Børnesygdomme på togsignaler vil gå ud over landdistrikterne
TOG: Når de nye togsignaler bliver indført, vil de først blive afprøvet på de mindre befolkede togstrækninger. “Det bliver ikke smukt,” siger transportministeren.
Mads Gluud Jørgensen
Tv-redaktionsassistentDet var en alt andet end optimistisk transportminister, der torsdag på et samråd skulle stå skoleret i forbindelse med de nye togsignaler, der netop er blevet forsinkede.
En ny plan fra Banedanmark betyder, at det nu skal være landdistrikterne og de mindre befolkede strækninger, der først får implementeret de nye togsignaler.
"I den oprindelige plan begyndte udrulningen af signalsystemet på hovedstrækningerne. I den nye plan begynder man på sidestrækningerne," sagde transportminister Hans Christian Schmidt (V).
De fejl, der vil være, vil derfor gå ud over passagerer på de mindre strækninger.
"Det bliver ikke smukt. Det kommer til at være en udfordring. Det bliver en test – også af passagererne," sagde transportministeren.
Minimere skade
Grunden til, at man har vendt planen på hovedet fra hovedstrækninger til mindre sidestrækninger, er, at det vil ramme færre passagerer.
"Flytter vi det så ikke hen, hvor det rammer sidestrækningerne mere end hovedstrækningerne? Jo, det gør vi. Vil det så være de passagerer, der kommer til at mærke det mere end dem, der er på de store strækninger? Jo, det vil det," lød det fra transportministeren, der tilføjede:
"Når man er så usikker på, hvordan det kommer til at blive udrullet, hvordan det kommer til at virke, og når man tror på, at det kommer til at lave tidsforskydninger og forsinkelser. Så skal man gøre det et sted, hvor man kan minimere det så meget som muligt."
De nye togsignaler er en del af en større plan, som kommer til at koste 19,6 milliarder i alt. Planen inkluderer også nye tog og en elektrificering af banenettet.
Det såkaldte "Signalprogram" meldte Banedanmark for nyligt, var forsinket med et år for S-banen (2021) og to år for fjernbanen (2023).