Circle K: Grøn transport er mere end bare elbiler

Hvorfor ikke udfase benzin og diesel?
Hos Circle K bidrager vi til den grønne omstilling ved at opstille hurtigladestandere til elbiler, og vi gør god brug af vores erfaringer fra det norske marked, hvor vi allerede har opstillet flere hundrede hurtigladestandere. 

Hvis vi afgiftsbelægger benzin- og dieselbiler så hårdt, at vi dræber investeringslyst og nye teknologiske muligheder, så får vi ikke omstillet transportsektoren tilstrækkeligt på kort og mellemlang sigt

Peter Rasmussen
Direktør for brændstof og energi i Circle K

Samtidig er vi optagede af at gøre brændstoffet i almindelige biler og lastbiler så grønt som muligt.

Så hvorfor ikke bare udfase benzin- og dieselbiler hurtigst muligt?

Det skal vi også. Men som klimapartnerskabet for landtransport skrev i deres rapport i foråret 2020: ”Det er vurderingen, at i 2030 vil hovedparten af køretøjerne, herunder lastbiler, busser, varebiler og personbiler, stadigvæk være med en almindelig forbrændingsmotor.”

Mange af os vil altså fortsat vælge at købe enten brugte benzin- og dieselbiler eller nye benzin- og dieselbiler, som på grund af højere effektivitet vil få lov at være på markedet en rum tid endnu.

Og de biler kan vi ikke bare ignorere, for de skal også reducere CO2.

Kan anvendes i tung transport
Derfor står politikerne nu ikke kun overfor valget om, hvor meget der skal satses på elbiler, men i høj grad også hvor meget der skal investeres i, at traditionelle bilers brændstoffer bliver så klimavenlige som muligt på kort sigt.

Investeringer i grønne drivmidler i den eksisterende bilpark vil nemlig også have den positive gevinst, at produktionen af grønne drivmidler kan anvendes i den tunge transport den dag, hvor vi alle kører i elbiler.

Vi anbefaler derfor, at politikerne indfører et CO2-fortrængningskrav på minimum 30 procent i 2030. I dag er kravet på seks procent, og det vil derfor være fornuftigt med en gradvis indfasning frem mod de 30 procent i 2030.

Et CO2-fortrængningskrav vil stimulere markedet til at investere i de drivmidler, der reducerer mest CO2, og det vil gøre almindelige biler med forbrændingsmotorer grønnere, end de er i dag.

Samtidig er det desuden vigtigt at få sat stop for brugen af førstegenerations-biobrændstoffer og sikre produktion af electro fuels gennem en langsigtet plan for den grønne transport. 

Må ikke dræbe investeringslyst
Jeg hører ofte argumentet om, at vi bremser implementeringen af elbiler, hvis vi fortsat investerer i forbrændingsmotoren. Men her må jeg blot konstatere, at de europæiske bilproducenter i Frankfurt og omegn for længst har sat ind på at udvikle fremtidens elbiler.

Det danske marked betyder derfor uendeligt lidt for udvalget af fremtidens elbiler. Til gengæld kan det få store konsekvenser for både CO2-reduktion og sammenhæng i fremtidens grønne transport i Danmark, hvis ikke vi sørger for at tænke alle dele af sektoren ind i de nye rammer og lovgivning.

Det gælder i høj grad også, når Elbilskommissionen inden længe udkommer med sine konklusioner. Den nye afgiftsstruktur skal være teknologineutral og skabe muligheder for fortsatte investeringer og forskning i både elbiler og benzin- og dieselbiler.

Hvis vi afgiftsbelægger benzin- og dieselbiler så hårdt, at vi dræber investeringslyst og nye teknologiske muligheder, så får vi ikke omstillet transportsektoren tilstrækkeligt på kort og mellemlang sigt. Staten skal naturligvis sikres et provenu, når vi omstiller transportsektoren, men det skal ikke være på bekostning af klimaet.

Tænk, hvis vi havde investeret i telefaxen?
Udfordringen er stor, og vi skal have alle teknologier i spil for at leve op til de ambitiøse målsætninger. Der er ingen tid at spilde.

Men hvis ikke regeringen og Folketinget foretager teknologineutrale politiske beslutninger for fremtidens grønne transport, risikerer vi, at vi spoler den grønne omstilling af transporten ti år tilbage.

Vi må ikke stirre os blind på en teknologi. Vi skal sikre et marked for alle slags teknologier. For hvem ved, hvilken teknologi der bliver den foretrukne i 2030 og 2050?

Tænk bare, hvis vi havde insisteret på at investere i telefaxen frem for internet og e-mails tilbage i 1990’erne?