
Fra og med maj 2022 hedder Hofors direktør Henrik Plougmann Olsen. Han bytter nemlig direktørstolen i Metroselskabet ud med direktørposten i hovedstadens forsyningsselskab.
Det skriver Hofor i en pressemeddelelse.
"Hofor er en meget vigtig brik i den grønne omstilling og tilpasning til klimaforandringer, som hele hovedstadsområdet skal kæmpe for. Det vil jeg gerne være en del af", udtaler Henrik Plougmann Olsen i pressemeddelelsen og fortsætter:
"Der skal komme vand ud af hanen, være varme i radiatoren og gas på komfuret hver dag året rundt. Det kræver en meget stabil og grundig driftsorganisation og en fremsynet planlægning. HOFOR leverer samfundskritisk infrastruktur, som får byerne til at fungere hver eneste dag, og det glæder jeg mig til at stå i spidsen for."
Henrik Plougmann Olsen har de sidste 12 været topleder i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Han er desuden bestyrelsesmedlem i Københavns Madhus og i DGI-Byen.
Den kommende direktør i Hofor er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- SF i EU: CO2-kvoter sikrer, at forureneren betaler




















