Grøn drejebog: Sådan vil EU nå 2030-verdensmål og leve op til Paris-aftalen

GRØN UNION: Ny rapport fra EU-Kommissionen udpensler, hvordan EU kan opfylde FN’s bæredygtighedsmål og klimaaftalen fra Paris. Fokus er på cirkulær økonomi, energieffektiviseringer og grøn transport.

EU skal danne fortrop i kampen mod global opvarmning, lød det fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, da han i 2017 holdt sin årlige tale om Unionens tilstand. Siden har EU skruet op for en række klimainitiativer. Senest mod slutningen af sidste år, hvor et nyt udspil satte et mål om at gøre EU CO2-neutralt i 2050.

Men det er ikke nok, mener EU-Kommissionen, der onsdag offentliggjorde en 132-siders rapport, der tegner et billede af, hvordan EU og medlemslandene frem mod 2030 kan levere yderligere på FN’s bæredygtighedsmål og klimaaftalen fra Paris. 

"Der er behov for yderligere tiltag, hvis EU og verden skal sikre en bæredygtig fremtid," skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

"Bæredygtighed er en del af Europas DNA. Det handler om at sikre, at fremtidige generationer vil have samme eller bedre muligheder end os, samtidig med at vi respekterer vores planets begrænsede ressourcer," siger Jyrki Katainen, næstformand for EU-Kommissionen.

Kommissionen foreslår, at der på særligt fire områder gøres en ekstra indsats.

  • Cirkulær økonomi

Kommissionen vurderer, at et større fokus på cirkulær økonomi er vigtigt, hvis bæredygtigheds- og klimamålene skal nås. Derfor skal medlemslandene i højere grad sørge for at implementere EU-direktiver på eksempelvis genanvendelse af affald og plastik.

”Prisen for ikke at implementere EU-direktiver anslås bredt set til at være omkring 50 milliarder euro om året i sundhedsomkostninger og direkte miljøomkostninger,” skriver Kommissionen i sin rapport.

  • Bæredygtige fødevarer

EU’s landmænd har samlet set reduceret udledningen af drivhusgasser med 20 procent siden 1990. Der er stadig et stykke vej at gå, mener EU-Kommissionen. Den opfordrer medlemslandene til at give grønt lys til en moderniseret og mere grøn udgave af den fælles landbrugspolitik, som efter planen skal træde kraft i 2021.

"Hver medlemsstat skal udvikle økoskemaer til at støtte og/eller tilskynde landmænd til en landbrugspraksis, der er gavnlig for klimaet og miljøet ud over de obligatoriske krav," foreslår Kommissionen i rapporten.

  • Grøn strøm og energieffektiviseringer

EU har allerede fastlagt mål om, at CO2-udledningerne i 2030 skal være 40 procent under 1990-niveauet. Kommissionen foreslår, at der gøres mere for at omlægge til bæredygtige og grønne energiforsyninger i medlemslandene. Også bygninger rundtomkring i EU skal energieffektiveres, og så skal transportsektoren omstilles, så der på sigt kun er ”nul-emissionsbiler på EU’s veje”.

  • Socialt fokus i grøn omstilling

Kommissionens anden næstformand, hollandske Frans Timmermans, talte ved offentliggørelsen af den nye rapport om De Gule Veste i Frankrig. Det gjorde han for at understrege, at et grønt Europa ikke altid er et socialt retfærdigt Europa.

En grøn omstilling kan ”ramme mellem- og lavindkomstgrupper relativt hårdere”, skriver Kommissionen. Som modspil vil Kommissionen have fokus på kultunge regioner, hvor omstillingen til grøn energi gør ekstra ondt. Medlemslande og regioner EU over opfordres til at kigge nærmere på initiativer, som sikrer, at ”overgangen til en bæredygtig økonomi ikke lade nogen mennesker eller områder stå tilbage”.

Brug for konkrete tiltag
Som reaktion på rapporten roser Ester Asin, leder af WWF's europæiske afdeling, at EU anerkender, at der skal sættes turbo på verdensmålene og forpligtelserne i Paris-aftalen. De politiske tiltag savner dog tyngde.

"Vi har nu brug for konkrete tiltag for at oversætte bæredygtighedsmål til EU-politik og tildele et ansvar for at levere inden for EU's rammer," siger hun ifølge en pressemeddelelse.

I rapporten leger EU-Kommissionen også med tanken om en overordnet strategi med eksplicitte mål for, hvordan Unionen kan opfylde FN's bæredygtighedsmål inden 2030. Hele rapporten kan læses her.

Forrige artikel Socialdemokratiet vil bygge veje og jernbane for 70 milliarder kroner Socialdemokratiet vil bygge veje og jernbane for 70 milliarder kroner Næste artikel Dyrere billetter og færre ruter: V-borgmestre frygter ny hovedstadsplan Dyrere billetter og færre ruter: V-borgmestre frygter ny hovedstadsplan
Regeringen opgiver ny havnelov inden valg

Regeringen opgiver ny havnelov inden valg

LUKKETID: Der kommer ikke nogen ny havnelov inden valget, men regeringen forsøger ifølge transportminister Ole Birk Olesen fortsat at få en politisk aftale på plads. Også det bliver svært, vurderer ordfører.