Dansk Vejforening til politikerne: Bevar infrastrukturplanen og få kommunerne med

De seneste tal fra Vejdirektoratet viser, at der blev kørt flere kilometer på de danske veje end nogensinde før. Samlet set blev der i 2024 tilbagelagt 0,4 procent flere kilometer end i 2023.
Vi kan derfor ikke komme udenom, at det danske vejnet er vigtigt og kun bliver vigtigere i fremtiden. I Dansk Vejforening understreger vi derfor behovet for at bevare projekterne i Infrastrukturaftalen for 2035 og ikke begynde at aflyse eller udskyde dem.
Nogle kritiske røster har ellers argumenteret for dette, efter at CO2-beregninger viste, at projekternes klimaaftryk ville blive højere end hidtil estimeret.
Samtidig forværres den kollektive trafik lokalt. Ifølge en analyse fra DI er bussernes køreplaner på landsplan siden 2010 blevet reduceret med 12 procent - og lokalt endda med op til 66 procent.
Denne udvikling betyder, at flere borgere bliver afhængige af bilen, hvilket yderligere belaster vejnettet. Når presset på vejene stiger, kræver det investeringer – både i udvidelse af veje for at mindske trængsel men også i bedre vedligeholdelse af eksisterende veje og etablering af cykelstier for at forbedre trafiksikkerheden.
Politikere skal stå fast
Nogle af disse investeringer er allerede en del af Infrastrukturaftalen, og det er derfor afgørende at fastholde den. En velfungerende infrastruktur sikrer kortere rejsetid for både erhvervsliv og private borgere og øger sikkerheden i trafikken.
Trængsel er ikke blot en byrde for samfundsøkonomien på grund af øget tidsforbrug, men betyder i de fleste tilfælde også et højere CO2-udslip per kilometer.
Vi har brug for en velfungerende infrastruktur i Danmark, og behovet bliver kun større år for år. Så kære politikere, bevar Infrastrukturaftalen
Helle Rasmussen
Sekretariatschef, Dansk Vejforening
En anden væsentlig grund til ikke at udskyde projekterne i Infrastrukturaftalen er konsekvenserne for industrien. Et af de store fordele ved langsigtede politiske aftaler er, at virksomheder kan tilpasse deres produktion og medarbejderstab til de kommende investeringer.
Hvis planerne pludselig udskydes eller omkalfatres, vil det have konsekvenser for virksomhederne.
Det kan betyde mindre investeringskapital til forskning og innovation, som netop kunne være med til at reducere CO2-aftrykket i fremtidens infrastrukturprojekter. At udskyde projekterne i håb om fremtidig teknologisk udvikling kan derfor i værste fald bremse den innovation, vi så gerne vil fremme.
Derfor er det bydende nødvendigt, at politikerne står fast.
Vi har brug for en velfungerende infrastruktur i Danmark, og behovet bliver kun større år for år.
Så kære politikere, bevar Infrastrukturaftalen! Og opfordr samtidig kommunerne til at tage ansvar, så de også bidrager til sikre veje for både cyklister og bilister samt investerer i lokale projekter, der kan mindske trængslen.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- DF lokker med billig benzin for at få støtte til borgerforslag. Ekspert kalder det ”mild form for bestikkelse”
- Ny temadebat: Er Danmarks transportinfrastruktur klar til krise?
- Jens Kampmann i Ministertid: Ministre skal ikke blande sig i enkeltsager
- Dansk Luftfart og Metal Luftfart: Alle er klar til grønt flybrændstof. Undtagen politikerne

















