
Farvel til en markant minister på transportens område.
I dag mistede vi en af de store på transportområdet. Flemming Hansen var den længst siddende transportminister i nyere tid og satte dermed markante aftryk på den danske infrastruktur.
Han vil ikke mindst blive husket som den, der skubbede på Femern Bælt-forbindelsen. Efter forundersøgelserne i 1999 var der blevet stille om projektet, men da Flemming Hansen kom til i 2001, fik det igen stort fokus.
Gennem hele sin ministertid arbejde han ihærdigt både ude og hjemme for at realisere projektet, og i 2007 lykkedes det at få forhandlet en aftale på plads med Tyskland, før han samme år fratrådte som minister.
Den 1. januar i år havde jeg lejlighed til at tage første spadestik til en fast forbindelse, som har bred opbakning i Folketinget, og jeg glæder mig over, at Flemming Hansens søn – Niels Flemming Hansen – som transportordfører for de konservative er med til at få forbindelsen i mål.
Jeg havde den store ære - som ganske nytiltrådt transportminister - at have en skarp Flemming Hansen på besøg til en samtale om fortiden og fremtiden. Han var generøs med at dele ud af sin viden - også på tværs af partiskel.
Mine tanker går til familien – æret været Flemming Hansens minde.
Teksten er bragt som opslag på Benny Engelbrechts Facebook-profil.
Artiklen var skrevet af
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?


















