Svinespor til sygehusene: Patienter og svin smittet med beslægtet bakterie

MRSA: Andelen af svinebesætninger med husdyr-MRSA er steget markant, og det samme er tilfældene af husdyr-MRSA hos mennesker uden kontakt til husdyr. Nyt forskningsprojekt viser nu, at husdyr-MRSA har spredt sig direkte eller indirekte fra svin til mennesker.

Ny undersøgelse peger på, at MRSA har spredt sig direkte eller indirekte fra danske svin til patienter på sygehusene.
Ny undersøgelse peger på, at MRSA har spredt sig direkte eller indirekte fra danske svin til patienter på sygehusene.Foto: Colourbox
Jacob Pedersen

Når sygehuspatienter får konstateret husdyr-MRSA, er det tæt beslægtet med husdyr-MRSA fra svin, og bakterien kan tilpasse sig mennesker.

Det viser en ny undersøgelse fra Statens Seruminstitut (SSI), som har analyseret spredningen af husdyr-MRSA fra svin i danske svinestalde til patienter på de danske sygehuse i årene 2014-2016.

Stadig flere tilfælde af husdyr-MRSA
I Danmark er det især hos svin, tilfælde af husdyr-MRSA findes, mens de fleste tilfælde hos mennesker er hos landmænd i kontakt med svin.

Dokumentation

Hvad er husdyr-MRSA?

Husdyr-MRSA, eller MRSA CC398, er en type antibiotikaresistente stafylokokker, der findes hos husdyr, men kan smitte til mennesker.

MRSA er bakterier af typen gule stafylokokker, der er blevet modstandsdygtige over for de bedste midler til bekæmpelse af stafylokokker, altså penicilliner og beslægtede antibiotika. MRSA er ikke i sig selv mere alvorlig end andre stafylokokker.  

I 2006 blev MRSA gjort anmeldelsespligtig, og Sundhedsstyrelsen udsendte den første udgave af 'Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA'.

Kilder: Statens Seruminstitut og Hvidovre Hospital.


0:000:00