Dansk Industri: Plusbusser kan være vejen frem for hovedstadsområdet

Et af de projekter, som undersøges er en BRT-forbindelse i Ring 4-korridoren (linje 400S) fra Ishøj til Lyngby. Projektet vil kunne styrke den tværgående kollektive trafik i hovedstadsområdet ved blandt andet at forbinde en række S-togslinjer og gøre det nemmere at rejse på tværs.

Netop i områderne omkring Ring 4 har der gennem mange år været en betydelig udvikling, men de kollektive busløsninger har ikke fulgt med.

Det vil være til stor gavn for virksomhederne, som ligger langs korridoren, hvis der kommer en hurtigbus-løsning, som nemt kan komme frem og ikke bliver forsinket af biltrafikken, som det er tilfældet i dag.

Et projekt med mange positive fordele

Vejdirektoratet offentliggjorde i oktober 2025 den længe ventede miljøkonsekvensanalyse for BRT på linje 400S i Ring 4-korridoren link.

Det er oplagt at hente inspiration i succesprojektet i Aalborg.

Jacob Pryds Winkel

Et godt projekt med mange gode perspektiver: flere passagerer, forkortede rejsetider, bedre regularitet og flere afgange. Hvor den nuværende bus 400S i dag har cirka 10.000 daglige passagerer, så vil en fremtidig BRT-bus 400S i 2030 komme til at have det dobbelte.

Med en BRT kan der opnås en betydelig rejsetidsbesparelse på op til 20 minutter. Alt i alt mange positive gevinster. Projektet i sin fulde form har gode perspektiver, men der er også udfordringer. Anlægsudgiften er høj og samfundsøkonomien lav.

For at reducere anlægsudgiften har Vejdirektoratet også undersøgt et alternativt forslag, hvor BRT-bussen kun på udvalgte strækninger kører i egen busbane, og ellers benytter den eksisterende vejbane på lige fod med den øvrige trafik.

Det alternative forslag er væsentlig billigere og anlægsudgifterne anslås at kunne holdes inden for den afsatte anlægsramme. Vejdirektoratet angiver endvidere, at tidstabet for øget kørsel i blandet trafik kun er få minutter.

Det er altid en god idé at undersøge forskellige muligheder. Og hvis en fuld BRT-model er alt for dyr, så er det oplagt at se på andre forslag, som kan gøre den kollektive transport mere attraktiv ved at sikre højere frekvens med bus, bedre rettidighed og hurtigere køretid eksempelvis ved kun at lave separate busbaner på strækninger med meget trængsel.

Kan plusbus være løsningen?

Det er kompliceret at etablere nye infrastrukturløsninger i bebyggede områder – både nye veje og kollektive projekter. Der er altid nogle, som vil opleve gener i anlægsfasen eller efterfølgende. Selvom der er efterspørgsel efter bedre kollektiv transportløsninger, så vil der også altid være kritikere, når det handler om at etablere nye busbaner.

For anlægsprojekter har konsekvenser for det lokale miljø, derfor er det også nødvendigt at prioritere en skarp afvejning mellem de mange hensyn på strækningen; busfremkommelighed, vejadgang til arbejdspladser og knudepunkter, parkering, cykelstier, beplantning mm.

Det er oplagt at hente inspiration i succesprojektet i Aalborg, hvor en såkaldt plusbus fungerer rigtigt godt. Her er projektet designet, så bussen fortrinsvis kun har sin egen vognbane de steder, hvor der er kø og trængsel og den er på en fin måde også tilpasset byens rum.

Løsningen på god busfremkommelig er både, at bussen prioriteres i lyskryds og med før-grønt i lyssignalerne, at der er dedikerede svingbaner til busser, og at der er dedikerede vognbaner, hvor det er nødvendigt. Det afhænger alt sammen af de lokale muligheder.

Vigtigst er det, er at den kollektive transport gøres mere attraktiv for flere i fremtiden og højklassede busløsninger er en del af løsning.