Fremtidsforsker: DSB og BaneDanmark på vej mod skandale

Af Uffe Palludan
Direktør og forskningschef, Palludan Fremtidsforskning

Står det til DSB og BaneDanmark vil vi komme til at opleve en elektrificeringsskandale, der vil få IC4-skandalen til at blegne.

Uffe Palludan
Direktør og forskningschef, Palludan Fremtidsforskning

Hvorfor ikke lade tog køre på batterier?

Allerede i 2008 foreslog jeg, at man gennemførte undersøgelser af muligheden for at køre elektriske tog på batterier frem for at køre på strøm fra ledninger, og en første forundersøgelse blev faktisk igangsat af DONG Energy.

Resultaterne var positive, men DSB og BaneDanmark ville ikke være med til at tænke nyt – de havde og har ikke incitamenterne til det. Forundersøgelsen pegede ellers på, at batteridrift var både billigere, grønnere og driftsmæssigt bedre end almindelig elektrisk drift. Kort sagt: det var en rigtig god idé.

Batteridrift i Japan og Storbritannien 
Men nu sker der heldigvis noget, men i udlandet. I Japan har man udviklet et helt nyt højteknologisk batterielektrisk tog, som er sat i ordinær drift, og i Storbritannien har man udstyret et elektrisk togsæt, svarende til de danske IR4-togsæt, med batterier til ren batteridrift og har ikke blot gennemført de første prøvekørsler - man har prøvekørt det i et almindeligt løb med passagerer.

Det er Bombardier, der har stået for arbejdet, hvilket er interessant i lyset af, at det også er Bombardier, der har bygget de danske elektriske togsæt. Nu foreligger konklusionen. Den er ubetinget positiv, og Network Rail (det britiske BaneDanmark) har besluttet, at batteridrift skal indgå i deres næste strategiplan. Tanken er, at også ældre togtyper fra 1970'erne og 1980'erne skal bygges om til batterdrift.

Batteridrift er nemlig meget billigere, grønnere og driftsmæssigt bedre end ledningselektrisk drift. Det var konklusionen i de undersøgelser, som Palludan Fremtidsforskning gennemførte for DONG Energy i 2008-09.

Milliarder i besparelse
Billigere, fordi de løbende udgifter til vedligeholdelse af et givent ledningsnet i et elektrificeret banesystem kan finansiere den samlede afskrivning og forrentning og drift med batterier i et tilsvarende banesystem (og dermed finansiere hele udgiften til anskaffelse af batterier og løbende udskiftning af dem). Dermed kan hele udgiften til ledningselektrificering spares. Det er mange, mange milliarder kroner.

Samtidig koster strøm, der kan oplade batterier om natten, meget mindre end strøm, der tappes, når togene kører om dagen. Dermed spares investeringsudgiften til elektrificering, samtidig med man får lavere udgifter til den daglige drift med togene, da strømmen er billigere.

En grønnere løsning
Grønnere, fordi batterier kan lades op om natten med overskudsstrøm fra vindmølleproduktionen, mens traditionelle el-tog, der kører i elforbrugets peak-hours, kører på marginalt produceret strøm, som er produceret med kul.

De batteridrevne tog kan samtidig køre over alt, det vil sige, også hvor man ikke påtænker at elektrificere. Dermed udbredes eldriftens lokale miljøfordele til de strækninger, hvor man ikke kan forestille sig almindelig elektrificering. Også derfor er batteridrift grønnere, for der er alternativet ikke almindelig elektrisk drift, men derimod fortsat dieseldrift.

Endeligt vil man kunne gennemføre en batterificering af det samlede jernbanestystem meget hurtigere, end man vil kunne nå at elektrificere det på traditionel vis.

Bedre drift
Driftsmæssigt bedre, fordi batteritog kan køre overalt og fra dag ét. Dermed lægges der ikke begrænsninger på køreplanlægningen, som enten indebærer, at man skal have togskift, hvor det elektrificerede net ophører, eller man skal køre med dieselmateriel under allerede ophængte ledninger, som det sker i dag. Det førstnævnte indebærer unødigt dårlig service, det andet er indlysende uhensigtsmæssigt.

Det er i denne sammenhæng en pointe, at togenes driftsegenskaber ikke ændres, når de drives med strøm fra batterier frem for med strøm fra ledninger. Det er de samme tog med de samme egenskaber, og strømmen er også teknisk set den samme. Og så undgår man endda problemer med nedfaldne køreledninger.

Går skandale i møde
Perspektivet er, at batteridrift i fremtiden vil erstatte drift med strøm fra ledninger i forbindelse med næsten al jernbanedrift. I Danmark muliggør det en tocifret milliardbesparelse, men står det til DSB og BaneDanmark, vil vi komme til at opleve en elektrificeringsskandale, der vil få IC4-skandalen til at blegne.

Sagen er nemlig, at når elektrificeringen, som banerne aktivt har lobbyet for og stadig lobbyer for, er tilendebragt, så vil man stå i den situation, at drift med batteritog vil være meget billigere, grønnere og bedre end drift med ledningselektriske tog - også selv om ledningerne allerede er ophængt.

Og så må man vælge mellem ledningselektrisk drift, der er dyrere, mindre grøn og driftsmæssig dårligere eller pille ledningerne ned igen og vedstå sig, at man mod bedre vidende anvendte tocifrede milliardbeløb på en elektrificering, som var fuldstændigt overflødig.