Debat

Concito: Bilafgifter afgørende, når vi skal reducere CO2

DEBAT: Bilafgifter indbringer store beløb årligt, som kan bruges til CO2-reduktioner. Derfor bliver regeringens nye forslag om reducerede bilafgifter nødt til at blive beregnet, så vi ved, hvad det betyder for den grønne omstilling, skriver Christian Ibsen, direktør i Concito.

Foto: /ritzau/Jens Dresling
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Ibsen
Direktør i Concito

Denne temadebat har taget udgangspunkt i regeringens fremlagte tilskuds- og afgiftsanalyse, og den vedrører da også ganske centrale dele af det danske energisystem. Men et fremtidigt klogt og klimavenligt energisystem i Danmark vil krydse over til øvrige sektorer, og udveksle grøn energi fra for eksempel landbrugssektoren og transportsektoren.

Og her bidrager tilskuds- og afgiftsanalysen ikke til yderligere kvalificering, hvilket er en skam og en klar ”blind vinkel” i forhold til at drive den grønne omstilling fremad.

Transport giver både penge i kassen og CO2-udledning
Netop transportområdet er i stærkt politisk fokus i disse dage. Regeringen har fremlagt forslag til lettelse af registreringsafgiften, og det har skabt stor politisk interesse i at få bragt bilafgifterne i spil i forhold til at understøtte både den grønne omstilling, miljø og sikkerhed. Derfor er det også afgørende at få kvalificeret, hvad der er på spil i forhold til bilafgifterne.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Bilafgifterne indbringer i dag staten over 40 milliarder kroner årligt, hvis man medregner afgifter på køb, eje, og brug af biler (brændstof) og ikke modregner befordringsfradrag. Alene registreringsafgiften tjener 20 milliarder ind til statskassen, hvis man kan stole på, at dette beløb ikke reelt udhules af de leasingarrangementer, som er blevet afdækket på det seneste.

Samtidig står transportsektoren for omkring en fjerdedel af Danmarks CO2-udledning, og andelen er stigende. Størstedelen af denne udledning kommer fra privatbiler. 

Det springende punkt er, hvordan bilmarkedet og bilisterne som helhed reagerer på ændrede afgifter, og det er der i dag - utroligt nok - ikke troværdige modeller, der kan forudsige.

Christian Ibsen
Direktør i Concito

Nu skal Danmark til at formulere reduktionsstrategier for at nå EU's CO2-reduktionsmål frem mod 2030 indenfor transport, landbrug og andre sektorer udenfor kvotesystemet. Hvem skal gøre hvor meget, bliver det store spørgsmål. 

Det er altså klart, at bilerne udgør en nøglefaktor både i den offentlige økonomi og i klimapolitikken. Desuden står de helt centralt i de aktuelle forhandlinger om skatteaftale og finanslov.

Regeringens forslag om billigere registreringsafgift vil sikkert glæde nogle kommende bilkøbere, mens forslaget fra DF og andre om at omlægge til en teknisk afgift er præget af langt mere omtanke, og støttes af et bredt felt af organisationer, lige fra bilimportørerne til Concito. 

Nye omlægninger afhænger af bilisterne
Men i princippet famler vi alle i blinde. Der er nemlig ingen, som ved, hvad de foreslåede omlægninger reelt vil betyde for hverken skatteprovenu eller klima. Der mangler i høj grad at blive udarbejdet analyser, der kan give os det nødvendige grundlag for at tage så vigtige beslutninger.

Det springende punkt er, hvordan bilmarkedet og bilisterne som helhed reagerer på ændrede afgifter, og det er der i dag - utroligt nok - ikke troværdige modeller, der kan forudsige. Det handler både om, hvilke biler der anskaffes, hvor mange biler der anskaffes, hvor meget der køres i dem, og hvad der sker med de brugte biler.

Der er ingen tvivl om, at en afgiftnedsættelse, som den regeringen foreslår, vil gøre det endnu billigere at købe og dermed bruge bil. Desuden vil den største del af lettelsen ske på tungere luksusbiler, som har et større klimafodaftryk.

Endelig vil det yderligere forsinke gennemslaget for elbiler, som får mindre gavn af ændringen. Men hvor meget større CO2-udledningen bliver, og hvor meget mere blandt andet landbruget derfor i stedet skal levere af reduktioner, er ikke muligt at sige. 

Der er heller ingen tvivl om, at en omlægning til tekniske afgifter med afsæt i blandt andet bilens CO2-udledning giver god mening, og er i tråd med den retning, andre lande er gået. Men det afgørende bliver i sidste ende niveauet for de afgifter, der fastlægges. Det er jo i sidste ende niveauet, der afgør, om der vil ske en samlet forøgelse af udledningerne, også selv om den enkelte nye bilkøber betaler en afgift med et mere tydeligt CO2-element end i dag.

Den såkaldte grønne afgiftsændring i 2007 har for eksempel ikke ført til mindre CO2, netop fordi faktorerne spiller sammen. Det er altså den samlede mængde CO2-udledning, som er vigtig. 

Der er behov for analyser af ny teknisk afgift
Uanset hvor forhandlingerne om registreringsafgiften ender i denne omgang, er der behov for en grundig analyse af forskellige versioner af en teknisk baseret afgift med forskellige scenarier for, hvor vi lander skatte- og klimamæssigt.

Det er positivt, at bilimportørerne netop har fremlagt en analyse, men det er uklart, om det er en realistisk model for det danske bilmarked. Enhver politisk løsning på forhandlingerne om bilafgifterne bør derfor inkludere, at der gennemføres en grundig analyse - og en mulighed for at skrue på afgiftsknapperne, når vi får det fulde billede.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Peter Ibsen

Direktør, Concito
cand.polit. i miljøøkonomi (Københavns Uni. 1998)

0:000:00