Søren Brostrøm
Tedros Adhanom Ghebreyesus
Jonas EgebartSøren Brostrøm lander nyt job i WHO's hovedkvarter i Geneve

I slutningen af juli flytter Søren Brostrøm til Geneve. Han tiltræder nemlig en stilling som seniorrådgiver for Verdenssundhedsorganisationen WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, fra 1. august.
Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
I den nye stilling får han ansvaret for den organisatoriske reform af WHO. Reformprocessen blev sat i gang i 2017, og målet med reformen er at opnå en mere effektiv og strømlinet organisation.
”Danmark er en af de store bidragsydere til WHO, og vi har været en stærk fortaler for en organisatorisk reform i WHO. I disse år er WHO's ledende rolle på den globale sundhedsdagsorden mere vigtig end nogensinde," udtaler Brostrøm og fortsætter:
"Jeg er meget stolt over, at Dr. Tedros har bedt mig stå i spidsen for det fortsatte arbejde med den organisatoriske reform på tværs af hele organisationen. Som så meget andet har det ligget lidt i læ af Covid-19 indsatsen, men nu er der et stort momentum for at komme videre."
I april meddelte Sundhedsstyrelsen, at Brostrøm stopper som direktør i Sundhedsstyrelsen efter otte år på posten.
Som direktør for Sundhedsstyrelsen har han repræsenteret Danmark i WHO's besluttende organer og bestridt en række tillidshverv i organisationen. I perioden 2019-2020 var han formand for bestyrelsen i WHO's Europaregion, og fra 2021 har han været medlem i WHO's globale bestyrelse.
Han fratræder disse tillidshverv, når han tiltræder stillingen som seniorrådgiver.
Jonas Egebart overtager posten som direktør for Sundhedsstyrelsen 15. august. Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Steen Dalsgård Jespersen konstitueres i perioden 1.-15. august.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Nu skal århundredets reform sikkert i havn. Her er Kjeld Møllers ønskeliste til en ny regering
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner




















