Spiseforstyrrelser i voldsom vækst

PSYKIATRI: Antallet af indlagte med alvorlige spiseforstyrrelser er steget med mellem 20 og 25 procent siden 2008, mens de ambulante behandlinger er øget med 70 procent siden 2007, oplyser Socialstyrelsen. Styrelsen kræver nu, at kommunerne dokumenterer, at de har ordentlige tilbud til de spiseforstyrrede. 

Socialstyrelsen oplyser, at der er et større antal genindlæggelser blandt spiseforstyrrede end blandt andre psykiatriske patienter. 
Socialstyrelsen oplyser, at der er et større antal genindlæggelser blandt spiseforstyrrede end blandt andre psykiatriske patienter. Foto: colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Landets behandlingssteder i psykiatrien har fået stadig mere travlt med at behandle børn og voksne for spiseforstyrrelser.

Siden 2008 er antallet af indlagte med svære spiseforstyrelser steget med 20 til 25 procent, oplyser Socialstyrelsen i en såkaldt central udmelding til kommunerne.

Her kan man også læse, at antallet af borgere med spiseforstyrrelser, der behandles ambulant i den regionale psykiatri, er steget endnu mere. Siden 2007 er antallet af borgere, som behandles ambulant, vokset med hele 70 procent.

Det fremgår også klart, at behandlingen af spiseforstyrrede langt fra altid helbreder patienterne. 

Men vi kan jo se, at der er et meget stort antal genindlæggelser. Det tager vi som et tegn på, at man ikke er god nok til at hjælpe de ramte, når de bliver sendt hjem. 

Steen Andersen
Generalsekretær, LMS

Næsten halvdelen af de borgere, der udskrives efter at have været indlagt med en spiseforstyrrelse i den regionale psykiatri, bliver indlagt igen. 13 procent af patienterne bliver i løbet af de næste tre år indlagt fem gange eller oftere. 

Hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) er man forsigtige med at konkludere, at den kraftige stigning i behandlingen skyldes, at flere bliver ramt af spiseforstyrrelser.

Større accept af spiseforstyrrelser
Her vurderer man, at stigningen primært skyldes, at sundhedsvæsenet har øget behandlingskapaciteten i de seneste år, og at der i dag er et større kendskab til spiseforstyrrelser i befolkningen.

”Accepten af at spiseforstyrrelser er reelle lidelser, og de potentielt er meget alvorlige, betyder, at der er flere, som tør søge hjælp. Det har også fået pårørende til oftere at reagere, når deres nærmeste har spiseforstyrrelser,” siger generalsekretær i LMS, Steen Andersen.

Han peger på, at spiseforstyrrelser kan dække over personer med lidelser, som betyder, at de overspiser, kaster op eller sulter sig selv. 

Ifølge foreningen er et af de alvorligste problemer, at man skal være meget syg af sin spiseforstyrrelse, før det offentlige tilbyder behandling i form af indlæggelse. Dermed går der ifølge foreningen tusindvis af danskere rundt, som har en ubehandlet spiseforstyrrelse. Et andet problem er manglende tilskud til psykologhjælp, hvis du lider af en spiseforstyrrelse, som ellers er muligt med andre psykiske lidelser.

”Flere og flere spiseforstyrrede bliver behandlet, især ambulant. Men vi kan jo se, at der er et meget stort antal genindlæggelser. Det tager vi som et tegn på, at man ikke er god nok til at hjælpe de ramte, når de bliver sendt hjem efter indlæggelse eller ambulant behandling,” siger Steen Andersen.

Regionerne har ansvaret for selve behandlingen, mens kommunerne har ansvaret for den sociale indsats til spiseforstyrrede, når de er udskrevet eller i ambulant behandling.

Steen Andersen peger netop på, at det tredje problem er, at kun 20 procent af kommunerne har et beredskab, der skal tage sig af spiseforstyrrede, der bliver udskrevet.

”For de, der er blevet behandlet for anoreksi, hører vi ofte, at de bliver udskrevet, når de har taget tilstrækkeligt på i vægt. Men når en spiseforstyrret sendes hjem uden ordentlig støtte fra kommunen, der har ansvaret efter rehabiliteringen, så ender det tit med en genindlæggelse,” siger Steen Andersen.

Kommuner skal sende dokumentation
I foreningen er man derfor positiv over for, at Socialstyrelsen i sin udmelding til kommunerne stiller krav om, at kommunerne i de fem regioner skal dokumentere, at de har de rette tilbud. Foreningen kunne godt have ønsket sig, at det også var blevet indskrevet i de netop indgåede sundhedsaftaler mellem regionerne og kommunerne. Det ville have sikret, at der også blev afsat ressourcer til det, vurderer Steen Andersen.

Senest oktober 2016 skal kommunerne i de fem regioner have sendt deres planer til Socialstyrelsen. Folketinget har for nyligt bemyndiget Socialstyrelsen til at kunne pålægge kommunerne at forbedre deres kapacitet og tilbud. 

”Vi kan bede kommunerne gennemgå deres planer endnu engang, hvis vi vurderer, at de ikke kan sikre den fornødne specialiserede indsats,” siger kontorchef i Socialstyrelsen Else Lund Frydensberg.

KL: Ikke alle ønsker hjælp
Den såkaldte udmelding fra Socialstyrelsen er ikke nogen overraskelse i kommunerne, da det har været kendt de sidste to år, at Socialstyrelsen ville komme med en udmelding på området. I KL erklærer man sig positiv over for at få sat fokus på området.

”Det er et rigtigt vanskeligt område. Ud over at der er stadigt flere, som behandles for spisestyrelser, så behandles flere ambulant. Det ændrer kravene til kommunernes støtte til de spiseforstyrrede og ikke mindst til en ændret samarbejdsrelation med det regionale behandlingssystem,” siger kontorchef i KL, Tina Wahl.

Hun peger på, at det er altafgørende, at de sociale og sundhedsmæssige indsatser går hånd i hånd. 

”Det er en patientgruppe, som ikke altid er motiveret for at modtage behandling og støtte, og det er også med til at stille store krav til, at de kommunale og regionale tilbud arbejder tæt sammen, så vi sikrer sammenhæng for borgeren,” siger Tina Wahl.

Dokumentation

Det skal stå i kommunernes afrapportering til Socialstyrelsen 

  • Få estimeret målgruppens størrelse med henblik på at få afdækket det potentielle behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud.

  • Få beskrevet, hvilke rehabiliteringsindsatser og -tilbud (både kommunale, regionale og private), der anvendes i eller uden for egen kommune og region og i samarbejde på tværs af kommuner og regioner.

  • Få beskrevet, hvilke kompetencer der er til stede i de respektive rehabiliteringsindsatser og -tilbud, idet ikke alle vidensmiljøer eller tilbud kan forventes at oppebære en højt specialiseret indsats i forhold til det samlede spekter af funktionsevne-nedsættelser, som borgere med svære spiseforstyrrelser kan have.

  • Få beskrevet, hvilke eventuelle udfordringer kommunerne har vedrørende tilrettelæggelsen af rehabiliteringsindsatsen til målgruppen med henblik på i fællesskab med kommunerne at kunne identificere udviklingspotentialer.

  • Få beskrevet, hvilke rehabiliteringsindsatser og -tilbud det påtænkes at fastholde, udvikle eller etablere, således at det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud sikres til målgruppen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00