Debat

Danske Seniorer: Stop hetzen mod ældre bilister

DEBAT: Lægetjek af ældre bilister er i bedste fald umyndiggørende og i værste fald direkte skadelig. Det skriver Danske Seniorer, der ligesom Dansk Folkeparti vil have den lovpligtige undersøgelse afskaffet. 

Lægeundersøgelsen af ældre har stort set ingen effekt. Kun godt 1 procent af de ældre fratages kørekortet, skriver Arne Rolighed og Per K. Larsen fra Danske Seniorer.
Lægeundersøgelsen af ældre har stort set ingen effekt. Kun godt 1 procent af de ældre fratages kørekortet, skriver Arne Rolighed og Per K. Larsen fra Danske Seniorer.Foto: Colourbox
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Arne Rolighed og Per K. Larsen
Hhv. forhenværende sundhedsminister (S) og psykolog. Begge er næstformænd i Danske Seniorer.

Vi har det på fornemmelsen: Ældre i trafikken er farlige både for sig selv og andre, og derfor er det godt, at ældre skal til årlige lægetjek, hvis de vil beholde kørekortet. Det er bare ikke sandt.

DTU Transport, som forsker i trafiksikkerhed, konkluderede i 2013, at ældre er den sikreste bilistgruppe, og i 2010, at ”der ikke kan påvises nogen sikkerhedsmæssig gevinst” af de lovpligtige lægeundersøgelser af ældre bilister.

”Ordningen kan tværtimod have en negativ sikkerhedsmæssig effekt. Efter indførelsen er antallet af bløde, ældre trafikanter, som er blevet dræbt i trafikken, steget. Undersøgelsen indikerer derfor, at ordningen ikke lever op til sin hensigt om at øge trafiksikkerheden,” hedder det i rapporten.

Fakta
Bland dig i debatten!
Skriv til [email protected]

Nu er der igen politisk debat om sagen. Dansk Folkeparti har foreslået den lovpligtige lægeundersøgelse afskaffet, og flere partier er enige.

I Danske Seniorer – som i sin tid rejste sagen sammen med Venstre – håber vi, Dansk Folkeparti skaffer et flertal, både fordi ordningen måske skygger for bedre indsatser, og fordi den – efter vores bedste mening – er til størst gode for de læger, der får mellem 450 og 750 kroner pr. undersøgelse samt de kørelærere, der af og til får kunder via lægen.

Undersøgelsen er i virkeligheden en form for umyndiggørelse. Når borgere bliver 75 år, får de beskeden: Du ikke længere i stand til at vurdere selv. Du har brug for en læge.

Arne Rolighed og Per K. Larsen, næstformænd i Danske Seniorer

Ikke færre ulykker end i lande uden obligatorisk lægetjek
Men giver undersøgelsen ikke sikkerhed? Svaret er, at lægeundersøgelsen stort set ingen effekt har. Kun godt en procent af de ældre fratages kørekortet. Danmark tillader ingen andre screeninger med så ringe effekt.

Lægeforeningen frygter, at ældre bare bliver væk fra lægen, hvis de bliver syge, fordi de kan miste kørekortet.

Var det sandt, ville der være flere ældreulykker i lande uden lægeundersøgelser. Det er der ikke. Lande som Sverige og Tyskland uden obligatoriske lægeundersøgelser har samme lave frekvens af ældreulykker som Danmark, viser en DTU-undersøgelse fra 2013.

Læger begrunder også undersøgelserne med, at vi bliver mere syge med alderen, og at sygdom kan give trafikulykker. Det er sandt, og derfor har Sundhedsstyrelsen pålagt lægerne at indstille deres patienter til at lægge kørekortet, hvis de bliver for syge til at køre bil.

Men det gælder os alle, uanset alder. Det er altså ikke alder, men sygdom, det handler om. Vores fornemmelse er, at lægerne gør, som de skal, og at det er derfor, den lovpligtige undersøgelse kun resulterer i, at én procent mister kørekortet.

Koster statskassen 100 millioner om året
Selvfølgeligt lader lægen ikke sin patient køre, hvis han vurderer, at patienten vil være til fare for sig selv og andre. 

Så lad os slippe for de lovpligtige lægebesøg, som – så vidt Danske Seniorer har kunnet beregne det – i alt giver lægerne en samlet årlig indtægt på 100 millioner kroner. Vi har også beregnet, at det kræver 70 lægers arbejdstid om året og tænker: Med den store lægemangel, særligt i Udkantsdanmark, ville det være et stort gode, om den tid blev brugt på noget, som nytter.

Der er i høj grad brug for at vende blikket bort fra de unyttige eller direkte skadelige lægeundersøgelser og sætte fokus på de reelle problemer for ældre i trafikken. Det vil gavne trafiksikkerheden. Det vil også gavne retssikkerheden og holdningerne til det at blive gammel.

I Vejdirektoratets årsrapport fra 2015 kan man læse, at der et sket et glædeligt fald i antallet af dødsulykker i trafikken på 29 procent i perioden 2010-14 for befolkningen som helhed, men at der i samme periode sker en stigning på seks procent blandt de 65+ årige, samt at 24 procent af dødsfaldene sker blandt de 70+ årige, selv om de kun udgør 10 procent af befolkningen.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker udsendte 2012 rapporten ”Ulykker med ældre bilister” med en række anbefalinger til, hvordan ældreulykker kan forebygges. For eksempel ved valg af en sikker bil, bedre oversigtsforhold på vejene og i T–kryds med videre. Hvis man vil øge færdselssikkerheden, er det her, man skal tage fat.

Trafikgerontologisk forskning peger på specifikke strategier som karakteristiske for ældres bilkørsel, der gør kørslen nemmere og reducerer uheldsrisikoen.

Høj alder medfører fysiske og psykiske ændringer og kan betyde nedsat funktionsevne, der i nogle tilfælde kan vanskeliggøre bilkørsel.

Derfor kan kompensationsstrategier ses som centrale færdigheder hos ældre bilister, idet kompensationsadfærd kan gøre det muligt for ældre mennesker at vedblive med at køre sikkert og dermed forblive aktive bilister i længere tid,” skriver Anu Siren og Annette Meng i DTU-undersøgelsen fra 2013.

Der gøres et stort arbejde af myndigheder, råd og interesseorganisationer for at skabe større sikkerhed i trafikken og nedbringe antallet af skader og ulykker.

Baser trafikindsatsen på forskning, ikke fordomme
Her er indsatsen baseret på forskning. Men når det kommer til ældre trafikanter, synes fordommene at tage over i en grad, så det går ud over retssikkerheden.

Ældre skal naturligvis som alle andre overholde færdselsloven og straffes på linje med alle andre, hvis de overtræder den. Kriterierne er objektive. Det er lægeundersøgelsen ikke. Juridisk set stilles ældre ringere end andre borgere, alene på grund af alder.

Den ældre skal bevise sin duelighed, hvor alle andre skal bryde loven for at miste kortet. Undersøgelsen er i virkeligheden en form for umyndiggørelse. Når borgere bliver 75 år, får de beskeden: Du ikke længere i stand til at vurdere selv. Du har brug for en læge.

Løsningen er derfor ikke at hæve grænsen til 80, 85 eller 90 år, men at fjerne grænsen helt og behandle ældre som andre borgere: Respektfuldt og uden udokumenteret formynderi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Arne Rolighed

Fhv. sundhedsminister (S) og adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1980)

0:000:00