Debat

Biogasfirma: Danmark halter bagud med den grønne omstilling af transporten, men vores naboland har svaret

I dag hænger Danmark bogstavelig talt i bremserne på omstillingen af transporten, hvor vi især er udfordret på den tunge transport. Lad os skele til vores tyske naboer, der har en genial model, vi bør kopiere, skriver Henrik Vestergaard Laursen, der er direktør i Bioman. 

Danmark hænger bogstavelig talt i bremserne på omstillingen af transporten,
hvor vi især er udfordret på den tunge transport, og udsigterne til ændringer i det billede er lange, skriver Henrik
Vestergaard Laursen.
Danmark hænger bogstavelig talt i bremserne på omstillingen af transporten, hvor vi især er udfordret på den tunge transport, og udsigterne til ændringer i det billede er lange, skriver Henrik Vestergaard Laursen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Den grønne omstilling tager lang tid – og tid har vi ikke,” sagde Lars Aagaard til Information tilbage i september 2022, før han tiltrådte stillingen som landets klima-, energi- og forsyningsminister.

I sidste uge da ministeren var i samråd om Klimarådets staturrapport, lod det til at klimatiltagene må vente lidt endnu, mens den tid, vi ikke har, løber.

I dag hænger Danmark bogstavelig talt i bremserne på omstillingen af transporten, hvor vi især er udfordret på den tunge transport. Lastbilerne kan først omstilles i midten af 2030, hvis vi skal tro Energistyrelsens fremskrivninger og transportbranchens egne repræsentanter.

Samtidig mangler vi konkurrence mellem teknologierne, der skal sikre en så hurtig og effektiv omstilling af transporten. I Bioman kan vi på ingen måde se, at der kommer til at ske ændringer på især de tunge køretøjer de næste årtier.

Læs også

I stedet for at satse ensidig på endnu ikkeeksisterende el-teknologier, bør man i stedet sætte konkurrencen fri med et øget CO2-fortrængningskrav for alle avancerede drivmidler. Og hvordan det kan gøres smart, ligger lige for.

Vi kan blot skele til vores naboland Tyskland for at finde en model, der honorerer alle former for avancerede brændstoffer og drivmidler, alt efter hvor CO2- reducerende de er. En model, vi ser som nødvendig for at kunne skabe en grønnere transportsektor. Modellen honorerer drivstoffer som el, biogas eller brint, der anvendes i et køretøj.

Det betyder, at især avancerede grønne og vedvarende drivmidler præmieres for den CO2-reduktion, de medfører. Oveni bliver netop el og Power to X-brændsler, biogas med flere favoriseret, så man sikrer en effektiv omstilling af transporten med sigte på den allergrønneste løsning.

CO2-reduktioner som handelsvarer
Dette kombineret med et ambitiøst fortrængningskrav (krav om reduktion af klimagasser i transporten) har i Tyskland skabt en klimajusteret efterspørgsel af disse avancerede drivmidler, der for alvor reducerer udledningen af klimagasser i transporten.

I praksis fungerer det enkelt. Tanker du for eksempel grøn brint i din bil eller lastbil, opnår du et bevis på din klimaforbedring, og dette bevis har en værdi enten for dig selv eller virksomheden, der leverer brint til dig.

Du kan, uanset om du er privatkunde eller virksomhed, sælge dette reduktionsbevis til virksomheder, der køber CO2-reduktioner for at afbalancere deres CO2-regnskab.

I dag hænger Danmark bogstavelig talt i bremserne på omstillingen af transporten

Henrik Vestergaard Laursen

På den måde er CO2-reduktioner blevet en handelsvare på et marked, der efterspørger grøn omstilling.

Den tyske model sikrer på én gang en fair konkurrence imellem fremtidens drivmidler og giver sikkerhed i de grønne investeringer.

Vi har i Bioman netop investeret et trecifret millionbeløb i et anlæg, der gør biogassen (LBG) flydende, og fanger og genanvender den overskydende CO2. Det har vi, dels fordi det er en god forretning at eksportere den flydende biogas til Tyskland, og dels fordi det mindsker udledningen af CO2 herhjemme.

Men det betyder også, at vi kommer til at sende årligt 100.000 tons CO2-besparelser i favnen på Tyskland. Ville det ikke være langt mere interessant at lade CO2-besparelsen bidrage til den grønne omstilling af Danmarks transportsektor, der i den grad har brug for alt, der kan bidrage til at indfri Klimamålene 2030?

Vi bør kigge mod vores nabolande
Kigger vi igen til vores nabolande – ikke kun Tyskland men også Sverige, Finland og Norge - så har Danmark stadig det laveste fortrængningskrav af alle lande.

Går vi samme vej som nabolandene og sætter et mere ambitiøst CO2-fortrængningskrav, vil det sikre, at markedet kan vælge de løsninger, der giver størst klimaeffekt, og vi vil få den billigste løsning mellem brint, biogas og el.

Derfor er opfordringen også herefter. Øg fortrængningskravet, så vi kan få skabt denne klimajusteret efterspørgsel på avancerede brændstoffer og e-drivmidler, så løser markedet resten.

Det vil udnytte det potentiale vi har her og nu for avancerede biobrændstoffer og e-drivmidler i tung transport, samtidig med at markedet understøtter de grønneste løsninger mest. Det er helt i tråd med regeringens visioner på klimaets vegne – bare lidt hurtigere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00