DF kræver indsats mod social dumping på finansloven
ÅRSMØDE: Dansk Folkeparti står fast på sit krav om at bekæmpe social dumping. Partiet vil tage forslag med til de kommende finanslovsforhandlinger. Både penge til mere kontrol og skrappere regler på området kan komme på tale.
Emma Qvirin Holst
JournalistOle Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerOppositionen mistænker regeringen for at ville slække på indsatsen mod social dumping. Men støttepartiet, Dansk Folkeparti, kræver, at regeringen skærper indsatsen i forbindelse med finansloven for 2016.
”Hvis vi er med i forliget bag finansloven, så har jeg svært ved at forestille mig, der ikke er tiltag mod social dumping,” siger Peter Skaarup, der er retsordfører og gruppeformand for Dansk Folkeparti.
Peter Skaarup fastslog allerede inden valget, at kampen mod social dumping er en vigtig sag for Dansk Folkeparti. Han langede ud efter den daværende regerings støtteparti Enhedslisten, fordi de ifølge ham ikke pressede nok på i kampen mod social dumping.
”Hvis Dansk Folkeparti bliver støtteparti for en anden regering, er det klart, at det bliver muligt at stille nogle meget kontante krav. Og der har vi altså udvalgt os social dumping som en af de ting, som vi SKAL stå fast på,” sagde Peter Skaarup til avisen.dk i juni før valget.
Vi vil sige, at ja, vi er jeres støtteparti, men vi har altså krav til en styrket indsats mod social dumping.
Peter Skaarup
Gruppeformand (DF)
Valget gjorde Dansk Folkeparti tre mandater større end regeringspartiet, Venstre.
Og ifølge Peter Skaarup vil partiet gøre brug af deres status som centralt støtteparti til de kommende finanslovsforhandlinger.
”Vi vil sige, at ja, vi er jeres støtteparti, men vi har altså krav til en styrket indsats mod social dumping,” siger Peter Skaarup.
Helle Thorning-Schmidt (S) nåede at afsætte 679 millioner kroner til indsatsen mod social dumping fra 2012 til 2015.
Den nye borgerlige regering har ikke nævnt social dumping i sit regeringsgrundlag, og oppositionen mistænker regeringen for at ville svække indsatsen på området.
Et åbent samråd forleden med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) gav ikke svar på, om regeringen vil afsætte lige så mange penge fremadrettet.
I Dansk Folkeparti har man dog ikke lagt sig fast på, om partiet skal kræve et bestemt beløb til øget kontrol på området. Men flere penge skal der til, lyder ønsket fra Peter Skaarup.
Konkrete forslag
Til finanslovsforhandlingerne vil partiet også gerne diskutere regeringens forslag, der fratager Skat muligheden for at lave uanmeldt kontrol på privat grund.
”Forslaget må ikke ødelægge mulighederne for at bekæmpe social dumping,” siger Peter Skaarup.
Samtidig vil partiet have indført ID-kort på medarbejdere, så man kan tjekke, hvor folk kommer fra, og hvor lang tid de har været her. Det er i kontrast til Venstre, som tidligere har talt for droppe ordningen med ID-kort, som de røde partier lavede en aftale om i sommeren 2014.
Derudover har partiet et krav om en grænsekontrol. Det skal også bruges til at bekæmpe social dumping, da man ved grænsen med en nummerpladescanner skal afsløre brud på reglerne for international fragtkørsel – de såkaldte cabotage-regler.
Der skal også arbejdes på EU-niveau
Udover at få social dumping inddraget i finanslovsforhandlingerne så vil man i Dansk Folkeparti også overtale regeringen til at forsøge at løse nogle af problemerne via EU.
”Der er behov for, at danske ministre forlanger et stop for, at arbejdskraft frit sendes ind over grænserne, selvom landene er meget forskellige,” siger Peter Skaarup, der hæfter sig ved, at man blandt andet også i Storbritannien ønsker reglerne strammet på området.
Desuden dannede Dansk Folkeparti sammen med Venstre, Liberal Alliance og Konservative en enighed om, at man skal kæmpe for at få kompetencen over sociale ydelser væk fra EU og tilbage på nationale hænder.
Dansk Folkeparti har også tidligere talt for, at kommunerne skal gøre en større indsats mod social dumping. Blandt andet ved at kommunerne stiller krav til deres leverandører omkring ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Men partiet ønsker som udgangspunkt ikke at tvinge kommunerne til at stille bestemte krav.
”I første omgang tror jeg, det vil være nok, at vi på Christiansborg sender et signal til kommunerne om, at det er vigtigt,” siger Peter Skaarup.