ADP: Danske havne støder panden mod en mur, når de ønsker at udløse deres grønne potentiale

Den kommende regering skal være den første af sin slags til virkelig at indse, hvilke oplagte muligheder havnene har for at være både katalysator for den grønne omstilling, udgangspunkt for det næste grønne væksteventyr og arnested for de tusindvis af arbejdspladser, der unægteligt vil følge med.

Potentialet for at udnytte havnene som et aktiv i den grønne omstilling er stort.

Stopklodser for det grønne potentiale

Danske havne er i dag langt mere end skibsanløbspladser. De er helt centrale knudepunkter for store dele af den grønne industris værdikæder, hvor vindmølledele udskibes til hele verden; hvor der bliver igangsat konkrete CCU-projekter til opsamling og anvendelse af CO2; og hvor storstilede Power-to-X-projekter snart vil give os mulighed for at producere brint og e-brændstoffer i stor skala til den tunge transport.

Inden for de kommende år skal en lang række af projekterne føres ud i virkeligheden, men havnene møder indtil flere stopklodser, som alle fører tilbage til, at havnene tilsyneladende ikke bliver set som et aktiv i den grønne omstilling.

Første stopklods er havneloven. Havneloven er hverken tidssvarende eller teknologineutral. For havnene må i dag gerne opsætte vindmøller og anlægge bølgeenergianlæg for at producere elektricitet, men der må ikke opsættes solceller.

Der er ellers arealer og tagflader nok til en betragtelig lokal produktion af elektricitet til industrien eller eksempelvis landstrøm til skibe, der ligger til i havnene. Det betyder, at havnene ikke kan bidrage til den grønne omstilling, selvom de både kan – og vil.

Anden stopklods er de lange sagsbehandlingstider, når det gælder myndighedsgodkendelser af grønne projekter i Danmarks havne. Der er hverken hos kommunerne eller i de relevante styrelser og ministerier ressourcer nok til at sørge for en tilstrækkelig hurtig og effektiv behandling af VVM- og planprocesser for det omfattende antal projekter, der skal virkeliggøres inden for en kort årrække.

Det betyder, at gode grønne projekter bliver hængende i systemet i unødig lang tid og forsinker den grønne omstilling.

Tredje stopklods er den underprioriterede grønne infrastruktur. Kun 0,05 ud af i alt 160 milliarder kroner i infrastrukturaftalen er afsat til havnene, hvilket slet ikke er nok, hvis vi skal sikre en effektiv distribuering af grønne energiformer fra producenterne (som for eksempel havnene) til forbrugere i hele landet.

Del af en akutpakke

Den grønne tænketank Concito har for nylig understreget, at der er brug for en akutpakke, hvis Danmark skal nå de klimamål, vi har sat. Den kommende regering vil med fordel kunne inkludere følgende fire tiltag, som alle vil være med til at rydde stopklodserne af vejen:

Havneloven skal opdateres, så havnene bliver en fuldgyldig medspiller i den grønne omstilling

Rune D. Rasmussen
Direktør, Associated Danish Ports

En task-force med specifikt fokus på sagsbehandling af grønne projekter, som kan accelerere processer over hele landet og sætte skub i helt konkrete tiltag. Som Vestas pointerede op til det nyligt overståede COP 27 under sloganet 'Let Bureaucrats Save the World', vil effektiv sagsbehandling også gøre en stor forskel for vindenergibranchen.

Med samme fokus bør, der afsættes 300-400 millioner kroner af de allerede afsatte CCUS-midler på 16 milliarder kroner til specifikke sagsbehandlere i staten, samt i de seks kommuner i de udpegede CCUS-klynger. Det skal i samme ombæring suppleres med nødvendig efteruddannelse og opkvalificering af de pågældende sagsbehandlere.

Dernæst skal havneloven som minimum gøres teknologineutral, så havnene får mulighed for også at bidrage til den grønne omstilling via Power-to-X og produktion af solenergi. Havneloven skal opdateres, så havnene bliver en fuldgyldig medspiller i den grønne omstilling.

Endelig skal der investeres langt mere, end der gøres i dag, i den grønne infrastruktur. Det gælder både landstrømsanlæg, rørledninger til brint og ladeinfrastruktur til den tunge transport. Pengene vil kunne findes ved at genåbne sidste års infrastrukturaftale, som allerede har været foreslået genåbnet for at prioritere udbygning af energiproduktionen.

Med akutpakken vil Danmark kunne aktivere havnenes potentiale og sikre hurtigere og mere effektiv klimahandling. Samtidig vil den kommende regering signalere, at den har tænkt sig ikke blot at påbegynde nye forhandlinger om højere reduktionsmål, men også at føre sine høje grønne ambitioner ud i livet og sikre en langt hurtigere implementering af konkrete grønne projekter.