Debat

Stort tilbageskridt at svække Sundhedsstyrelsen

DEBAT: Det vil være et markant tilbageskridt for kvaliteten i det danske sundhedsvæsen, hvis Sundhedsstyrelsen svækkes som national myndighed, og specialeplanen regionaliseres, skriver formand Peter Schwarz, Lægevidenskabelige Selskaber.

Det går ud over kvaliteten, hvis politikerne stækker Sundhedsstyrelsen. Det mener formanden for Lægevidenskabelige Selskaber, Peter Schwarz.
Det går ud over kvaliteten, hvis politikerne stækker Sundhedsstyrelsen. Det mener formanden for Lægevidenskabelige Selskaber, Peter Schwarz.
Frederik Marker Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Peter Schwarz
Formand for Lægevidenskabelige Selskaber

Hvis lokale interesser sættes over hensynet til muligheden for at give patienterne den bedste behandling, så opgiver vi en af de væsentligste reformer, som inden for de seneste ti år er gennemført af fagkundskaben og politikerne i enighed.

Det er udtalelser af Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, sekunderet DF’s sundhedsordfører Liselotte Blixt, der har genåbnet slagsmålet om specialeplanen, der i 2006 fastlagde, at højt specialiserede behandlinger skulle samles færre steder, hvor sikkerheden for patienterne var størst.

Baggrunden var bl.a. store regionale forskelle i kvaliteten af avancerede behandlinger og beretninger om svigtende kvalitet på flere sygehuse. Konsekvensen var, at bestemte behandlinger ikke længere kunne gennemføres på behandlingssteder, hvor der ikke var den tilstrækkelige ekspertise til stede.

Fakta
Bland dig 
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Specialeplan styrker kvaliteten
Der nævnes specifikt Privathospitalet Hertecenter Varde og Roskilde Sygehus, hvor lokale interesser har kæmpet indædt for at kunne udføre avanceret hjertekirurgi, selv om de ikke opfylder betingelserne i den specialeplan, som samfundet af hensyn til patienterne har gennemført i bred enighed.

Der er desuden et fortsat opgør mellem Region Midtjylland og Region Hovedstaden om placeringen af et center for partikelterapi. Sundhedsstyrelsen har på baggrund af en international ekspertrapport besluttet, at det skal placeres i Region Midtjylland, og at der kun er behov for ét center i Danmark.

Hvis politikerne skaber yderligere usikkerhed om Sundhedsstyrelsens autoritet, kan det få alvorlige konsekvenser for kvaliteten af vores sundhedsvæsen.

Peter Schwarz
Formand for Lægevidenskabelige Selskaber

Disse eksempler illustrerer med al tydelighed, at en svækkelse af den nationale myndighed kan føre til en spredning af sundhedsvæsenets ressourcer med risiko for dårligere kvalitet.

Det er derfor afgørende, at politikerne holder fast i principperne i den nuværende specialeplan og giver Sundhedsstyrelsen de nødvendige ressourcer til at gennemføre den. Sundhedsstyrelsen har de seneste år været gennem voldsomme besparelser, som har svækket styrelsens muligheder for bl.a. at leve op til forpligtelserne som kontrolmyndighed.

Hvis politikerne skaber yderligere usikkerhed om Sundhedsstyrelsens autoritet, kan det få alvorlige konsekvenser for kvaliteten af vores sundhedsvæsen.

En stor fejl
Det er vigtigt at understrege, at specialeplanen er gennemført af hensyn til patienterne, ikke lægerne. Og data viser, at den i kombination med en række andre tiltag har ført til markante fremskridt i både antallet og kvaliteten af behandlingerne i det danske sundhedsvæsen.

Højt specialiseret behandling af højeste kvalitet forudsætter rekruttering af de stærkeste specialister på et område, samt det nødvendige antal patienter. Øvelse gør mester princippet er centralt for at oppebære en faglig enhed med høj kvalitet i behandlingen, og samling af specialister giver grundlag for videre kvalitetsudvikling og forskning.

Fastholder vi ikke dette, så skyder vi os selv i foden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Schwarz

Ordførende professor, Københavns Universitet, overlæge, Rigshospitalet
dr.med. (Københavns Uni. 1995)

0:000:00