Europæisk slagsmål om biobrændstoffer

BÆREDYGTIGHED: Både i Europa-Parlamentet og blandt EU's medlemslande er der stor uenighed om, hvor meget man skal satse på 1. generations biobrændstoffer. Det Økologiske Råd kalder forslag fra parlamentariker Jens Rohde (V) vanvittigt.
Hjalte T. H. Kragesteen

Det liberale forslag vil betyde, at der også vil blive plads til at bruge biodiesel. Og det udleder endnu mere CO2 end olie og benzin.

Britta Thomsen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet
Fakta

ILUC-effekter 

 

ILUC står for indirect land use change.

 

ILUC-effekter dækker over, at produktionen af biobrændstoffer på eksisterende landbrugsjord medfører produktion af erstatningsfødevarer andre steder, som ikke er beskyttet af bæredygtighedskriterier

 

Dette kan eksempelvis føre til ændringer i arealanvendelsen, hvor skove omdannes til landbrugsjord, hvilket medfører en betydelig udledning af CO2.


Kilde: Klima-, Energi og Bygningsministeriet

Målet om 10 procent vedvarende energi i transportsektoren i 2020 står fast. Men hvor meget, der skal komme fra de omstridte 1. generations biobrændstoffer, er der bestemt ikke enighed om i EU.

Kommissionen har præsenteret et udspil, som sætter et loft for 1. generation på fem procent. Men det er for skrapt, mener medlem af Europa-Parlamentet Jens Rohde (V), der som ordfører for den liberale gruppe står bag en række ændringsforslag, der blandt andet sætter grænsen op til 7,5 procent.

”Med et loft på 7,5 sikrer vi, at de igangsatte investeringer ikke bliver ødelagt. Det er meget vigtigt for at sikre et godt investeringsklima,” siger Jens Rohde.

Biobrændstoffer har længe været udset som et vigtigt element i den grønne omstilling af transportsektoren på den korte bane. Grunden til, at man nu diskuterer et loft over 1. generation, er, at der bredt er et ønske om en overgang til næste generation. Argumentet er, at selvom 2. generation godt nok er dyrere at producere, har det ikke en masse negative afledte effekter ved selve produktionen – også kaldet ILUC-effekter (se faktaboks).

Jens Rohde er derfor også enig i, at fremtiden tilhører den mere bæredygtige udgave, men at det ikke er lige om hjørnet. Desuden bør man tage hensyn til de mange producenter, der har investeret markant i 1. generation.

”Hvis vi holder den på fem procent, rammer det de eksisterende investeringer. Det kan vi ikke være bekendt, når vi i årevis har bedt landbruget om at producere det. Det er simpelthen ikke rimeligt,” siger Jens Rohde.

Den Socialdemokratiske gruppe vil dog ikke være med til at hæve grænsen. De fem procent er fint, lyder det fra medlem af Parlamentet Britta Thomsen (S), der også er ordfører i spørgsmålet.

”Det liberale forslag vil betyde, at der også vil blive plads til at bruge biodiesel. Og det udleder endnu mere CO2 end olie og benzin,” siger hun.

Lidegaard vil længere
Den danske regering er glad for, at Kommissionen sætter fokus på mere bæredygtige biobrændstoffer. Men forslaget er ikke ambitiøst nok, mener klima- og energiminister Martin Lidegaard (R). 

”Det vil kun have en lille effekt i forhold til at fremme biobrændstoffers bæredygtighed. Derfor kæmper vi for at stramme op på flere områder,” sagde han på møde i Europaudvalget i sidste uge.

Spørgsmålet er på dagsordenen i Rådet den 7. juni, og dér vil han kæmpe for, at loftet sænkes til fire procent, og at der samtidig sættes et krav om to procent for 2. generation.

At der som i Parlamentet også er uenigheder i Rådet, lagde ministeren ikke skjul på, og han betegnede forhandlingerne som træge.

”Der tegner sig et billede af, at de øst-, mellem- og sydeuropæiske lande forsøger at gøre forslaget mindre ambitiøst, mens de nordlige lande har taget nogle mere ambitiøse standpunkter. Der har været diskuteret nogle kompromisforslag, men der er endnu ikke kommet noget, der ligner en løsning,” sagde han.

Væk med firedobbeltælling
Hidtil har man forsøgt at få gang i den næste generation ved, at det kan tælle dobbelt i klimaregnskabet. Men udviklingen går langsomt, og Kommissionen foreslår derfor, at der nu skal tælles firedobbelt. Både Britta Thomsen og Jens Rohde ser derimod hellere, at man sætter fast krav til iblanding. 

”Det er meget mere ærligt, klart og enkelt, når vi sætter et konkret krav. På den måde er vi mere sikker på, om vi når målet eller ej,” siger Jens Rohde, der foreslår 2,5 procent, mens Britta Thomsen hæver til tre procent.

Kritikken af Kommissionens udspil deles af DI. Organisationen mener slet og ret, at ønsket om at tælle firedobbelt er udtryk for lavere ambitioner.

”Når man lader 2. generation tælle firedobbelt, kan man regneteknisk godt nå målsætningen. Men reelt kommer transporten til at bidrage mindre til reduktion af CO2,” siger Troels Yde Toftdahl, konsulent ved DI Energi.

Råd: Vanvittigt spild af penge
Trafikmedarbejder i Det Økologiske Råd Jeppe Juul er dog ikke synderligt bekymret, fordi transporten under alle omstændigheder skal leve op til målet om at reducere CO2-udslippet med seks procent frem mod 2020. Rohdes forslag om at hæve grænsen for 1. generation betegner han derimod som helt ude i skoven, fordi det ifølge Juul reelt betyder støtte på 30 milliarder kroner yderligere om året. 

”Det er vanvittigt. At kaste endnu flere penge efter produktion af brændstoffer, der kun har begrænset eller ingen positiv indvirkning på CO2-udledningen i forhold til benzin og diesel er tåbeligt," siger Jeppe Juul, der er trafikmedarbejder i Det Økologiske Råd

Jens Rohde afviser kritikken. Han fastholder, at han gerne vil i gang med 2. generation, og at han med bindende mål viser den rette vej. Han henviser til, at den konservative gruppe slet ikke ønsker et loft.

”Det Økologiske Råd sidder bare med sine urealistiske særinteresser. Men hvis vi overhovedet skal have et loft, kommer det ikke til at ligge på fem procent. Det får man aldrig De Konservative med på. Mit forslag er i virkeligheden et kompromis,” siger Jens Rohde.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Rohde

Fhv. MF, formand, Danske fodbolddommere
student (Viborg Katedralskole 1989)

Britta Thomsen

Fhv. MEP (S) 2004-2014, i bestyrelsen for EU's agentur for energi (ACER)
cand.mag. i historie og portugisisk (Aarhus Uni. 1983)

0:000:00