Biogas Danmark: Forudsætningerne for aftale om biobrændstoffer er væk

Risiko for ekstra CO2-udledning
Eftersom iblandingskravet for de avancerede biobrændstoffer blev sænket fra 0,9 procent til 0,2 procent i 2020 og til 0,7 procent i 2021, så ligger størstedelen af den ekstra CO2-udledning i 2020.

Dermed er der behov for ekstra opmærksomhed i de politiske forhandlinger. Det skyldes, at det aktuelle forslag går ud på at forlænge 2020-kravene til 2021 og 2022.

Den lave iblanding af de klimavenlige avancerede biobrændstoffer i 2020 risikerer dermed at blive videreført de næste to år med endnu mere CO2-udledning til følge.

Årsagen til, at kravet om iblanding af avancerede biobrændstoffer blev sænket markant, er, at disse brændstoffer er dyrere end både fossil diesel og førstegenerations biobrændstoffer.

Et højt iblandingskrav vil dermed forhøje prisen på benzin og diesel. Det vil igen medføre et mindre salg af brændstof og dermed færre afgiftsindtægter til staten, ikke mindst fordi færre tyske lastbiler vil smutte over grænsen til Padborg for at tanke op.

I mellemtiden er der så sket det, at Tyskland som led i den grønne omstilling har besluttet at give afgifterne på diesel et ordentligt nøk opad. Fra 2021 skal tyskerne betale en ekstra CO2-afgift på diesel på 49 øre per liter.

Energiselskabet E.ON har beregnet, at tyskerne derfor vil køre til Danmark for at købe en milliard ekstra liter diesel alene i 2021.

Det vil give ekstra afgiftsindtægter til Danmark på 320 millioner kroner. Men det vil også forøge CO2-udledningen i det danske klimaregnskab med 250.000 ton i 2021, for udledningen tæller der hvor brændstoffet sælges.

Så i denne situation udgør Danmark reelt en CO2-lækage i forhold til vores klimaambitiøse tyske naboer.

Tyskerne sikrer råderum i Danmark fra 2021
Med afgiftsforhøjelsen er der sket det, at Tyskland har skabt økonomisk råderum i Danmark til at opretholde kravet om iblanding af 0,9 procent avancerede biobrændstoffer.

Afgiftsindtægten fra det ekstra dieselsalg til tyskerne på 320 millioner kroner om året burde være mere end rigeligt til at dække lovkravet om 0,9 procent biobrændstoffer som i 2020-2021 var opgjort til at koste i alt 170 millioner kroner set i forhold til en situation med 0,2 procent i 2020 og 0,7 procent i 2021, som var det, der blev besluttet sidste efterår.

Det vil betyde, at de avancerede biobrændstoffer, herunder biogas, vil hjælpe Danmark med at mindske CO2-udledningen og dermed undgå de ekstra omkostninger til at finde CO2-reduktioner på andre måder inden 2030.

En medvirkende årsag til, at man sidste år sænkede iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer, var et argument om, at der er mangel på disse brændstoffer.

I den forbindelse havde man glemt at medtage den danske biogas anvendt til transport, som i øvrigt ikke er steget i pris. Det vil sige endnu en ting, som regeringen skal huske at indregne denne gang.

Den gas, der sælges fra de danske gastankstationer, er nemlig 100 procent biogas og dermed et avanceret biobrændstof.

Det betyder, at den voksende danske biogassektor vil være med til at sikre, at der i Danmark er rigeligt med avancerede biobrændstoffer til transportsektoren.

Køb tid, men gør det klimaeffektivt
Det er en god ide at forlænge iblandingskravet for biobrændstoffer frem til 2022, da det vil købe politikerne tid til at implementere en ordentlig løsning for et fremtidigt CO2-fortrængningskrav til transportsektoren, som nok ikke kan være på plads før i 2023.

Men det er kun en god idé, hvis opgaven gribes fornuftigt an. Politikerne skal have det langsigtede reduktionsmål på 70 procent for øje og angive den rette fremtidige udvikling for en transportbranche, der løbende foretager langsigtede investeringsbeslutninger.

Det indebærer, at iblandingsforpligtigelserne også de kommende år skal være baseret på de bæredygtige avancerede biobrændstoffer.

Derfor bør en forlængelse af 2020-ordningen ændres til at fastholde loven om, at iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer er 0,9 procent i 2021-2022.

Derefter er det opgaven at sikre gradvist stigende krav om CO2-fortrængning og bæredygtighed, så både brændstofleverandører og transportsektor får nogle rammebetingelser, de kan planlægge efter frem mod både 2030 og 2050.