Debat

Drivkraft Danmark: Teknologioptimisme er en forudsætning for at nå klimamålet

DEBAT: Jeg forstår godt frygten for, at ”hockeystaven” kan bruges som undskyldning for ikke at gøre nok her og nu, men nogle løsninger vil først få en effekt kort før 2030, skriver Jacob Stahl Otte.

Med den forventede udvikling indenfor elbiler vil effekten fra disse dog stige voldsom i årene efter 2030. Det svarer faktisk til hockeystavmodellen, skriver Jacob Stahl Otte.
Med den forventede udvikling indenfor elbiler vil effekten fra disse dog stige voldsom i årene efter 2030. Det svarer faktisk til hockeystavmodellen, skriver Jacob Stahl Otte.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Stahl Otte
Direktør i Drivkraft Danmark

Jeg lægger lige ud med noget kontroversielt: Jeg er ikke så kritisk over for hockeystavsmodeller, som mange af klima-, energi og forsyningsministerens største kritikere.

Jeg mener nemlig, at teknologioptimisme er en grundlæggende forudsætning for, at vi når klimamålene i 2030 og 2050. Omvendt forstår jeg godt frygten for, at ”hockeystaven” kan bruges som undskyldning for ikke at gøre nok her og nu.

Men nogle løsninger vil, uanset hvordan vi vender og drejer det, først få effekt i slutningen af perioden frem mod 2030 – og kun hvis vi allerede nu sikrer de rigtige rammebetingelser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det gælder ikke mindst i transporten. Her synes jeg, at det er på sin plads at rose regeringen for resultaterne i 2020.

Elbilerne alene er ikke nok
Transportsektoren er en stor udfordring for klimamålsætningerne, blandt andet fordi transportarbejdet stiger hvert år samtidig med, at bilerne i gennemsnit kører på vejene i omkring 15 år, før de udskiftes.

Jeg er ikke så kritisk over for hockeystavsmodeller, som mange af klima-, energi og forsyningsministerens største kritikere

Jacob Stahl Otte
Direktør i Drivkraft Danmark

Det betyder, at selv hvis der skulle komme én million elbiler i 2030, vil brændstofforbruget kun falde med cirka 10 procent.

Det er et faktum, der synes at komme bag på rigtig mange. Med den forventede udvikling indenfor elbiler vil effekten fra disse dog stige voldsom i årene efter 2030. Det svarer faktisk til hockeystavmodellen.

Prognoserne viser med al tydelighed, at elbilerne er vigtige for transportens omstilling, men den viser også, at de alene langt fra kan sikre transportens bidrag til 70-procents målet.

Derfor anbefalede Klimapartnerskabet for tung landtransport i foråret 2020, at det eksisterende og meget udskældte iblandingskrav skulle erstattes med et CO2-fortrængningskrav, hvor fokus er på de reelle CO2-reduktioner frem for mængden af biobrændstof.

Danmark som foregangsland 
Anbefalingen kom efter, at Drivkraft Danmark i efteråret 2019 fremlagde sin Plan 2050 for en CO2-neutral transportsektor.

I den pegede vi på et CO2-fortrængningskrav på 30 procent i 2030. Det vil skabe et grundlag for nye grønne brændstoffer herunder især Power-to-X.

Da 2020 lakkede mod enden, landede regeringen en politisk aftale, der både sikrede grundlaget for op mod 1 millioner elbiler i 2030 og et CO2-fortrængningskrav.

Desværre blev fortrængningskravet langt fra så ambitiøst, som vi og andre havde argumenteret for. Men mekanismen blev lavet grundlæggende om, så fokus fremadrettet bliver på reelle CO2-reduktioner og indregning af de såkaldte ILUC-effekter. Det er rigtigt godt.

ILUC henviser til den indirekte påvirkning, som især biobrændstoffer baseret på vegetabilsk olie kan have på klimaet. Ved at indregne ILUC vil kun de bedste VE-brændstoffer med høj CO2-fortrængning tælle med i forpligtelsen.

Dermed vil betalingsvilligheden stige betydeligt, når det gælder for eksempel Power-to-X med høj CO2-fortrængning, fordi brændstofleverandørerne vil sikre mest CO2-effekt for pengene.

På det område er Danmark også et foregangsland ved som det første land i Europa hvis ikke i verden at indregne ILUC-effekterne. Det fortjener regeringen og forligspartierne stor ros for.

Kravene skal skærpes 
Jeg er helt med på, at rammebetingelser i sig selv ikke er nok. Men rammebetingelser er et helt nødvendigt udgangspunkt. Og det får mig til at vende tilbage til hockeystaven.

Hockeystavsmodeller er ikke brugbare, hvis de bruges som argument for ikke at gøre noget nu. Men modellerne kan derimod fint beskrive, hvordan visse teknologier og løsninger først får stor effekt langt senere, selv hvis de prioriteres nu.

Det gælder delvist for elbilerne, og det gælder i særlig grad Power-to-X.

I 2020 faldt nogle af rammerne på plads for udviklingen af grønnere brændstoffer. I 2021 og frem skal vores og andre brancher til at levere.

Gør vi det, så håber jeg, at vi kan overbevise politikerne om, at kravene skal skærpes yderligere frem mod 2030.

Så kan transporten nemlig stå for et endnu større bidrag til den fælles 70-procents målsætning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Stahl Otte

Direktør, Drivkraft Danmark
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993), MA International Relations (Lancaster University, 1991)

0:000:00