Det er jo nu, vi skal ud i felten og finde ud af, hvad der skal ske. Men vi har så godt og tillidsfuldt et forhandlingsklima, at jeg er ret fortrøstningsfuld,” siger Anne-Sofie Munk fra Dansk Røde Kors.

Derfor har man taget kontakt til engelske forskere, som skal hjælpe med at screene behovet, optimere projektdesignet og udvælge de områder, hvor man skal udføre projekterne.

"Det er et eksperiment, og meningen er så, at vi undervejs skal dele vores erfaringer. Og det er jo også derfor, vi har nogle uafhængige akademiske partnere med," siger Mia Bülow-Olsen fra Novo Nordisk.

Gevinsten
Umiddelbart er det ikke så svært at identificere, hvorfor det her er et interessant partnerskab for Røde Kors. Man får bevillinger for over 20 millioner kroner og oplyser samtidig, man får leveret insulin til en særdeles konkurrencedygtig pris.

Men hvad får Novo ud af det?

“Det er jo ikke pengene som sådan, der gør den store forskel her. Men som verdens største producent af human insulin er vi optagede af, hvordan vi kan nå mange flere af de 50 millioner mennesker, som ikke har adgang til insulin,” siger Mia Bülow-Olsen.

I samme åndedrag fastslår hun, at partnerskabet ikke er ren filantropi. I den sidste ende håber man på at kunne styrke sin forretning, hvis diabetesbehandlingen i flygtningelejre kan blive løftet.

“Det er klart, det bliver mere bæredygtigt, hvis vi kan benytte en model med et business-element, så det bliver mere end bare en giveaway. Vi vil komme frem til nogle løsninger, som vi tænker er mere holdbare på sigt end bare at give en pose penge – og derefter vende ryggen til,” siger Mia Bülow-Olsen.

Hun letter samtidig på hatten over, at Røde Kors ikke er bange for at åbne dørene for en kommerciel virksomhed.

"Jeg har enormt stor respekt for organisationer som Røde Kors, der tør gå sammen med privatsektoren for at løse det her problem," siger Mia Bülow-Olsen.

"SDG'erne siger jo meget klart, at vi skal reducere antallet af dødsfald som følge af ikke-smitsomme sygdomme med en tredjedel. Og skal vi nå det, skal vi ikke arbejde hver for sig. Så bliver vi nødt til at samarbejde. Der er brug for all hands on deck.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00