Debat

Ase: Modstand mod mindsteløn skyldes organisationers egen overlevelse

DEBAT: Et flertal af de danske arbejdere ønsker en mindsteløn i kampen mod social dumping. Men modstanden virker mest til at skyldes organisationernes egne interesser, skriver Ases direktør.

Spørgsmålet er, hvem modstanden mod nytænkningen reelt beskytter, skriver Ases direktør om fælles europæisk mindsteløn.
Spørgsmålet er, hvem modstanden mod nytænkningen reelt beskytter, skriver Ases direktør om fælles europæisk mindsteløn.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karsten Mølgaard Jensen
Direktør, Ase

Vi hører det igen og igen: at ingen i Danmark vil have mindsteløn. Men det er en sandhed med modifikationer.

Faktisk ønsker op mod hver anden lønmodtager, at Folketinget vedtager en mindsteløn for hele arbejdsmarkedet som værn mod social dumping. 

Alligevel lever myten om, at mindsteløn er ildeset og vil underminere den danske flexicurity-model.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men hvordan kan det gå til, at et massivt ønske blandt lønmodtagerne helt ignoreres i debatten om, hvordan vi sikrer gode løn- og arbejdsforhold herhjemme?

Modstand skyldes egne interesser
"Hvorfor vil ingen have mindsteløn i Danmark?" Sådan lød overskriften på en artikel i Fagbladet 3F i april sidste år, og svaret er med forbundets egne ord "ret banalt".

Vi er mange, der længe har haft det på fornemmelsen, at modstanden mod lovbestemt mindsteløn først og fremmest handler om organisationernes egen overlevelse og først derefter om at beskytte medlemmernes interesser.

Karsten Mølgaard Jensen
Direktør, Ase

"Parterne vil miste indflydelse" er hovedargumentet for, at forslaget om at lovgive om mindsteløn i alle europæiske lande bliver "skudt godt og grundigt ned af fagbevægelse og arbejdsgivere her i landet".

De fleste i fagbevægelsen er også modstandere af, at Danmark følger modellen fra Norge, hvor en overenskomstaftalt mindsteløn til alle er sikret via lovgivningen. Så kan "incitamentet for at melde sig ind i en fagforening ryge", som det rammende formuleres i 3F-bladet. 

Vi er mange, der længe har haft det på fornemmelsen, at modstanden mod lovbestemt mindsteløn først og fremmest handler om organisationernes egen overlevelse og først derefter om at beskytte medlemmernes interesser.

Det er i og for sig okay, hvis parterne var lige så åbne om motivet, som 3F er det i forårsudgaven af fagbladet – og at de i øvrigt var repræsentative for dem, det handler om, nemlig lønmodtagerne. 

Udbredt opbakning til mindsteløn
Undersøgelser viser tydeligt, at danske lønmodtagere oplever social dumping som en reel trussel på arbejdsmarkedet, og mange efterspørger også nye løsninger, der kan dæmme op for fænomenet.

Således svarer hele 51 procent af lønmodtagerne ifølge en stor undersøgelse fra 2015 udarbejdet af Center for Arbejdsmarkedsforskning (Carma) på Aalborg Universitetscenter, at Folketinget bør vedtage en mindsteløn for hele arbejdsmarkedet. Kun 25 procent er imod lovbestemt mindsteløn, og 24 procent ligger midtimellem.

Med andre ord er der udtalt bekymring blandt mange lønmodtagere, og opbakningen til lovbestemt mindsteløn er større end modstanden. Samme tendens går igen i en ny opinionsundersøgelse fra analyseinstituttet Wilke blandt 1.000 lønmodtagere gennemført for Ase i december 2019.

Her peger 39 procent på, at udfordringerne med social dumping bør løses via lovbestemt mindsteløn vedtaget i Folketinget, mens kun 38 procent bakker op bag den hidtidige og traditionelle model med overenskomstaftaler mellem arbejdsmarkedets parter. 

Ingen opbakning
Trods opbakningen i folkehavet har kun ganske få organisationsfolk ytret sig positivt om lovbestemt mindsteløn. FTF-formand Bente Sorgenfreys flirten med forslaget blev da også bemærkelsesværdig kort, da hun tilbage i efteråret 2014 foreslog lovbestemt mindsteløn, i erkendelse af at stadig flere på det danske arbejdsmarked arbejder uden overenskomst. 

Ingen bakkede op.

Reaktionerne var også hårde og kontante, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i april 2019 i et opslag på Facebook opfordrede til, at lovbestemt mindsteløn i det mindste blev sat til debat.

At mindsteløn vil undergrave den danske model, var fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne enige om. 

Hummelgaard mod EU
"Lovbestemt mindsteløn ender altid som maksimumløn i praksis. Løkkes forslag er en glidebane mod lavere lønninger og dårligere arbejdsvilkår," fastslog Peter Hummelgaard (S), der dengang var EU-ordfører for Socialdemokratiet, på Twitter.

