Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har ansat ny direktør.
Det oplyser museet i en pressemeddelelse.
Bestyrelsen for Fiskeri- og Søfartsmuseet har på indstilling fra et enigt ansættelsesudvalg valgt at ansætte Merete Jankowski i stillingen som direktør.
”Med sit fokus på Vesterhavets unikke natur, samspillet mellem menneske og hav og sin centrale placering i Esbjerg ser jeg fremtidens Fiskeri- og Søfartsmuseum som et oplagt prisme til at belyse nogle af vores samfunds vigtigste dagsordener til glæde og gavn for hele Danmark – og det glæder jeg meget til sammen med museets medarbejdere at blive en del af,” udtaler Merete Jankowski i meddelelsen.
Hun tiltræder fra en stilling som direktør for kunsthallen Overgaden i København, og hun har de seneste 12 år været ansat i en række kulturinstitutioner – en erfaring, der glæder bestyrelsesformand Jakob Lose:
”Merete er en meget kreativ profil, som kender kulturområdet rigtigt godt. Hun har værdifuld erfaring fra en række tidligere job som leder af kulturinstitutioner, erfaring med oplevelsesøkonomi, og samtidig har hun bevist sit værd i forhold til fundraising,” udtaler han i meddelelsen.
Omtalte personer
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?















