Banedanmark skal have ny direktør, idet Per Jaobsen har valgt at stoppe på posten.
Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.
Per Jacobsen har været direktør for Banedanmark siden 2016, og aftrædelsen sker "helt udramatisk", lyder det i pressemeddelelsen:
"Jeg har været knap fire år på posten som administrerende direktør i Banedanmark, og nu mener jeg, der er brug for, at en anden tager over og fører kampen videre for at skabe den fremtidssikrede og bæredygtige jernbane, vi er godt på vej med," udtaler Per Jacobsen.
Transport- og Boligministeriet påbegynder nu arbejdet med at finde en afløser, og Per Jacobsen bliver siddende som direktør, indtil det sker.
"Per Jacobsen har gjort en stor og kompetent indsats i de år, han har siddet på posten, hvor det er lykkedes at skabe fremdrift for udviklingen af jernbanen under særdeles vanskelige vilkår. Jeg har kendt Per i mange år og ærgrer mig over hans beslutning, men respekterer naturligvis hans valg," udtaler departementschef i Transport- og Boligministeriet, Jacob Heinsen.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?



