I dag er han som bekendt beskæftigelsesminister – og stadig indædt modstander af mindsteløn, i hvert fald på europæisk plan. Udsigten til en ny lovgivning om mindsteløn i hele EU har fået såvel politikere som organisationerne på arbejdsmarkedet på barrikaderne.

Ikke mindst Peter Hummelgaard kæmper i Bruxelles mod ordningen, som Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ventes at præsentere i nærmeste fremtid.

En EU-lovbestemt mindsteløn kan få fatale konsekvenser for den danske model, frygter regeringen. Den har derfor afkrævet EU sikkerhed for, at det ikke går ud over den hjemlige model, hvor politikerne ikke blander sig i løn- og arbejdsvilkår. Altså kun indtil forleden.

Tom kritik fra dansk minister
For mens danske politikere og ministre den ene dag er principielle modstandere af EU-lovbestemt mindsteløn, er politikernes principper alligevel ikke stærke nok til at klare virkelighedens udfordringer på dansk grund.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog nemlig den anden dag en lovbestemt mindsteløn for chauffører, der får den danske ministers kritik af en EU-lovbestemt mindsteløn til at se uendelig tom og hul ud.

På transportområdet var udfordringerne med social dumping på dansk grund for store til, at den danske aftalemodel kunne løse dem.

Den politiske aftale – hvor ordet mindsteløn omhyggeligt undgås – bygger på fælles anbefalinger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til at forhindre løndumping i transportbranchen.

Modellen blev skarpt kritiseret af brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD, for reelt at ophæve 3F-overenskomsterne til lov. 

Læs også

Vejen er banet
Hvorvidt den konkrete model for Folketingets indgriben i det frie og ellers politikfrie forhandlingssystem er velvalgt, er ikke emnet her.

Det afgørende er, at såvel organisationer som politikere – trods stor modstand mod enhver tanke om lovbestemt mindsteløn – har indset, at problemet med social dumping på transportområdet ikke løses ved de hidtidige metoder i den danske model.

Princippet om, at social dumping skal løses ved frivillige overenskomstaftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, er nu endegyldigt brudt i Danmark. Dermed er vejen banet for indførelse af lovbestemt mindsteløn i Danmark – præcis som mange lønmodtagere ønsker.

Transportområdet er blot første område, hvor politikerne må erkende, at social dumping ikke kan løses via frivillige aftaler.

Problemet er ikke isoleret
Når det ikke virker på transportområdet, hvorfor så tro, at de frivillige aftaler løser udfordringerne i hotel- og restaurationsbranchen eller inden for rengøring eller gartneri og landbrug eller byggebranchen?

Udfordringerne med social dumping finder jo sted i et hav af brancher og er en generel udfordring i samfundet, der ikke kan isoleres til transportområdet. Lovbestemt mindsteløn behøver langtfra være den katastrofe, som kritikerne ynder at fremstille den som. Tværtimod.

Ni ud af ti virksomheder i Danmark har under ti ansatte, og her opleves den gamle danske model med centralt forhandlede og aftalte overenskomster mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger ofte som bureaukratisk, kompliceret og meget langt fra dagligdagen i virksomheden.

Derfor vil det være en stor lettelse for mange små virksomheder og deres ansatte, hvis de kan slippe for de detaljerede og administrativt tunge overenskomstaftaler og i stedet bruge de lovgivningsmæssige vilkår som grundlag for individuelle aftaler, målrettet virksomheden og medarbejdernes egne prioriteringer.

Overenskomstbureaukratiet
En af dem, der har gjort opmærksom på overenskomstbureaukratiet, er tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der sideløbende med sit folketingsarbejde driver en mindre virksomhed med turistkørsel.

Det betyder ifølge overenskomsten med 3F, at han blandt andet skal holde styr på 20 forskellige satser, når chaufførlønningerne skal beregnes.

"Jeg kan simpelthen ikke slippe den tanke, at de faglige organisationer med vilje gør tingene komplicerede for at tvinge virksomheder og ansatte til at blive medlem hos dem for at få hjælp til at forstå det hele. For det er helt sikkert IKKE i hverken virksomhedernes eller medarbejdernes interesse, at det skal være så absurd indviklet," skrev Rasmus Jarlov i et opslag på Facebook tidligere på måneden. 

Drop berøringsangsten
Netop nu forhandler lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere centrale overenskomster for over 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Et af de fire hovedtemaer er indsatsen mod social dumping, som altså en stor gruppe lønmodtagere tvivler på kan løses via frivillige aftaler.

Og nu også politikerne på Christiansborg, der har måttet ty til lovgivning om løn og arbejdsvilkår på transportområdet. Der er altså god grund til at droppe berøringsangsten og sagligt diskutere fordele og ulemper ved at indføre lovbestemt mindsteløn i Danmark.

Spørgsmålet er, hvem modstanden mod nytænkningen reelt beskytter. Handler det snarere om at værne om den danske model og dermed organisationerne selv end at sikre danske lønmodtagere gode løn- og arbejdsforhold?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Sorgenfrey

fhv. næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), vicepræsident, i den europæiske fagbevægelse ETUC, næstformand, Europabevægelsen, næstformand Professionshøjskolen Absalon
pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00