Danske Maritime: Et stærkere beredskab kræver en stærkere maritim industri

Danmark er omgivet af hav.
Vores forsyninger, vores eksport, vores energi og en stor del af vores kritiske infrastruktur er tæt knyttet til havet.
Samtidig fragtes omkring 80 til 90 procent af verdenshandlen på skibe. Hvis søvejene forstyrres, mærkes det hurtigt i produktion, butikker, energipriser og forsyningskæder. Beredskab handler derfor også om havne, skibe, maritime data, overvågning og evnen til at handle hurtigt til søs.
Vi ser en ny tid, hvor modstandsdygtighed, forsyningssikkerhed og national handlekraft igen er centrale begreber.
Jenny Braat
Administrerende direktør, Danske Maritime
Den geopolitiske virkelighed har ændret sig markant. Aktuelt giver kampen om Hormuzstrædet store problemer. Verden mangler 13 millioner tønder olie om dagen, mad og råvarer forsinkes, det er blevet ekstremt dyrt at forsikre og sejle skibene, og de høje energipriser skaber en generel frygt for recession.
Samtidig ser vi krig i Europa, russiske skyggeskibe og signalforstyrrelser, spændinger i Arktis og sabotage mod undervandsinfrastruktur. Sammenholdt med den øgede stormagtsrivalisering er det tydeligt, at sikkerhed ikke længere kan tages for givet.
Vi ser en ny tid, hvor modstandsdygtighed, forsyningssikkerhed og national handlekraft igen er centrale begreber.
Størst mulig uafhængighed
Her spiller danske maritime virksomheder en vigtig rolle.
Danmark råder over en stærk og højteknologisk maritim industri med kompetencer inden for alt fra design, skibsbygning, opgradering og vedligehold til udvikling af topmoderne teknologier og løsninger, hvor for eksempel automation, digitalisering og sikkerhed er store emner.
Kompetencer, som både skaber eksport og arbejdspladser – men som også er strategisk vigtige i en tid med stigende sikkerhedspolitiske krav.
For det første skal Danmark kunne bygge og vedligeholde de fartøjer, der understøtter Søværnet, Marinehjemmeværnet og andre myndigheders opgaver.
Der er brug for nye skibe og maritime kapaciteter til militære opgaver, overvågning, patruljering, logistik, redning og tilstedeværelse i danske farvande, Nordatlanten og Arktis – samt efter behov til internationale operationer.
Når vi investerer i nye kapaciteter, bør vi samtidig styrke den industrielle base og de maritime kompetencer herhjemme for at sikre størst mulig dansk uafhængighed.
Jenny Braat
Administrerende direktør, Danske Maritime
Når vi investerer i nye kapaciteter, bør vi samtidig styrke den industrielle base og de maritime kompetencer herhjemme for at sikre størst mulig dansk uafhængighed.
For det andet spiller teknologi en stadig større rolle, hvor det er vigtigt, at de nyeste og bedste løsninger kommer Danmark til gode. En række maritime teknologileverandører udvikler løsninger, som kan bruges direkte i beredskabs- og sikkerhedsarbejdet. Blandt andet sensorer, navigationsudstyr, kommunikationsudstyr, krypterede systemer og dataanalyse.
Dette er vigtigt, fordi moderne beredskab og forsvar er afhængigt af stabile, sikre forbindelser og troværdige positionsdata. Vi ser jævnligt såkaldt jamming og spoofing, som forstyrrer navigationssignaler i Østersøregionen, og flere europæiske lande har rapporteret om markant flere forstyrrelser i de senere år med konsekvenser for både luftfart og søfart.
Det understreger to ting: Behovet for robuste navigationssystemer, alternative løsninger og sikre maritime kommunikationskanaler. Samt behovet for dyb tillid til leverandørerne af al teknologi ombord.
Ubemandede fartøjer
Et hastigt voksende område er små, ubemandede fartøjer. Alle kender flyvende droner, men det maritime forsvar og beredskab kommer også til at omfatte sejlende droner og undervandsdroner.
Disse kan flere ting. Et lille ubemandet fartøj kan for eksempel sendes ind i et farligt krigshærget område eller bruges til at forfølge et mistænkeligt skib i danske farvande.
Dronerne kan også overvåge havområder, inspicere kabler og rørledninger, kortlægge havbunden, støtte redningsindsatser og levere situationsforståelse hurtigt og effektivt. Til gavn for både forsvar, beredskab og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Krig i Europa, cybertrusler, fejl i kritisk infrastruktur og voldsommere vejr har gjort transportsektoren til en central del af beredskabsdebatten.
For hvad sker der, hvis broer, havne, færger, jernbane eller godstransport rammes af nedbrud, sabotage eller angreb? Og hvem har ansvaret, og hvordan bør en kommende regering prioritere transporten i totalberedskabet?
Altinget Transport sætter transportsektorens beredskab til debat.
Netop nu samarbejder den maritime industri og Forsvaret om at efterprøve dels diverse typer af droner og dels alle de systemer, som kan monteres på dronen. Så de nye skibe, som i de kommende år skal bygges til Forsvaret, kommer både til at rumme alle de velkendte teknologier og mange nye teknologier og løsninger.
Skibene bliver dermed platforme for ny, dansk teknologi, som også har et stort eksportpotentiale.
Beredskab er i høj grad maritimt
Den styrkede maritime tilstedeværelse i både rolige og oprørte vande kræver politiske prioriteringer. Den nye regering bør se den maritime industri som mere end erhvervspolitik. Den innovation og udvikling, som virksomhederne leverer, er i høj grad også sikkerheds- og beredskabspolitik.
Derfor er der blandt andet brug for et politisk fokus på:
- Langsigtede investeringer i flådekapacitet og maritime myndighedsfartøjer.
- Styrket dansk skibsbygning, reparation og vedligehold.
- Innovation inden for ubemandede systemer og undervandssikkerhed.
- Robuste havne og kritisk infrastruktur.
- Sikre kommunikationsforbindelser og modstandsdygtige navigationssystemer.
- Uddannelse og adgang til maritime kompetencer.
- Tættere samarbejde mellem myndigheder, forsvar og industri.
Danmark er en stærk maritim nation. Det har vi været i generationer. Men i en ny geopolitisk virkelighed er det ikke længere nok at være dygtige til handel og grøn omstilling. Vi skal også være dygtige til sikkerhed, robusthed og beredskab.
Det danske beredskab er i høj grad maritimt, og den maritime industri står klar til at tage ansvar.
Emner i denne artikel
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Et "uretfærdigt krejlertilbud", rasede Dragsted før valget. Nu klapper røde partier i om Mærsks skattefordele
- Ny regering vil gøre kollektiv transport gratis for børn og unge. Professor advarer om flere bagsider
- Lillebæltskomitéen: Lillebælt er et infrastrukturelt nervecenter. Vi har brug for en tredje forbindelse
- Tænketank frygter billigere benzin vil bremse elbiler. DD kalder analysen “fuldstændig på månen”

















