Grøn trafik i byerne indgår ikke i regeringsplan

Af Morten Engelbrecht,
Letbaner.DK

I forbindelse med regeringens plan om at øge de offentlige investeringer til forbedringer af den kollektive trafik vil regeringen alene satse på busser i byernes kollektive overfladetrafik. Det fremgik af statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale.

Man vil satse på investeringer i højhastighedstog og forbedringer af det nuværende jernbanenet, men når det gælder bilers og bussers forurening i de store byer, vil man satse på, at folk vil købe el-biler.

Dermed vil Danmark stort set være det eneste land i EU, der ikke har planer om investere i miljøvenlig kollektiv bytrafik i gadeplan.

Det kan undre, ikke mindst fordi København skal være vært ved klimatopmødet sidst på året, hvor deltagerne fra de øvrige EU-lande allerede nu har bidraget væsentlig til nedbringelse af CO2 udslippet i byerne ved at have investeret i forureningsfri letbane- og sporvognssystemer på over 8000 km i næsten 200 byer.

Mangelfuldt grundlag for afvisning af letbaner
Dertil kommer, at professor Anker Otto Nielsen, DTU (Danmarks Tekniske Universitet) i en artikel i Ingeniørens Nyhedsbrev den 9. december påpeger, at regeringens afvisning af letbaner i forbindelse med Trafikplanen er bygget på et meget mangelfuldt grundlag.

Afvisningen i Regeringens plan bygger alene på henvisning til en analyse, som letbanesamarbejdet, der består af en række af de berørte kommuner langs en foreslået Ring 3-letbane, har fået foretaget. Bl.a. har den benyttede OTM-model ingen skinnefaktor for letbaner.

Den tager således ikke hensyn til den solide forskningsmæssige og erfaringsmæssige viden, der dokumenterer den såkaldte skinnefaktor, hvor rejsende generelt foretrækker skinnebåren kollektiv trafik frem for bus. Erfaringerne fra de talrige letbaner, der er åbnet i de sidste mange år i Europa i andre steder i verden viser, at passagertallet mange steder stiger med 25% i løbet af få år, når letbaner erstatter buslinjer.

Otto Anker Nielsen konkluderer: "Men summa summarum, så forekommer hverken beregningsgrundlaget eller det konkrete valg af projekt (Ring 3-korridoren) som særligt velegnet til at afvise tanken om letbaner i Hovedstadsområdet. Min vurdering er, at da anlægsomkostningerne er meget lavere end metro (typisk 15-30% alt efter lokalitet og udformning), og udenlandske erfaringer samstemmende viser en betydelig "skinneeffekt", så vil et net af letbaner måske netop være en måde, hvor man virkelig kan forbedre den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Det kræver selvfølgelig både bedre modeller og grundigere analyser af flere alternativer at komme nærmere ind på. Men det er forkert at afvise tanken på et så spinkelt grundlag som det foreliggende."