Bliv abonnent
Annonce
Om  
Marianne Tirsvad Tholstrup Hansen

"Efter seks fantastiske år": Midt- og Vestjyllands Politi får ny afdelingschef fra Skatteministeriet

Fra april skal Marianne Tirsvad Tholstrup Hansen ikke længere være underdirektør i Motorstyrelsen.
Fra april skal Marianne Tirsvad Tholstrup Hansen ikke længere være underdirektør i Motorstyrelsen.Foto: Motorstyrelsen
27. februar 2024 kl. 12.04

Politiets Administrative Center (PAC) i Midt- og Vestjyllands Politi har fundet en ny afdelingschef i Marianne Tirsvad Tholstrup Hansen.

Det skriver hun selv i et opslag på LinkedIn.

"Efter seks fantastiske år i Skatteministeriet er jeg begejstret for at dele, at jeg vender hjem til Midt- og Vestjyllands Politi som Afdelingschef for Politiets Administrative Center (PAC) i Holstebro," skriver Marianne Tirsvad Tholstrup Hansen om jobskiftet.

Hun er ikke fremmed på politistationen i Holstebro. I ni år fra 2009 til 2018 var hun blandt andet sektionsleder for anklagemyndigheden, regnskabsafdelingen og HR-afdelingen.

De seneste seks år har Marianne Tirsvad Tholstrup Hansen arbejdet i Skatteministeriet som henholdsvis kontorchef i regnskabsservice og underdirektør i Motorstyrelsen.

Fra 1. april skal hun altså lede Politiets Administrative Center, der behandler sager på vegne af hele Politiet om blandt andet automatisk trafikkontrol, bøder, kriminalregister, tilladelser, våben og baggrundskontrol i lufthavne.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026