Debat

DF: Regionsrådsformand misforstår projektet om ny Kattegatbro

DEBAT: Stephanie Lose (V) kommer i mine ører ironisk nok til at lyde som de, der i sin tid var meget kritiske over for planerne om at etablere en fast forbindelse over Storebælt, skriver Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti.

Kritikken af Kattegatsbroen er desværre
udtryk for en grundlæggende mangel på forståelse for forskellen på
skattebetalte og brugerfinansierede infrastrukturprojekter, skriver Kim Christiansen (DF).
Kritikken af Kattegatsbroen er desværre udtryk for en grundlæggende mangel på forståelse for forskellen på skattebetalte og brugerfinansierede infrastrukturprojekter, skriver Kim Christiansen (DF).Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Amalie Bjerre Christensen

Amalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kim Christiansen (DF)
Transport- og færdselsordfører

Formand for Danske Regioner og Regionsrådsformand i Region Syddanmark Stephanie Lose (V) giver i et indlæg på Altinget 17. september udtryk for, at hun mener, at planerne om en fast forbindelse over Kattegat spærrer for en stribe andre infrastrukturprojekter i hele landet, som Regionerne skriger på.

Kritikken er desværre udtryk for en grundlæggende mangel på forståelse for forskellen på skattebetalte og brugerfinansierede infrastrukturprojekter.

Skal finansieres af brugerne
I sit indlæg kommer Stephanie Lose i mine ører ironisk nok til at lyde som de, der i sin tid var meget kritiske over for planerne om at etablere en fast forbindelse over Storebælt. Dem hører man ellers ikke meget til i dag.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det ironiske består naturligvis i, at den gode Stephanie Lose – med rette – i sit indlæg fremhæver Storebæltsforbindelsen som en af største succeser på infrastrukturområdet i Danmark nogensinde.

Jeg skal gerne helt for egen regning indrømme, at jeg da håber, at vi får en sådan Kattegatsforbindelse i min levetid. Men så langt er vi slet ikke endnu.

En fast forbindelse over Kattegat vil jo netop være med til at mindske presset på Fyn og Trekantområdet. Så der er faktisk ikke rigtig nogen grund til, at Lose skal være så bekymret.

Kim Christiansen (DF)
Transport- og færdselsordfører

Nu har vi i første omgang sat 60 millioner kroner af til en grundig forundersøgelse af en brugerfinansieret fast forbindelse over Kattegat, så vi får det fornødne beslutningsgrundlag på plads, inden vi træffer endelig afgørelse om, hvorvidt vi skal gå videre med projektet.

Jeg er overbevist om, at hvis en fast forbindelse over Kattegat skal blive en realitet, så skal den være finansieret af brugerne. Og dermed kommer den naturligvis til at adskille sig afgørende fra de mange andre gode infrastrukturprojekter, som vi i Folketinget har vedtaget. Dem betaler alle vi skatteydere i fællesskab for.

En eventuel Kattegatforbindelse vil blive betalt af dem, der bruger den. Dermed kommer en fast forbindelse over Kattegat altså heller ikke til at ”gå ud over” andre, allerede planlagte projekter.

Så er den misforståelse forhåbentligt ryddet af vejen.

Lose behøver ikke at bekymre sig
Og så er der jo spørgsmålet, som Stephanie Lose også rejser, om, hvorvidt en fast forbindelse over Kattegat vil bidrage til at løse nogle af de ”hverdagsproblemer”, som vi døjer med på det trafikale område i dag. Her tænkes først og fremmest på den stigende trængsel på vejene.

Jeg mødes sjældent med en politiker fra det sydlige Danmark, hvor Stephanie Lose som bekendt er Regionsrådsformand, uden at problemerne med køer og trængsel på vejene, især i Trekantområdet, bliver nævnt. Og det har jeg fuld forståelse for. Der ér mange biler på vejene.

Men en fast forbindelse over Kattegat vil jo netop være med til at mindske presset på Fyn og Trekantområdet. Så der er faktisk ikke rigtig nogen grund til, at Lose skal være så bekymret.

Jeg er sikker på, at, når (eller hvis) Kattegatforbindelsen står færdig, så vil Lose og andre skeptikere ikke så meget som et sekund ønske sig tilbage til ”gamle dage”.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Christiansen

Restauratør
Handel

0:000:00