Socialrådgivere: Fyringer har forværret den sammenhængende indsats

Af Ditte Brøndum
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

De fleste mennesker mister fodfæstet, når de eller deres pårørende bliver ramt af alvorlig sygdom. Og som socialrådgivere oplever vi, at langt de fleste mister overblikket, når man skal finde rundt i de offentlige systemer. 

Socialrådgiverne har en samlet viden om borgernes behov og rettigheder, kommunernes organisering, lovgivningen på tværs af områder, forsikring og pensionsforhold og forskellige myndigheders fagsprog. Den viden kræves for at kunne skabe sammenhæng for det hele menneske, børn som voksne, og bygge bro mellem sundhedsvæsenet og kommunerne.

Behovet for hjælp bliver større jo mere udsat patienten er. Hvis man i forvejen har sociale vanskeligheder og måske har et begrænset netværk, så er man ilde stedt og har brug for, at samfundet træder til, når man bliver syg.

For patienter, som udover sygdom kæmper med sociale og måske psykiske udfordringer, er det afgørende, at vi sikrer sammenhængende hjælp til meget andet end det medicinske og plejemæssige. Ellers vokser uligheden sig endnu større.

Sociale problemer kan stå i vejen
Når man bliver ramt af alvorlig sygdom, er det helt almindeligt at bekymre sig om sin økonomiske situation. De bekymringer kommer til tider til at fylde så meget for patienten, at det går ud over behandlingsforløbet og for at komme sig efter sygdom, og derfor er det helt afgørende, at patienten får støtte til at sikre sit forsørgelsesgrundlag og til andre psyko-sociale udfordringer.

Socialrådgiverne i sundhedsvæsenet har både en vigtig faglighed, og vi har hænderne. Handling bør ikke drukne i diskussioner om, hvem der har hvilket ansvar.

Ditte Brøndum
Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening

Det samme gælder forældre til børn, der er indlagt. Her hjælper socialrådgiverne med praktiske ting som at ansøge om orlov til at passe barnet, tabt arbejdsfortjeneste og kompensation for merudgifter på grund af sygdommen i det kommunale system, som ofte er svært for forældrene at overskue og finde rundt i.

Sygehusenes socialrådgivere kan sørge for kontakt med daginstitution og skole og hjælper med at tolke barnets symptomer. Ondt i maven er ikke nødvendigvis et symptom på sygdom, men skyldes hos børn ofte psykisk belastning eller mistrivsel, som en læge ikke altid ser.

Hvis de opgaver, som knytter sig til de sociale problemer, som kan følge med sygdom, ikke bliver løst, så bliver vejen tilbage efter sygdom længere og svære. Derfor er det så afgørende, at det tænkes med i patientens forløb fra start.

Vi er en del af løsningen på rekrutteringsproblemerne
Desværre er antallet af socialrådgiverne på sygehusene faldet i løbet af en årrække. Siden 2010 er antallet af socialrådgivere faldet fra 672 til 558. Det har forværret sammenhængen i indsatsen mellem regionerne og kommunerne.

Regionerne har tidligere begrundet fyringerne af socialrådgivere med, at deres opgaver skal løses i kommunerne. Men sygdommene og de sociale udfordringer, der følger med, kan ikke skilles ad, og kommunerne har ikke indsigt i de konkrete sygdomme og patienternes behov under indlæggelsen på sygehuset.

Samtidig står regionerne overfor alvorlige rekrutteringsproblemer i forhold til det sundhedsfaglige personale. Ved sidste års finanslovsaftale havde aftalepartierne et særligt fokus på netop dette og afsatte penge til at iværksætte rekrutteringsindsatser for at tiltrække personale bredt fra en række relevante faggrupper.