
Det statslige infrastrukturselskab Naviair har ansat Lotte Spanggaard som ny hr-direktør.
Det oplyser Naviair i en pressemeddelelse.
”Med Lotte får vi en meget erfaren HR-direktør med stærke kompetencer inden for både strategi, organisation og ledelsesudvikling. Hun har arbejdet i komplekse organisationer og er vant til at navigere i krydsfeltet mellem faglighed, drift og udvikling,” siger Anders Rex, direktør i Naviair.
Lotte Spanggaard kommer fra en stilling som hr-chef i Folketinget, som hun har haft de seneste fem år.
”Naviair har en central rolle i den kritiske infrastruktur og står samtidig over for en spændende udvikling. Jeg ser frem til at bidrage til at styrke organisationen, udvikle ledelse og sikre gode rammer for medarbejderne i en tid med høje krav og forandringer,” siger Lotte Spanggaard.
Lotte Spanggaard er uddannet jurist fra Aarhus Universitet og starter i sin nye stilling 1. maj.
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Özlem Cekic: Danske politikeres horisont rækker ikke længere end til benzintanken
- Ny rapport: Vejafgifter kan få trafikken til at falde markant
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser






















