
Hun blev, lidt uretfærdigt, kendt i sin samtid for to ting: For som trafikborgmester i København 1994-97 at have et hovedansvar for den udskældte busterminal på Københavns Rådhusplads, der siden er revet ned. Og for op til kommunalvalget i 1997 at tabe kampen om at blive spidskandidat for Venstre i København til en dengang ung, fremadstormende Søren Pind.
Det skete ved et velbesøgt, højdramatisk medlemsmøde i Nørrebrohallen, hvor det lykkedes Søren Pind - sekunderet af sin ven Jarl Cordua - at placere Bente Frost som 'midtsøgende', hvad der i datidens Venstre-terminologi blev opfattet nedsættende. Det var i det lille parti i København uhørt at udfordre en siddende borgmester som spidskandidat, men de to unge, selvsikre mænd så sig ikke tilbage, og Bente Frost måtte slukøret se sig udplaceret. Hun var ellers blevet Venstres første borgmester i landets hovedstad, hvor Venstre traditionelt altid havde været lilleput-partiet i forhold til Socialdemokraterne og Konservative.
Bente Frost, der var født i beskedne kår i Odense og selv blev uddannet merkonom, var heldigvis langt mere end busterminal og valgnederlag i københavnsk lokalpolitik og civilsamfund.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Helle Ib: Derfor kan Løkkes nye drama ende i selvmål og destruktion
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- 14 år efter betalingsringens død vil Radikale lade bilister betale for trængsel: "Vi står et helt andet sted i dag"
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser

















