ITD til Christiansborg: Indfør støtteordning til klimavenlige lastbiler

Der er med Energiaftalen fra 2018 og sidste års grønne vejtransportaftale afsat 730 millioner kroner frem mod 2025 til at understøtte initiativer, der bidrager til at udfase fossile brændstoffer i transportsektoren.
Det er naturligvis positivt, at man politisk er blevet enige om at understøtte transportsektoren. Men samtidig kan man have en begrundet frygt for, at den tunge vejgodstransport kommer til at stå tilbage med en tom sæk af uforløste ønsker.
For mens politikerne har haft travlt med at tilgodese og støtte den grønne omstilling i andre sektorer, sker der desværre ikke meget for den tunge vejtransport.
Her er der langt mellem de gode ønsker og de konkrete initiativer. Her skal man eksempelvis kigge helt urimeligt langt efter en helt nødvendig støtte til indkøb af klimavenlige lastbiler, samtidig med at den tunge transport endnu en gang skal holde for med en kørselsafgift for lastbiler, der vel at mærke ikke føres tilbage til erhvervet.
Gør som i nabolandene
Det gør den grønne omstilling i den tunge vejtransport meget vanskeligt.
For vores sektor står over for den helt grundlæggende udfordring, at de grønne teknologivalg hverken ligger lige for eller er parate til at overtage den trone, som diesel- og forbrændingsmotoren efterhånden har siddet på alt for længe.
Det siger sig selv, at så længe regnestykket giver så store minustal, vil investeringerne i grønne køretøjer være meget beskedne
Lasse Kristoffersen
Politisk chefkonsulent, ITD
Branchen vil rigtig gerne den grønne omstilling, men har brug for hjælp og konkret støtte, så længe teknologierne med alternative drivmidler er så umodne, som det er tilfældet for lastbilerne. Og man behøver ikke at hæve blikket meget fra de danske veje for at få inspiration.
Hos nabolandene er der fart på den grønne omstilling – også for den tunge trafik. For her har man allerede indført velfungerende støtteordninger og incitamentsstrukturer, der understøtter vognmændenes mulighed for at investere grønt. Det bør der også være i et land som Danmark, der så gerne vil være helt fremme på klimadagsordnen.
Støt branchen i overgangsfasen
For selvom den grønne teknologiudvikling ser ganske lovende ud, og at det dag for dag går den rigtige vej, så er vi i dag desværre fortsat i en situation, hvor det ikke kan betale sig at levere grønne transporter. Vi ville ønske, at teknologierne allerede var konkurrencedygtige, men sådan er virkeligheden desværre ikke.
En støtteordning vil sætte skub i den grønne omstilling af erhvervet og er på nuværende tidspunkt helt nødvendig
Lasse Kristoffersen
Politisk chefkonsulent, ITD
Eksempelvis koster en el-lastbil op mod det tredobbelte i anskaffelsespris sammenlignet med en tilsvarende diesellastbil. Det hænger simpelthen ikke sammen økonomisk for vognmændene, heller ikke selvom lavere driftsomkostninger medregnes.
Det siger sig selv, at så længe regnestykket giver så store minustal, vil investeringerne i grønne køretøjer være meget beskedne og ikke have en bred gennemslagskraft, som kan aflæses på branchens klimaaftryk. Slet ikke i en branche, hvor marginerne i forvejen er små.
Så her kan politikerne passende stikke vognmændene en udstrakt hånd, så erhvervets grønne ambitioner ikke ender i blodrøde regnskaber. Derfor er vores klare anbefaling, at politikerne husker vores branche, når midlerne i puljerne uddeles.
En støtteordning vil sætte skub i den grønne omstilling af erhvervet og er på nuværende tidspunkt helt nødvendig i overgangsfasen, indtil de grønne teknologier nærmer sig et prisniveau, hvor de bare nogenlunde kan konkurrere med diesellastbilerne.
Det kan selvfølgelig ikke stå alene, men det vil være et vigtigt tiltag på vejen mod en fossilfri transportsektor.
Artiklen var skrevet af
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem
- DD kræver handling fra minister om regional buskrise: “Ikke alt kan vente på en ny regering”
- Transportaktører: Vi bruger alt for lidt på at vedligeholde vores veje. Det er dyrt for samfundet
- Transportaktører: Grøn omstilling af transporten kræver afgifter og fokus på kollektiv trafik
















