FDM: Eldrups trængselsring vil ramme lavtlønnede billister

Har du penge, kan du få, har du ingen, må du gå. Sådan lyder det i den kendte børnesang om bageren i Nørregade.

Men det kan også blive virkelighed for mange, der har ærinde ikke bare i Nørregade, men i hele København og på Frederiksberg, hvis Eldrup-kommissionens anbefalinger om en trængselsafgift for Københavns og Frederiksbergs Kommuner bliver en realitet.

Mange husker nok det berømte pressemøde, hvor daværende statsminister Helle Thorning Schmidt (S) reelt lagde betalingsringen i graven med lovning om "en god løsning i morgen".

Forud var gået en lang politisk og folkelig proces, hvor økonomisk teori mødte virkeligheden – hvor samfundsøkonomi og eksternaliteter mødte privatøkonomi og helt almindelige danskeres hverdag.

Nu står vi her så måske igen. Eldrup-kommissionen blev bedt om på ny at se på en trængselsring, og det har de gjort. En slags light-version, hvor bilisterne skal selvanmelde deres kørsel og kontrolleres via kameraer.

Det er uden tvivl en mere realistisk løsning end en stjernekrigsmodel med GPS og mikrobetaling. Men selvom systemomkostningerne ved light-modellen tydeligvis er markant lavere, er FDM langtfra overbevist om, at det er en god løsning.

Nærlæs rapporten
Eldrup-kommissionen understreger ganske vist, at deres model vil have en god samfundsøkonomi. Men nærlæser man rapporten, er der visse vigtige pointer, der er værd at notere sig.

For det første vil en trængselsafgift have meget lille virkning på både klima og luftforurening. Faktisk udgør de gevinster kun 7,7 procent af den samlede positive effekt – hovedparten kommer fra trængslen, som jo i virkeligheden først og fremmest er bilisterne eget "problem".

Dernæst hedder det i rapporten, at "der vurderes at være betydelige fordelingsmæssige effekter af en trængselsafgift for både indkomstfordeling og geografisk fordeling" og videre, at "samlet set oplever bilisterne som gruppe et samfundsøkonomisk tab".

Oversat betyder det, at uanset hvordan man vender og drejer det, vil en trængselsafgift socialt vende den tunge ende ned og ramme udvalgte indkomstgrupper på deres mobilitet.

Bilafgifterne er stadig høje
Selvom bilafgifterne siden 2015 er sænket en smule og moderniseret, er de stadig meget høje, og som bilist betaler man allerede i dag langt mere i skatter og afgifter end de negative effekter, som bilismen har i form af trængsel, uheld, støj, luftforurening og vejslitage. Der er altså ikke nogen ubetalt regning – tværtimod.

Derfor er det heller ikke rimeligt, at bilister oven i de eksisterende høje bilafgifter skal betale for at køre ind i København.

Ifølge Eldrup-kommissionen vil en betalingsring lægge mellem 630 og 910 millioner kroner oven i de mere end 50 milliarder kroner, som bilisterne i forvejen betaler i afgifter ved køb, ejerskab og brug af bilerne.

Tanken er dog ikke, at pengene skal gå i statskassen, men de skal gives i generel skattelettelse til alle danskere eller anvendes af for eksempel kommunerne – ellers vil det ikke samfundsøkonomisk være en god idé, hedder det i Eldrup-rapporten.

Det er dog formentlig en ringe trøst for de bilister, der årligt ville skulle betale op til 4.400 kroner ekstra plus eventuelle gebyrer til de private firmaer, der ville skulle levere betalingsløsningerne til en betalingsring. At man samtidig aner konturerne af en ny skatteskrue, gør ikke ideen bedre.

Find en fair model
FDM er ikke modstander af kørselsafgifter.

At beskatte bilisterne, efter hvor og hvornår de bruger deres bil i stedet for bilens værdi, er grundlæggende en langt mere fair beskatningsmodel.

Men den skal ikke lægges oven i de i forvejen alt for høje afgifter. Der skal også findes løsninger, så lavtlønnede og bilister, der kører på tidspunkter eller fra områder, hvor der ikke er kollektiv trafikdækning, ikke får væsentligt øgede omkostninger og dermed reelt får begrænset deres mobilitet.

Endelig er det vigtigt at huske, at København er hele landets hovedstad og derfor har et væsentligt ansvar for at være tilgængelig, også for dem, der bor, hvor hverken cykel, bus eller tog er reelle rejseløsninger.

Mange af trængselsproblemerne er selvskabte

Thomas Møller Thomsen
Direktør, FDM

Trafikken skal uden om byen
Netop alternative løsninger er der behov for.

Københavns Kommune har årligt parkeringsindtægter for langt over 600 millioner kroner. Penge, som med fordel kunne finde vej til omegnskommunerne, hvor der kunne laves parkér-og-rejs-anlæg.

Med til historien hører også, at mange af trængselsproblemerne er selvskabte, som når større veje trafiksaneres og vejbaner inddrages, og lyskryds mange steder er indstillet til at fremme busser og cykler frem for bilerne.

Sidst, men ikke mindst, kunne en havnetunnel på sigt også sikre, at gennemkørende trafik blev ledt uden om byen og ikke som i dag gennem.