Dansk Luftfart: Staten har lagt hånden på den grønne kogeplade med købet af Københavns Lufthavn

Med statens investering i Københavns Lufthavn bliver hele luftfartens betydning cementeret. Luftfarten kan nemlig som mobilitetsform noget helt særligt.

Luftfarten kan få os fra København til Aalborg på 45 minutter eller til Sønderborg på 30 minutter. Det er der ikke andre transportformer, der kan hamle op med.

Med statens investering i Københavns Lufthavn bliver hele luftfartens betydning cementeret.

Mathias Milling
Sekretariatschef, Dansk Luftfart

Københavns Lufthavn er et trafikalt knudepunkt med stor betydning for mobilitet og sammenhængskraften i Danmark og til resten af verden.

Der er historisk investeret betydelige midler i at tilslutte metro, tog og motorveje til lufthavnen, så rejsen ud i verden og hjem igen bliver så let, effektivt og smidig som muligt.

Københavns Lufthavn er Nordeuropas vigtigste lufthavnsknudepunkt, og der sendes dagligt tusindvis af forventningsfulde rejsende ud i verden.

Det er ikke alene godt for de rejsendes mentale sundhed og velvære, men har også enorm betydning for den danske samfundsøkonomi.

Luftfarten er nemlig med til at skabe vækst og arbejdspladser i hele landet.

Det gælder ikke mindst i København, hvor lufthavnen som Danmarks samlede største arbejdsplads beskæftiger omkring 23.000 personer enten direkte i lufthavnen eller indirekte i de virksomheder, som arbejder i luftfartens værdikæde.

Hertil kommer den samfundsøkonomiske værdi af den tilgængelighed, som luftfarten muliggør.

Værdien er blevet kvantificeret af flere omgange, blandt andet af Greater Copenhagen, som i starten af 2024 vurderede, at Københavns Lufthavn generer et samfundsøkonomisk bidrag på 68 milliarder kroner alene i Østdanmark.

Bedre intern koordinering på Slotsholmen

Statens ejerskab og engagement åbner også op for nogen spændende muligheder for de fremtidige og aktuelle udfordringer, som lufthavnen står over for.

Københavns Lufthavn befinder sig i et politisk krydspres, hvor lufthavnen på den ene side er underlagt en kapacitetsforpligtelse af transportministeren, mens miljøministeren på den anden side kalder på handling i forhold til støj og partikler fra lufthavnen.

Lufthavnen skal over de kommende år udbygge terminal- og standpladskapaciteten for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter flyrejser og for at leve op til sin kapacitetsforpligtelse.

Det kræver i den grad med- og modspil og intern koordinering fra både Transportministeriet, Erhvervsministeriet og Miljøministeriet og deres underliggende myndigheder og styrelserne, hvis udbygningen af lufthavnen skal forløbe planmæssigt og i samspil med naboer, kommuner og myndigheder.

Desuden er der et stigende pres på lufthavne i Europa for at tage kampen op mod støj og partikler. Det ser vi eksempelvis i Amsterdam og Bruxelles. Og i Storbritannien er der heftig debat om igangværende planer om udvidelser af Londons centrale lufthavne i Heathrow, Gatwick og Luton.

Alt sammen for at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på flyrejser, som er enormt vigtigt for samfundet.

Med et statsligt ejerskab må man forvente, at ministerierne på Slotsholmen bliver bedre til at koordinere og afstemme indsatser og prioriteringer, så udbygningen og kapacitetsforpligtelsen kan gå hånd i hånd med naboinddragelse og borgernes velvære.

Staten har lagt hånden på kogepladen

Luftfartens vigtigste opgave er den grønne omstilling. Der skal mere bæredygtigt flybrændstof i tankene, så vi kan rejse på ferie med grønnere samvittighed.

Her spiller staten en afgørende rolle.

Staten har nu for alvor hånden på kogepladen med ejerskabet af lufthavnen.

Mathias Milling
Sekretariatschef, Dansk Luftfart

I Luftfartens Klimapartnerskab har vi anbefalet politikerne at bruge nogen af midlerne fra passagerafgiften til at understøtte en dansk produktion af bæredygtigt flybrændstof.

Staten har nu for alvor hånden på kogepladen med ejerskabet af lufthavnen.

Det er derfor min forventning, at staten vil stemple endnu tydeligere ind i kampen for, at vi i Danmark kan være et grønt foregangsland og vise verden, at vi kan bygge bro mellem producenter og aftagere af bæredygtigt flybrændstof.

Vi kan i Danmark producere langt mere bæredygtigt brændstof, end vores indenrigsflytrafik kræver, og derfor vil en dansk produktion og eksport af bæredygtigt brændstof medvirke til at fortrænge fossilt flybrændstof ude i verden.

Herved vil Danmark også tage ansvar for en del af de internationale udledninger fra luftfarten.

Man kan derfor ikke isolere investeringen til kun at handle om en enkelt virksomhed; det handler om den samlede danske luftfartsbranche.